danske film
Se, lyt & oplev

3 danske film, vi glæder os til i 2018

3. januar 2018
af Louise Kidde Sauntved
Der har været så mange gode danske film i efteråret 2017, at man næsten ikke kan forestille sig, der kan være mere at glæde sig til i 2018 – men det er der. Her er tre af de film, vi glæder os til i 2018.

3 DANSKE FILM, VI GLÆDER OS TIL I 2018

DOBBELTSPIL

https://imgix.femina.dk/1752-danske-film-1.jpg
Per Flys efterhånden længe ventede internationale debutfilm Dobbeltspil får endelig dansk biografpremiere den 18. januar. Utrolig pæne Theo James har hovedrollen som 24-årige danske Michael, der får et drømmejob i FN’s humanitære hjælpeprogram Oil for Food, og som kommer på sporet af milliardsvindel. På rollelisten ses desuden Ben Kingsley og Jacqueline Bisset. (Foto: Sf-studios) Premiere 18. januar.
SÅ LÆNGE JEG LEVER
https://imgix.femina.dk/1752-danske-film-2.jpg
Ole Bornedal er tilbage med filmen Så længe jeg lever om den folkekære sanger John Mogensen – selvfølgelig, fristes man til at skrive, spillet af Rasmus Bjerg. I foromtalen bliver vi lovet en både ”Intens og poetisk rejse” gennem John Mogensens liv, musik og ikke mindst hans kærlige, til tider også kaotiske ægteskab med Ruth spillet af Helle Fagralid. (Foto: Julie Vrabelová) Premiere 8. marts. LÆS OGSÅ: Ole Bornedal om sit livs kærlighed: Jeg har ledt efter Helle i over 40 år CHARMØREN
https://imgix.femina.dk/1752-danske-film-3.jpg
Det er altid spændende, når nye talenter får lov at prøve kræfter med spillefilmsformatet. Milad Alami, der er uddannet fra den danske filmskole i 2011, debuterer til foråret med Charmøren, der allerede har vundet internationale priser. Svenske Ardalan Esmaili spiller iranske Esmail, der med alle midler prøver at finde en dansk kæreste, så han kan blive i landet. (Foto: Jason Alami) Premiere foråret 2018.
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_4.png

Læs også