Instagram billeder
Se, lyt & oplev

Er dit liv Insta-egnet?

Besøg på Louisiana, solkyssede kvinder i smukt tøj. Flot mad serveret på firkantede fotos med filtre. 24 procent af voksne danskere bruger hver dag Instagram, som er et af de mest populære sociale medier. Det bliver typisk forbundet med æstetik, selfies og en dyrkelse af det perfekte. Journalist Karoline Mathilde Rasmussen har set på, hvad vi egentlig får ud af at vise vores mest flatterende sider frem her, men også på de mindre polerede strømninger, der er på vej.

Bordet er dækket, og alt står stadig uberørt i skåle og fade og byder sig til. Krusene er musselmalede, og kaffen står og damper på stempelkanden. På det ene fad ligger sirligt udskårne stykker honningmelon og banan, og i skålen ved siden af er der velvoksne blåbær og jordbær. Et gammelt sylteglas er fyldt op med hjemmelavet granola, bollerne er friske og hjemmebagte, og der er både parmesan, chorizo og en mellemlagret ost fremme. Som om det ikke skulle være nok, er selskabet også fremragende. Bare to veninder og mig selv, der skal spise en gedigen søndagsmorgenmad sammen.

 

Men selv om det er tilfældet, bemærker jeg, at jeg langsomt zoomer ud af samtalen, og mine veninders stemmer bliver som baggrundsstøj for det, min hjerne egentlig tænker på: Instagram. Det her øjeblik, det her morgenmadsbord, er nærmest for smukt til, at alle andre ikke også skal have lov til at se det, og mens jeg fumler efter min telefon i lommen for at skyde en video til Instagram, kommer jeg til at tænke på den skål med vandbaseret havregrød, der udgør min morgenmad seks ud af ugens syv dage. Den portion havregrød, der nok i langt højere grad repræsenterer mig, men som alligevel aldrig har fundet vej frem til de sociale medier. Hvem er det, jeg prøver at narre? Tænker jeg og pakker telefonen væk. Jeg aner ikke, hvor mine veninder er nået til i deres snak.

LÆS OGSÅ: Bliver du ensom af de sociale medier?

Det, vi deler

Hvis vi for en kort bemærkning vender tilbage til mit dekadente morgenbord og min knapt så dekadente havregrød, er det, som om der er noget symptomatisk ved lige nøjagtig den situation. Når jeg åbner Instagram-appen på telefonen, er det typisk for at holde mig opdateret på mine venners gøren og laden eller for at blive muntret op ved synet af videoer med søde hundehvalpe, som mediet nærmest flyder over med.

Hvis jeg selv beslutter mig for at dele et billede, er det altid fra dele af mit liv, der er lidt mere glamourøse og lidt mindre leverpostej, end virkeligheden måske ville berette om. Min forfængelighed skinner også igennem på selfies, som aldrig er med dobbelthage, og har jeg en bums på min venstre kind, er det helt sikkert, at jeg tager billedet fra højre.

Lisbeth Klastrup er forsker i internetkultur og kommunikation og forfatter til bogen ”Sociale Netværksmedier” fra 2016, og hun fortæller, at der mange måder at bruge Instagram på, men at hun ser en tendens til, at det især er de meget gennemtænkte og polerede billeder, der dominerer på mediet. Hellere vise et smukt og indbydende middagsbord end det rod eller den skraldepose, der ligger på gulvet lige ved siden af.

– De billeder viser en side af éns liv, som man har tænkt over og iscenesat, siger hun.

Der er sågar dukket ord som Insta-egnet og Instavenligt op i det danske sprog, typisk brugt om ting, der gør sig ekstra godt for kameraet. Det kan enten være et billede af den perfekte avocadomad drysset med tørrede chiliflager eller caféen i det hippe kvarter af byen, hvis indretning får de flestes hjem til at blegne ved sammenligning. Mediet er på samme tid også rigt befolket af veltrænede mennesker, modeller og succesfulde influencers. Måske på den konto er Instagram ofte blevet skudt i skoene, at det er kilde til dårligt selvværd – især for mediets yngre brugere – og at det giver urealistiske forventninger om, hvordan man skal leve og se ud.

– Når vi er sammen med andre mennesker, påtager vi os en rolle og optræder for andre. De sociale medier er forskudte i tid, og vores interaktion foregår ikke ansigt til ansigt, og det gør, at vi er mere bevidste om, hvad vi gerne vil lægge ud. Vi kuraterer en udstilling om os selv, hvor vi vælger de billeder af vores hverdagsliv, en form for mosaik, der viser en fordelagtig udgave af, hvem vi i virkeligheden er. Det er os, men med det pæne tvist, siger Lisbeth Klastrup.

Men:

– Der er strømninger på vej, hvor folk netop tænker, at det ikke skal være for iscenesat. Her prøver vi i stedet at vise ”vores sande jeg” og give adgang til det, der ikke nødvendigvis er den perfekte bikinikrop, siger Lisbeth Klastrup.

Og mens det ikke er noget, hun har undersøgt systematisk, tyder flere ting på, at der bliver efterspurgt mindre polerede menneskefortællinger på Instagram. Det viser sig blandt andet i en tendens til, at det, der bliver vist frem, ikke demonstrerer den klassiske glansbilledfortælling.

– Det at være autentisk har en høj værdi – også for influencers. Men det er stadig en balancegang mellem at være iscenesat og ikke at være det, siger hun og forklarer, at hvor det tidligere var nok at lægge billeder op af en dyr caffe latte med kunst i mælkeskummet, skal man i dag have en historie eller mere på hjerte for at trænge igennem. Den kropspositivistiske bølge, hvor folk viser sig frem med deller, strækmærker og kærlighed til selvet, er et eksempel på netop det. Hashtagget #bodypositive optræder for eksempel på 8,6 millioner opslag på Instagram!

KØB et abonnement på femina og vælg din egen velkomstgave: Moshi Moshi jakke, Södahl plaid eller et af vores skønhedssæt

”Inspiration”

DR’s årlige rapport ”Medieudviklingen 2018” viser, at 24 procent af os hver dag bruger Instagram – til sammenligning er tallet for Facebook 63 procent. Jeg er en af dem, der dagligt åbner appen fra min telefon, og jeg taler formentlig ikke kun for mig selv, når jeg siger, at det er en fremragende tidrøver.

Sådan har det ikke været hele tiden; hvis jeg scroller tilbage til min profils spæde begyndelse i 2012 brugte jeg udelukkende mediet til at redigere mine private billeder flottere, og det var en ubehagelig overraskelse for mig, da jeg fandt ud af, at andre mennesker rent faktisk kunne se, hvad jeg lagde ud.

Således tegner der sig et helt andet billede i dag, hvor jeg poster for at nå ud til folk for at blive strøget med hårene i form af likes og positive tilkendegivelser, hvilket der slet ikke er noget usædvanligt i, fortæller Lisbeth Klastrup.

– Det er en form for social støtte og bekræftelse at få likes og kommentarer på det, vi deler. Det viser, at éns venner er interesserede i at vide, hvad vi laver, siger hun. En måde, vi vedligeholder og plejer de sociale bånd på.

Hvis vi kigger på undersøgelser, der er lavet med henblik på at afdække, hvordan vi bruger mediet, viser det sig, at der er dem, der primært bruger det som et billedarkiv til deres liv. Altså meget som et traditionelt fotoalbum, bare online. Set i det lys er tingene måske ikke så meget anderledes, de er bare rykket et andet sted hen – fra hjemmet til internettet.

Særligt er der også rigtig mange af os, der bruger Instagram for at få inspiration. Vi følger fotografer og designere, folk, som går klædt i lækkert tøj eller bor i et fedt hjem. Mennesker med god smag. Vi kigger på billeder fra vores drømmeferie-
destinationer og ønsker, at det var os, der lå og hængekøje-slængede os på en øde sandstrand.

– Det kan faktisk fungere som en slags online dameblad, siger Lisbeth Klastrup.

LÆS OGSÅ: Renée: Skal vi gå mere offline?

Historiefortællingen

Tilbage i 2016 introducerede Instagram deres Story-funktion. En story, eller en historie, er en samling af billeder eller videoer, man kan tilføje til sin profil. En story adskiller sig fra almindelige opslag ved, at de forsvinder, 24 timer efter at man har uploadet dem. På verdensplan bliver der lavet 400 millioner stories om dagen (!), og der er faktisk ni procent af os, der åbner en story hver evig eneste dag.

– Formatet er lidt mere privat og spontant og ikke helt så perfekt som det andet indhold. Man står ikke på samme måde til regnskab for, hvad man har lavet tidligere, fordi indholdet forsvinder efter et døgn, siger Lisbeth Klastrup.

Noget, jeg godt kan lide at tænke om mig selv, er, at jeg lever nogenlunde upåvirket og uafhængigt at sociale medier. At jeg er sådan en, der kun henter bekræftelse i de ting, jeg erfarer i fysisk form. Men hvor meget jeg end græmmes over at indrømme det, er jeg selv faldet i det, jeg kalder ”Story-fælden”. Fordi det er så nemt, så hurtigt – og så hurtigt overstået – kommer jeg sommetider til at se min hverdag gennem min kameralinse og via en søgen efter, hvad der kan få mig og mit liv til at se godt ud de næste 24 timer. Når jeg sidst på dagen kan se, at næsten 1.000 mennesker har set min historie, føles det rart. Det giver mig en illusion om, at min færden er interessant, selv om jeg udmærket godt véd, det nok ikke er tilfældet; i hvert fald ikke i den grad, jeg får det til at se ud.

Da min lillesøster en dag betror mig, at hun ikke gider kigge på mine trænings-stories (en dårlig vane, jeg har), stikker det i mit hjerte, for i mine ører hører jeg kun, at hun siger, at hun ikke gider mig. Først et par timer efter, hvor jeg har sundet mig lidt over hendes ærlige udmelding, er mit rationelle selv i stand til at forstå, at det udelukkende bunder i min søsters manglende crossfit-passion, snarere end det skulle være manglende begejstring for mit liv.

Virker det her meget fjernt? Så er du (måske) heldig. Men sagen er, at det ikke kun er virkeligheden for mig, men efterhånden for mange, der er født ind i en digital tidsalder, hvor internet, iPads og smartphones er blevet serveret som selvfølgeligheder. Der eksisterer ikke længere nogen klar skillelinje mellem de sociale medier og den verden, vi ikke ser gennem en skærm.

Og når jeg bliver ked af, at min lillesøster ikke gider følge med i, hvad jeg laver, er det måske ikke så underligt.

– Der er forsket i, hvordan vores sociale identitet udvikler sig på de sociale medier. Vi kan ikke definere os selv uden at medregne en spejling. Spejlingen af, hvordan andre ser os. Vi er altid i relation til andre, og vi tænker hele tiden over, hvordan andre ser os. På et medie som Instagram foregår der en konstant spejling, og vi ser den direkte i form af følgere, visninger og likes, siger Lisbeth Klastrup.

 

Instagram

... er en sammentrækning af ordene ”instant camera” og ”telegram” og så for første gang dagens lys i 2010. Et nyt og visuelt socialt medie, hvor brugerne kunne dele deres billeder med venner, bekendte og andet godtfolk. Siden da er et utal af funktioner kommet til: Filtre til dine fotos, så du kan se skarpere, brunere eller mere alvorlig ud. Desuden kan man i dag hashtagge alt, så du på den måde kan kategorisere og søge frem til ting – #smart. Du kan sende private beskeder og gemme indslag, du gerne vil se igen. Og det er der efterhånden ret mange af os, der gør.

#Insta i tal

  • Mediet har 1 milliard brugere på verdensplan.
  • 500 millioner bruger det hver dag.
  • I Danmark er der væsentligt flere kvinder end mænd, der bruger Instagram. 68 procent af mediets brugere er kvinder.
  • Fodboldspilleren Cristiano Ronaldo og sangerinderne Selena Gomez og Ariana Grande er tre af de mest fulgte profiler overhovedet. De har henholdsvis 155, 146 og 145 millioner(!) følgere.
  • De mest populære hashtags er #Love, #Instagood, #Me, #Cute og #Follow.

Kilder: ”Medieudviklingen 2017”, ”DR Medieforskning”, Statista 2019, Omnicore

 

Læs mere om: