https://imgix.femina.dk/storage_1/media/1328-joacim-b-olesen-boeger.jpg
Se, lyt & oplev

Bøger jeg husker: Joachim B. Olsen

16. juli 2013
Af Ida S. Richardt 07/16/2013 - 00:00
Detaljerede universer, fantastisk sprog og karakterer, der er så velbeskrevet, at man føler, man kender dem. Det er noget af det, folketingsmedlem Joachim B. Olsen husker fra de bøger, han har læst. Men også Leon Uris’ beskrivelser af jødernes rædsler har sat sig fast

Det lille hus på prærien af Laura Ingalls Wilder

Som lille var jeg vild med TV-serien ”Det lille hus på prærien”, som jeg opfattede som en cowboy-serie. Og da jeg læste bøgerne, var det første gang, jeg havde svært ved at lægge en bog fra mig. Jeg er kommet tilbage til dem siden hen – man ser jo noget nyt i tingene, når man er blevet voksen. Bøgerne er også gode at læse for mine egne børn.

Narnia af C.S. Lewis

Da jeg begyndte i skolen, blev jeg meget opslugt af ”Narnia”-bøgerne. Det er et fantasy-univers, hvor der samtidig er rigtig mange lag. Det er både noget, der er rigtig underholdende for en teenager, og som også har nogle flere lag, som kan fascinere en voksen.

Ringenes Herre af J.R.R. Tolkien

Min favoritbog over alle bøger. Jeg læste den, lang tid før den blev filmatiseret og mainstream. Det var den første engelske bog, jeg læste, og jeg har læst den to gange siden, og det er stadigvæk min yndlingsbog. Sproget i den er fantastisk – man skal næsten læse den på engelsk. Men det er også historien om venskab, og det meget detaljerede univers Tolkien sætter op, er så utroligt. Man kommer til at kende karaktererne rigtig godt. Første gang jeg læste den, var jeg næsten ked af det, da den var slut.

Alt af Leon Uris

Jeg har læst meget af forfatteren Leon Uris. Han skriver om jødernes rædsler under anden verdenskrig, men også om oprettelsen af staten Israel. Det er fantastisk spændende bøger, som jeg åd. Jeg har læst stort set alt, hvad han har skrevet.

Læs også: Bøger jeg husker: Sofie Lassen-Kahlke

Læs også