mette
Se, lyt & oplev

Hun viste ham graviditetstesten. Så stillede han et spørgsmål, der fik hende til at miste alt for ham

31. maj 2023
Af Silje Qvist
Foto: Mathilde Schmidt
I podcasten “112 For Knuste Hjerter” fortæller en af dette års Bachelorettes Mette Sommer om sin tidligere hjertesorg. En sorg, som hun checkede ind med, da hun var med i “Bachelor”.

To små linjer dukkede op på testen. Mette Sommer var blevet gravid. Den var stensikker.

Hun viste ham testen og skyndte sig at sige, at hun nok skulle få det fjernet, for der var han ikke, der var de ikke.

Han stoppede Mette. “Lad os lige slå koldt vand i blodet,” sagde han.

De tog en kort pause, hvor de tænkte over tingene. De græd begge to på skift.

– Men er du sikker på, det er mit? Spurgte han.

Tårerne stoppede. Da han stillede det spørgsmål, mistede Mette alt for ham.

I et nyt afsnit af 24syv-podcasten “112 For Knuste Hjerter” taler Maria Jencel med en af dette års bachelorettes Mette Sommer, der tidligere har medvirket i “Bachelor”.

Podcasten med Mette er delt op i to dele. Dette er første del, hvor Mette taler om tidligere kærestesorger og også fortæller, at hun har en fortid med utroskab. Hun har tidligere været flere af sine kærester utro, men også oplevet utroskabet den anden vej. Vi får anden del af podcasten efter finalen på “Bachelorette”.

Et hemmeligt forhold

De mødte hinanden på deres arbejdsplads og kunne tydeligt huske hinanden fra deres fortid. Mette havde tidligere været kæreste med en af hans gode venner.

På trods af det sprang Mette og ham ud i et forhold. Det holdt de hemmeligt for omverdenen, for de havde stadig en del fælles venner.

Efter et år i skjul syntes Mette, at det var på tide at komme ud af busken. Hun var klar til, at hendes familie og venner skulle møde den mand, hun var dybt forelsket i.

Der var han ikke.

Hans undskyld lød blandt andet, at han var bekymret for, hvordan hans venner ville reagere. De havde tidligere sagt, at han skulle passe på Mette, fordi hun tidligere havde været en “utro-type”.

– Han pakkede tingene rigtig meget ind for ikke at såre mig. Jeg var også bange for at vide svaret, for jeg havde ikke lyst til at høre sandheden. Jeg havde ikke lyst til at blive konfronteret med den fortid, jeg havde haft, fortæller Mette.

Mette var sikker på ham på trods af hans usikkerhed. De delte syn på fremtid, rejselyst og børn.

Aborten

Da han stillede Mette spørgsmålet – om hun var sikker på, det var hans, kiggede hun på ham og sagde: “Tager du fucking pis? Du er jo en kæmpe idiot, fuck dig.”

– Jeg blev konfronteret med den fortid, jeg har flygtet fra og arbejdet med, og som jeg har svært ved at tale om. Der ramte den mig lige i face. Der var der ikke så meget at rafle om, jeg skulle ikke have det barn med ham.

Et par uger efter gjorde hun det slut med ham. For alvor. Og så ramte hjertesorgen hende.

– Jeg var sikker på, at jeg finder aldrig en igen. Jeg var 32, havde lige aborteret, givet afkald på et af mine største ønsker – det er der ikke nogen mand, der skal gøre.

Mette kunne mærke, at hun skulle væk fra alting fra en kort stund. Så hun meldte sig til “Bachelor”, og to uger efter sad hun på et fly på vej til Caribien.

På TV 2 kan du i disse uger følge med i Mettes nye kærlighedseventyr, når hun er den, der deler roser ud som en af dette års bachelorettes i "Bachelorette".

Læs også