https://imgix.femina.dk/media/article/1422_cannes_tre_unge_skuespillere.jpg
Se, lyt & oplev

Direkte fra Cannes: 3 unge modige kvinder

27. maj 2014
af Jacob Wendt Jensen, Cannes
Foto: All Over m.fl.
En ny garde af helt unge kvindelige skuespillere kan så meget, at de nærmest spiller deres ældre kolleger ud af billedrammen. Vi præsenterer tre af de vildeste her

Årets filmfestival i Cannes er nu ved at være forbi, og alle de 18 film i hovedkonkurrencen er set - og flere til. Når man generelt taler om manglen på kvinder i filmverdenen bag ved kameraet, så gælder det ikke foran kameraet. I det mindste ikke på dette års filmfestival i Cannes. Det har vrimlet med gode roller til mere etablerede kvindelige skuespillere som Hilary Swank, Juliette Binoche og Berenice Bejo. Og til mage helt nye navne. I min bog var det tre af de helt unge kvinder, der stak ud. Fordi de virker mere modige og fordi de kan mere i en yngre alder, end andre har kunnet før i tiden.

Flere nyheder fra Cannes: Robert Pattinsons lange seje kamp

De unge kvinder

Kristen Stewart er så at sige født i et skuespillermæssigt tusmørke i "Twilight"-filmene, men dagen gryr for alvor for hende i Olivier Assayas' "Clouds of Sils Maria", hvor hun spiller assistenten til en berømt skuespillerinde, spillet af Juliette Binoche. Her overtager den nu 24-årige skuespiller i løbet af filmen gradvis scenen, og hun er virkelig god til med et intelligent underspil at give sin assistent mere vægt end filmens stjerne, der oven i købet spilles af en regulær stjerne. Det gør Stewart selvfølgelig med en serie gode replikker, som hun bakker op af gestik og mimik der er til at tro på.

Mia Wasikowska har samme alder som Stewart, og hun fører sig frem med en meget inderlig og personlig stemme. Det gør hun ret blidt men altid insisterende, så hun ikke er til at overse. I David Cronenbergs "Maps to the Stars" - der er en satire om Hollywoods sammenspiste og incestuøse verden - spiller hun filmens meget unge femme fatale, og vil man se hende allerede nu i biografen, er hun også med i "The Double" ved siden af Jesse Eisenberg

Chloë Grace Moretz er kun 17 år, og hun gjorde sig første gang bemærket i den friske superheltespoof "Kick-Ass". At hun så sagde ja til at være med i et ligegyldigt makværk af en II'er, skal være hende tilgivet. I "The Clouds of Sils Maria" spiller hun nemlig et sødmefyldt stjernefrø uden det store intellekt men med et temperament, der ryster filmens hovedkarakter. Vi vil glæde os til at se mere i de tre skuespillere i deres næste film som er:

· Kristen Stewart i "Still Alice" med Julianne Moore.

· Mia Wasikowska i "Crimson Peak" af Guillermo Del Toro.

· Chlöe Grace Moretz i "The Equalizer" med Denzel Washington.

LÆS OGSÅ: Direkte fra Cannes: Yves Saint Laurent -større end film

Læs også