Se, lyt & oplev
8. maj 2013

Boganmeldelse: Litteratur for lækkersultne

Joanne Harris gav os den potente blanding af flirt, chokolade og sigøjnere i romanen Chokolade, der blev filmatiseret med Johnny Depp og Juliette Binoche. Læs anmeldelsen af hendes nyeste roman og få forslag til tre andre Joanne Harris-bøger, du skal læse
Af: af Mette Rou Lund
https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/kultur-og-rejser/boger-film-musik/2013/04/1319-boganmeldelse-litteratur-for-laekkersultne/1319-boganmeldelse-stor.jpg

Foto: PR

Flodsigøjneren er tilbage
Joanne Harris: Endelig er hun tilbage med Ferskner til Fader Francis (Rosinante). Den britiske dame med den fine pen, og evner til at lokke en afklædt Johnny Depp til at spille flodsigøjner. Ja, hun er nemlig forfatterinden bag bog- og filmhittet Chocolade (Chocolat), som hun nu følger op på.

Vianne Rocher - chokolatieren - er flyttet fra den lille sydfranske by og bor nu sammen med Johnny; nårh nej: Roux, og to døtre på en husbåd i Paris. De er stadig vilde med hinanden, og han er stadig lige så smuk som for otte år siden. (Dette er naturligvis ikke vigtigt for handlingen, men for dit indre blik.)

Vianne tvinges tilbage til den lille søvnige by, hvor hendes gamle arvefjende Fader Francis er kommet i slemme problemer. Det ser ud til, at det kun er Vianne og hendes næsten magiske måde at tackle tingene på, der kan redde ham. Joanne Harris skriver vidunderligt, feminint og med et strejf af vemod, og det overordnede tema er vores uvilje mod at åbne os for hinanden. Den perfekte forårsroman.

Julia

FFFFFF

3 X lækkerbidskener af Joanne Harris

Chokoladeheksen: Fortsættelsen til Chokolade, hvor Vianne har slået sig ned på Montmartre og driver en chokoladeforretning. Hun har skruet ned for magien og prøver at leve så almindeligt som muligt, men en dag dukker den fascinerende og manipulerende Zozie op, og så vækkes Viannes magiske kræfter til live.

Appelsinens fem kvarte: Den aldrende Framboise vender tilbage til sit barndomshjem for at åbne et crêperie. Det bringer minder frem fra en alt andet end idyllisk barndom, og Framboise gemmer på en dyster hemmelighed om, hvad der skete under 2. verdenskrig, og hvordan duften af en appelsin blev brugt udspekuleret.

Brombærvin: Den succesfulde forfatter Jay har skriveblokering og flygter fra sit trendy London-liv til Frankrig, hvor han bosætter sig nord for Pyrenæerne for at forsøge sig som vinbonde. Han får hjælp af sin afdøde skytsengel.

Læs mere om:

Læs også