Euphoria
Se, lyt & oplev

De strejker i Hollywood: De her serier bliver udskudte

30. maj 2023
Af Frederik Bregndahl
Foto: HBO Max
Der er strejke blandt manuskriptforfattere i USA, og det får konsekvenser for de nye sæsoner af nogle af de mest populære serier.

En strejke blandt manuskriptforfattere i Hollywood kommer til at skubbe nye sæsoner på flere succesfulde serier. Det er blandt andet tredje sæson af "Euphoria" med blandt andre Zendaya og Sydney Sweeney, der først kommer på HBO i 2025.

Det fortæller dramachef Francesca Orsi til mediet Deadline.

– "Euphoria" er en af de serier, som vi begyndte at skrive samtidig med, at vi producerede "The Idol". Vi har ikke utallige manuskripter. Vi kan ikke starte med at filme, så premieren – ideelt i 2025 – bliver bestemt, når Sam (Levinson, der har skrevet begge serier, red.) kan arbejde igen, siger Francesca Orsi.

Det er ikke kun "Euphoria", der bliver udskudt.

Seerne må også have lidt ekstra tålmodighed med de nye sæsoner af "House of Dragons", "The Last of Us" og "White Lotus".

– Vi håber på "The Last of Us" på et tidspunkt i 2025, og "The White Lotus" var ideelt planlagt til 2024, men der nogle spørgsmål omkring den og timingen af strejken, siger hun.

Denne artikel blev første gang bragt af SE og HØR. Dette er en redigeret version.

Læs også