7 bøger om kvinders stemmeret
foto: PR
Mange historikere og forfattere har set 100-års jubilæet for kinders stemmeret som en oplagt mulighed for at udgive bøger om kvindekampen. Vi har samlet en række af dem.
Udgivne bøger
Historie i satireform
Ved hjælp af datidens satirehæfter tegner bogen ”På lige fod” et portræt af de kvinder, der kæmpede for stemmeret til Danmarks kvinder. Fortællingen er suppleret af 100 år gamle fotografier, beretninger og udsagn.
”På lige fod. Kvindernes vej til valgretten 1915” skrevet af Helle Juhl. 299,95 kr. Gyldendal.
Rigt illustreret
En af de hidtil mest illustrerede bøger om stemmeretskampen. Bogen giver et historisk tilbageblik på væsentlige momenter i kvindernes kamp for frigørelse, selvstændighed og ligestilling før og efter 1915.
”Stem for alt, hvad du har kært” skrevet af John Erik Olsen. 299,95 kr. Legimus.
Historisk skønlitteratur
100 års kvindeliv bindes sammen af små historier om alskens kvinder og spejles i nutiden. Her er ikke tale om en roman, men nærmere en samling miniportrætter.
"Hundrede års kvindsomhed" skrevet Maria Grønlykke. 279,95 kr. Gyldendal.
Stærke kvindeportrætter
Mere end 40 portrætter af stærke kvinder, der forandrede Danmark. I bogen møder man både dronninger, forfatterinde, skuespillerinder, politikere, sportsstjerner og mange flere.
"Kvinder der forandrede Danmark" skrevet af Maria Helleberg. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof.
Fra flere sider
Antologi med bidrag fra historikere og politologer om stemmerettens indførelse og familie-, ligestillings- og velfærdspolitik frem til i dag.
"Stemmer - Et samtidblik på køn og feminisme" . 249 kr. Forlaget Gyrithe/Dansk Kvindesamfund.
Tiden efter valgretten
Som efterfølger til bogen ”Også andre hensyn. Dansk ligestillingshistorie 1849-1915” udgiver historiker Jytte Larsen en ny bog med fokus på årene efter, kvinder fik valgret.
”Også andre hensyn. Dansk Ligestillingshistorie 1915-53” skrevet af Jytte Larsen. Udkommer d. 5. juni.
Kommende bøger
66 års kamp
Historien om, hvordan det danske folkestyre blev demokratisk. Bogen fokuserer på tiden fra Enevældens afskaffelse i 1849 og frem til 1915. Med andre ord: 66 års hårdt arbejde for opnåelsen af retten til at uddanne sig, drive selvstændig virksomhed, organisere sig og deltage i politik.
”1915 – Da kvinder og tyende blev borgere” skrevet af Pia Fris Laneth. Udkommer 22. oktober.