https://imgix.femina.dk/2022-07-11/bridger.jpg

Foto: LIAM DANIEL/NETFLIX

Bridgerton

Her er hun: Ny "Bridgerton"-serie har fundet sin diamant

11. juli 2022
Af Mariah Leitisstein
Foto: Liam Daniel/Netflix
En ung, ukendt skuespillerinde er blevet castet til at spille en af hovedrollerne i den kommende "Bridgerton"-spin-off-serie

Du kan godt begynde at gøre dig klar til den nye "Bridgerton"-serie.

Netflix har nemlig meddelt, at de officielt har castet den unge skuespiller Connie Jenkins-Greig i spin-off-serien, der forventes at have premiere næste år.

Den 19-årige Greig skal have fornøjelsen af at spille rollen som en ung Violet Ledger, der måske er bedst kendt som Bridgerton-familiens mor.

Karakteren spilles i "Bridgerton" af skuespilleren Ruth Gemmell, men eftersom den kommende serie foregår en del år inden det "Bridgerton"-univers, vi kender til, er det ikke så underligt, at man har castet et ungt stjerneskud.

Ifølge Deadline er Connie Jenkins-Greigs rolle en ung og sød teenager, der endnu ikke har fundet sit ægteskabsmatch.

Fokus på dronningen

Netflix har allerede løftet sløret for, at den kommende serie kommer til at fokusere på historien omkring dronning Charlotte.

– Mange seere havde aldrig hørt om dronning Charlottes historie, før "Bridgerton" bragte hende ind i den verden, og jeg er meget glad for, at den her nye serie vil brede hendes historie og "Bridgerton"-universet endnu mere ud, har Bela Bajaria, der er direktør for global TV hos Netflix, tidligere udtalt om den kommende serie.

Den yngre dronning skal spilles af den unge skuespillerinde India Amarteofio, der tidligere har medvirket i den populære musical "Matilda the Musical".

Sådan her kender vi bedst Violet Bridgerton. Hun skal dog ikke spilles af Ruth Gemmell i den kommende "Bridgerton"-serie.
Sådan her kender vi bedst Violet Bridgerton. Hun skal dog ikke spilles af Ruth Gemmell i den kommende "Bridgerton"-serie.

Derudover kan du også se frem til at opleve Michelle Fariley i rollen som prinsese Augusta. Hun er blandt andet kendt for sin rolle som Catelyn Stark i HBO-serien "Game of Thrones".

Det vides endnu ikke, hvornår den nye "Bridgerton"-serie kan streames, men den forventes at få premiere på Netflix i løbet af 2023.

"Bridgerton" sæson 1 og 2 kan streames på Netflix.

Artiklen blev første gang bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.

Læs også