https://imgix.femina.dk/media/6f80bce86bc74c7a8a1bd149ae4be8a0.jpg
Se, lyt & oplev

Få Kongemordet gratis som lydbog

22. september 2009
af Lotte Kirkeby Hansen
Hanne-Vibeke Holsts seneste trilogi om kvinder, mænd og magt har gjort hende til en af Danmarks mest populære forfattere. I Femina nr. 39 får du bog nummer to, Kongemordet, med som gratis lydbog

I 2009 er Hanne-Vibeke Holst blevet hædret med boghandlernes Gyldne Laurbær, med Læsernes Bogpris og kåret som Danskernes Yndlingsforfatter for romanen Dronningeofret (2008), der er kulminationen på hendes tour de force-trilogi om kvinder, mænd og magt.

"Kongemordet " gratis som lydbog

Glæd dig til næste nummer af FEMINA (nr. 39), hvor vi lægger Hanne-Vibeke Holsts Kongemordet ved som lydbog.

Skriver for ligestilling
Trilogien blev indledt i 2002 med romanen Kronprinsessen. I 2005 blev den fulgt op af Kongemordet, og i 2008 blev der så sat punktum med Dronningeofret i trilogien, hvor hun sætter fokus på kvinder, mænd og kampen om magt. Ligestilling mellem kønnene har altid stået centralt hos Hanne-Vibeke Holst. Med Therese-trilogien - "Thereses Tilstand" (1992), "Det virkelige liv" (1994) og "En lykkelig kvinde" (1998) - satte hun kernefamilien, kærligheden og karrieren til debat og rokkede ved de traditionelle opfattelser af kønsroller.

Livet er andet end Manolo Blahnik
Hanne-Vibeke har aldrig været bange for at gå mod strømmen og med sin umiskendelige nordjyske accent sige sin mening - og tale kvindernes sag. Men hun er heller ikke bleg for at give sine kønsfæller en opsang og opfordre os til at komme ind i kampen om magten: Vi kan simpelthen ikke tillade os kun at være interesserede i de sidste nye Manolo Blahnik-sko. Vi må også forpligte os på magten - og det gør vi ikke i tilstrækkelig høj grad, lyder det fra Danskernes Yndlingsforfatter anno 2009.

Læs også:
3 kærlighedsbøger du skal læse

3 hurtige til Sissel-Jo Gazan

Læs også