Bøger jeg husker: Naja Marie Aidt

6. august 2013
Ida S. Richardt
En overraskede historie og et vanvittigt smukt sprog – det er, hvad der tryllebinder forfatter Naja Marie Aidt, når hun lægger sine egne projekter til side og dykker ned i litteraturen. Og så synes hun, at den kontroversielle klassiker Lolita er sjov.

Øst for Paradis

af John Steinbeck

Den første ”voksenbog”, jeg læste. Jeg var 12-13 år gammel, da min mormor lånte mig den. Jeg var fuldstændig solgt til den dramatiske historie om sønner og fædre i Californien. Bogen åbnede mine øjne for, hvad litteratur kan – jeg læste dag og nat og mærkede, hvor påvirket jeg næsten helt fysisk blev af romanen. Jeg drømte om den om natten, og da jeg var færdig, begyndte jeg forfra.

 

 

Det store stilehæfte / Beviset / Den tredje løgn

af Agota Kristof

Romantrilogien er noget af det bedste, jeg har læst. For det første skriver Kristof smukt og enkelt. For det andet tages man som læser hele tiden ved næsen i de labyrintiske bøger, hvor løgnen gennemsyrer både form og indhold. Da jeg læste dem, forstod jeg for første gang, at en roman kan noget, som et digt eller en novelle ikke kan.

 

Læs også: Bøger jeg husker: Sofie Lassen-Kalkhe

 

Lolita

af Vladimir Nabokov

Jeg har lige læst ”Lolita” for første gang og tror, jeg ikke har turdet læse den før, fordi indholdet er så kontroversielt. Men det er et imponerende værk. Sætningerne er så elegante, beskrivelserne så levende og personerne så klare. Og så var det en overraskelse for mig at opdage, hvor SJOV en bog det er. Humoren bugter sig igennem teksten som en lille sprudlende å.

 

Jeg nægter

af Per Petterson

Pettersons nyeste vidunder. I begyndelsen følger vi tre børns venskab og opvækst og møder dem så igen, da de er blevet midaldrende. Efterhånden afdækkes hemmeligheder, som læseren ikke på nogen måde kunne gætte sig til i begyndelsen af bogen. Det er en brutal skæbnefortælling, og så er den suverænt smukt fortalt.