Annonce
Annonce
22. september 2022

De nye udgaver af Tolkiens klassiker er kommet - og de er virkelig flotte

Vi er nået ind i efteråret, og de kortere og koldere dage kalder på ægte familiehygge med en forunderlig fortælling om eventyr, venskab og mod. Vi guider til nogle af fantasygenrens største klassikere, som er perfekte at varme sig på.
Af: Annonce for Gyldendal
Nye Tolkien-klassikere
Gyldendal logo

Når bladene lægger sig gyldne som Saurons øje på jorden, og himlen bliver mørk som Mordors porte, så ved du, at det er tid til at krybe sammen i sofaen med en fantastisk fortælling. Der er ikke noget som en fantasyklassiker, som kan fortrylle store som små.

Klassikeren over dem alle må naturligvis være J.R.R. Tolkiens Hobbitten Eller Ud Og Hjem Igen. Tolkiens magiske og mageløse univers har længe tiltrukket unge som gamle.

Netop i dag, den 22. september, har både Bilbo og Frodo Baggins fra de berømte bøger fødselsdag, og derfor er denne dag blevet udråbt til International Hobbitten-dag. I dag er altså det perfekte tidspunkt at introducere familiens yngste til Tolkiens klassiker, Hobbitten.

Hobbiten forside

Hobbitten i børnehøjde

“I et hul i jorden boede der en hobbit. Ikke et grimt, beskidt, vådt hul, hvor der lugtede klamt og var fuldt af ormestumper, heller ikke et tørt, nøgent, sandet hul uden noget, man kunne sætte sig på eller spise; det var et hobbit-hul, og det betyder velbehag.”

Sådan starter Tolkiens udødelige romanklassiker om hobbitten Bilbo Sækker, der meget mod sin vilje bliver udpeget af troldmanden Gandalf til at ledsage tretten dværge på deres generobringstogt af den enorme skat, der nidkært vogtes af dragen Smaug. Og som undervejs tilfældigt render ind i mørkevæsenet Gollum og vinder hans mærkelige ring fra ham i en dyst om ordspil og gåder.

Har du læst Ringenes Herre-bøgerne, ved du, at Tolkiens sprog er smukt og malerisk, men at plottet måske er lige en tand for kompliceret til at introducere børn til. Hobbitten, derimod, kan du sagtens læse med børn, da den er kortere og plotmæssigt lettere at gå til.

I anledningen af den international Hobbitten-dag udkommer den udødelige fantasyklassiker i to nye smukke versioner på dansk, den ene særligt egnet for børn fra tiårsalderen. Den er nemlig illustreret af ingen ringere end Tove Jansson, hvis streg vi kender fra Mumi-bøgerne.

Jansson har siden illustratorarbejdet også slået igennem som voksenforfatter med blandt andet Sommerbogen og Den Ærlige Bedrager, og sidste år udkom der en film om hende.

Det var selveste Astrid Lindgren, der tilbage i 1960 spurgte Tove Jansson, om hun ville illustrere Hobbitten. Den svenske forfatter arbejdede nemlig på et svensk forlag, der skulle til at genudgive Hobbitten. Astrid Lindgren skrev: “Når man læser bogen, ser man Tove Janssons illustrationer for sig, og man siger til sig selv, at dette vil blive århundredets børnebog, som vil leve, længe efter vi er døde og begravede.”

Det blev til en fantastisk udgave af Hobbitten med over 50 sort-hvide illustrationer i Janssons velkendte stil. Jansson tegnede hver figur i Hobbitten frit mellem 20 og 60 gange, før hun har tilfreds, og hun har fortalt, at det var et eventyr for hende at illustrere Hobbitten.

Byg en hobbithule i stuen, og sæt jer mageligt til rette med en masse snacks i bedste hobbit-stil – og lad jer indfange i Bilbo Baggins eventyrlige rejse. Find bogen her.

Hobbiten forside

En stor læseoplevelse

I år er det ti år siden, første del af filmatiseringen af Hobbitten ramte det store lærred, og måske har du set Hobbitten-filmene. Men har du endnu ikke læst Hobbitten fra 1937, har du en stor læseoplevelse til gode.

Hobbitten er nemlig ikke bare en bog for børn, og i dag udkommer en smuk gengivelse af 2019-udgaven på dansk i lærredsbind med omslagsgrafik af J.R.R. Tolkien selv. Find den her.

Eventyret om ringen

Min dyrebare …

Kan du ikke få nok af Tolkiens usammenlignelige fortælling og formidable sprog, kan du give Hobbitten selskab på bogreolen i form af Ringenes Herre-trilogien i smukke indbindinger med illustrationer af Ingahild Grathmer. Ingahild Grathmer er pseudonym for Dronning Margrethe II, som er en dygtig kunstner, og som i øvrigt for nylig har fejret sit 50-års jubilæum.

Trilogien i de nye indbindinger udkom i 2021 og har netop vundet Den Danske Bogdesignpris for årets bogomslag 2022, som er uddelt af Foreningen for Boghaandværk.

I Ringenes Herre møder vi den unge hobbit, Frodo Baggins, som arver en mystisk ring af sin onkel Bilbo. Ringen viser sig at tilhøre den onde fyrste Sauron, som vil bruge den til at overtage verden. Nu må Frodo begive sig ud på en lang og farefuld færd mod Dommedagsbjerget i Saurons rige, Mordor, for at tilintetgøre ringen i den ild, hvor den blev til.

En rejse, der tager ham til smukke elverdale, gennem dybe miner og over faretruende bjergpas i selskab med troldmanden Gandalf, elveren Legolas, dværgen Gimli, mennesket Boromir, sine nærmeste hobbitvenner Samvis, Merry og Pippin, samt ikke mindst den hemmelighedsfulde Traver.

De to tårne

Undervejs må Frodo slås med ringens magt og forsvare den fra andre, som ikke kan modstå. Her møder vi blandt andet Gollum, som vi kender fra Hobbitten, og som på én gang er ude på at hjælpe og spænde ben for Frodos mission i sit had-kærligheds-forhold til sin dyrebare ring.

Selv om J.R.R. Tolkiens bøger er fra henholdsvis 1937, 1954 og 1955, er Ringenes Herre-universet altid relevant. I år blev der nemlig pustet nyt liv i universet gennem en tv-serie, som foregår tusind år før begivenhederne i Hobbitten og Ringenes Herre, og som er den dyreste serie nogensinde. Så meget desto mere grund til at læse den episke trilogi om Frodo Baggins’ eventyr.

Du kan finde de flot indbundne udgaver af Ringenes Herre – Eventyret om Ringen, De To Tårne og Kongen Vender Tilbage her.

Kongen vender tilbage

Hobbitten og Ringenes Herre

J.R.R. Tolkiens univers er fyldt med magi, mystik og spænding, for ikke at tale om det enestående plot og de finurlige sprogblomster. Du kan bestille den nye udgave af Hobbitten i lærredsbind, som er en gengivelse af udgaven fra 2019 med Rane Willerslevs forord, den nye illustrerede udgave af Hobbitten med Tove Janssons kendte streg, samt de tre flotte indbundne udgaver af Ringenes Herre her.

Læs mere om:

Læs også