Bøger, jeg husker: Maren Uthaug

Hallgrimur Helgason: Kvinden ved 1000 grader

Jeg startede på Kvinden ved 1000 grader en af de første dage af sommerferien og talte ikke til nogen, før jeg var færdig. Det er en fantastisk gribende, sjov, klog og grum fortælling om et menneskeliv. Og så er Helgason noget så sjældent som en mand med feministiske holdninger. Sagde jo han var klog! Bogen blev selvfølgelig nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Han burde have vundet.

Miriam Toews: Livet som det kunne have været

Dette er en sær fortælling fra et samfund med Mennonitter – en religiøs amish-agtig sekt. Og så er fortællingen alligevel ikke særere end at hovedpersonen Nomi, en pige i tyverne, bestemt ikke er svær at identificere sig med. Den er både godt skrevet og oversat, og jeg synes, ingen burde snyde sig for denne lille melankolsk-humoristiske perle. Miriam Toews er i øvrigt selv vokset op i et Mennonitsamfund.

Anne B. Ragde: En kald dag i helvete

Ragde er en populær forfatter i Danmark, så hvorfor denne bog ikke er oversat til dansk, fatter jeg ikke. Af alle hendes bøger, så er dette min yndlings. Det er noget så sjældent som en interessant og velskrevet “Fifty shades” – som foregår på en fjeldtop i kedeldragt og ikke i habit i en fancy storbysetting. Jeg synes, den var vildt pirrende med sin rå og primitive historie. Tror måske lidt, jeg bliver nødt til at læse den igen, nu jeg tænker over det …

José Saramago: En fortælling om Blindhed

Den er så vild! Handler i sin simpelhed om, at alle mennesker på jorden pludselig mister synet. Og hvordan civilisationen overraskende hurtigt går i opløsning. Nogen synes, det er en mærkelig bog. Jeg synes, det er verdensklasse litteratur!

SE OGSÅ: Ferielæsning - 7 stærke bøger