https://imgix.femina.dk/media/article/1402-6-netflix-serier-prim.jpg
Se, lyt & oplev

6 januarserier på Netflix og HBO

9. januar 2014
Mette Rou Lund
Hvis du ikke kan vente på næste afsnit af Arvingerne og Badehotellet, så er januar en cool måned på Netflix og HBO Nordic, hvor du blandt andet kan (u)hygge dig med de her 6 serier.
https://imgix.femina.dk/1402-true-detective.jpg

Mord Louisiana-style
Matthew McConaughey og Woody Harrelson spiller to kriminalbetjente, der jagter en seriemorder i Louisiana – måske den samme okkulte morder, som de forsøgte at fange i 90’erne. I 2012 bliver sagen genåbnet, og jo mere de graver, desto uhyggeligere bliver det. True Detective har sæsonstart er 13. januar på HBO Nordic.

Se trailer

https://imgix.femina.dk/1402-californication.jpg

Duchovny & damerne
Et andet sikkert hit er serien Californication, og sæson 4 er kommet 1. januar på Netflix. Den evigt flirtende Hanks liv er som altid kaotisk på hjemmefronten, men han er blevet lidt af en celeb i Hollywood takket være den bog, han har forfattet. ”X-Files”-hottie David Duchovny er som skabt til rollen som forfatteren, der bare ikke kan holde nallerne fra damer, og det bliver ikke mindre pinligt i sæson 4’s 12 afsnit.

Se trailer

https://imgix.femina.dk/1402-black-sails.jpg

Lækre pirater
Piratserien Black Sails, der har premiere på HBO Nordic 26. januar, foregår 20 år før Robert Louis Stevensons “Skatteøen” fandt sted. Piraterne har en fest i Caribien, og de styrer New Providence Island, men så kommer den britiske flåde forbi, og der bliver kamp om skattene. Der er både romantik, labre pirater og svingende sværd i serien, der er produceret af den prisvindende filmskaber Michael Bay.

Se trailer

https://imgix.femina.dk/1402-mad-men.jpg

Fine retrokjoler
Mad Men er serien, vi aldrig bliver trætte af at se, og 1. januar havde sæson 3 premiere på Netflix, så du kan få flere timer i selskab med Don Draper og co. i serien, der foregår i 50’erne og 60’erne på et reklamebureau i USA. Advarsel: Der er en alvorlig fare for, at du får lyst til at shoppe retrokjoler for vildt bagefter.

Se trailer

https://imgix.femina.dk/1402-girls.jpg

Sjove tøser
Lena Dunhams Golden Globe-vindende komedieserie Girls om en række unge kvinder i New York er tilbage på HBO Nordic med sæson 3 fra 13. januar. Har du ikke set ”Girls” endnu, er det bare med at komme i gang. Den er sjovere, mere ærlig og mere provokerende end de fleste tøseserier.

Se trailer

https://imgix.femina.dk/1402-white-collar.jpg

Umage makkerpar
22. januar kan du se tredje sæson af White Collar på Netflix, og det sjove ved den serie er, at her er det forbryderen, den dygtige falskner Neal (spillet af pæne Matt Boomer), der er smart, og FBI-agenten Peter, der kommer til kort over for makkeren Neal, der stak af fra et topsikret fængsel, blev fanget, og som nu har lavet en deal, som går ud på at hjælpe FBI. ”Beverly Hills”-bitchen Valerie (Tiffani Thiessen) er også med.

Se trailer

https://imgix.femina.dk/1402-house-of-cards.jpg

Politikerskandaler i februar
Kan du vente helt til februar med at få dit seriefix stillet, så gå ikke glip af sæson 2 af den geniale House of Cards med Kevin Spacey som intrigant og kynisk politiker. Den kommer 14.februar.

Se trailer

Læs også