https://imgix.femina.dk/media/b5079ad4c85e47269680587b876994f0.jpg
Se, lyt & oplev

Forkæl sanserne med Il Divo

17. august 2009
af Rikke Rottensten
Foto: Di Gianni Fiorito, Sunrise Film
Il Divo skildrer den italienske ministerpræsident Giulio Andreottis sidste tid ved magten, før angivelige mafia-forbindelser sætter en stopper for hans 7. præsidentperiode.

Filmen Il Divo vandt juryens specialpris i Cannes sidste år og er også en kolossalt flot film. Den fastholder én i en fuldkommen mangel på opklaring og fornemmelse for hovedpersonen, den italienske ministerpræsident Giulio Andreotti. Den har en evigt kølig distance til den brusende latinske omverden, der er eminent smuk, og bærer filmen fantastisk igennem for en dansk tilskuer, der kun svagt kan huske den italienske ministerpræsident og hans lange magtperiode i Italien, og som ikke for alvor har den viden og baggrund for det stykke italiensk historie, som filmen skildrer.

Forbindelser til mafiaen
Filmen tager udgangspunkt i dagen, hvor Andreotti for 7. gang vælges til ministerpræsident, og dermed starten på det, der bliver hans undergang. For kort efter kommer en anklage om, at den gamle præsident med den evige hovedpine og den lukkede, forpinte krop skulle have tætte forbindelser til mafiaen. Toni Servillo spiller en meget vellignende og hemmelighedsfuld Andreotti.

Premiere 14. august.

4 ud af 6 F'er

Læs også