Grace of Monaco - se den for kjolerne

Det tror vi ikke på...
Hvis Vatikanet skulle vælge at helgenkåre Grace Kelly, burde det ikke undre efter at have set Olivier Dahans romantiske drama ”Grace of Monaco”. Men nu er det jo bare sådan, at alt for beundrende beskrivelser af virkelige mennesker, sjældent har så meget hold i virkeligheden. Ikke at fyrstinde Grace ikke var en skarp og selvstændig kvinde, men at hun nærmest alene med en smuk, tårevædet tale ved et bal reddede Monaco ud af en truende krise med den franske præsident De Gaulle kvinde ligner en forklaring, kun meget unge, prinsessedrømmende piger køber.

Ingen kan li' den
”Grace of Monaco” har været modtaget mere end køligt, ikke kun af fyrstefamilien. På trods af mange fantastiske skuespillere og en smuk og meget graciøs Nicole Kidman i hovedrollen, er det også svært at nære varme følelser for ”Grace of Monaco”.

Idoldyrkelse
Historien er med sin blanding af krimi og kærlighed tynd. Der er alt for meget, der ikke hænger sammen eller bare går meget let og hurtigt, så historien kan gå op. Ligesom dens slutning med sin voiceover, nærbillederne af den smukke, dygtige fyrstinde og den gregorianske kirkemusik nedenunder nærmest dyrker sin hovedperson.

Men smukt er det
Men ret skal være ret: Man får lyst til en tur til Monaco med det azurblå hav og de overdådige huse langs kysten. Og der er mange af fyrstindens kjoler, der er særdeles godt skabt – også selv om jeg personligt synes, de drysser lovligt mange rhinstene udover hendes balkjoler.

Grace havde fortjent bedre
Alt i alt var den fremragende skuespillerinde og ikoniske fyrstinde en bedre og mere interessant film værdig. Så den vil jeg glæde mig til at se, når den engang kommer. Men det kan ikke blive til mere end tre små F'er til Grace fra mig i denne omgang. Filmen har premiere torsdag den 22.maj.