Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Borgen

Borgen-stjerne: Denne tidligere statsminister hjalp mig

21. februar 2022
af Sofie Olivia Mørch
Foto: Mike Kollöffel/DR
Lige nu kan man opleve skuespiller Johanne Louise Schmidt i rollen som statsminister Signe Kragh i tv-serien "Borgen". I forberedelsen til serien var der særligt ét møde, der klædte hende på til den magtfulde rolle.

I videoen ovenfor kan du høre hele interviewet med skuespilleren.

Når man som skuespiller skal indtage rollen som landets statsminister i fjerde sæson af dramaserien "Borgen", så skal der forberedelse til.

Særligt ét møde klædte Johanne Louise Schmidt på til at indtage rollen som statsminister, og det var et møde med tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt.

– Hun fortalte mig alt fra helt små praktiske ting til det større politiske spil. Det har været rigtig brugbart.

Foruden mødet med den tidligere statsminister, har skuespilleren også snakket med en tidligere departementschef, hvilket også har givet hende indsigt i, hvordan det kan se ud inde bag dørene på Christiansborg.