

10 ting, vi ser lige nu
19. juni 2016Få 7 numre af FEMINA + 2 mdr Viaplay for 199,95 kr. SE MERE HER
Når vi vil putte på sofaen med vores kæreste
HOUSE Der er et eller andet ved den gnavne, smerteramte læge House, som bare er svært at stå for. Hvert afsnits plot med et medicinsk mysterium kombineret med især Houses mærkeligt sympatiske (i al hans usympatiskhed) personlighed, gør serien perfekt til at se sammen med vores kærester. CALIFORNICATION Hank Moody er sexet, sjov, intelligent, superuheldig, men meget optimistisk – og kommer på en eller anden måde bare altid til at knalde med de helt forkerte. Det er god underholdning. Og ja, også meget passende som kæreste-flimmer, inden vi selv kryber under dynerne… LUKSUSFÆLDEN Der er bare ikke noget så dejligt som at sidde sammen i sofaen og blive enige om, hvor godt vi selv har styr på shittet. Eller at vi måske liiige skulle få kigget på det der forbrugslån, så vi ikke selv ryger i Luksusfælden. Programmet har jo kørt i en evighed, og det bliver bare ved med at holde. Så fedt at det kan ses på Viaplay.Når vi helst bare vil se noget helt selv
OUTLANDERØj, øj, øj, vi skal love for, at der er noget at se på i serien Outlander, som handler om Claire, der egentlig er fra 50’ernes England, men falder gennem tiden til Skotland i 1743 – og der er nødt til at gifte sig med verdens lækreste kiltklædte oprører for at overleve, mens hun hele tiden støder ind i den sadistiske forfader til den mand, hun er er gift med i ”nutiden”. Det er fantasy og kostumedrama på den virkelig gode måde, og vi er hooked.
REDNINGSKVINDER Er der nogen, der er bad ass, så er det ”redningskvinderne” i Viaplays serie. De er perfekte at følge, når vi rigtig er i ”jeg er kvinde, jeg er stærk, og jeg kan klare alt”-humør, og lad os være ærlige, det er bare et lækkert humør at være i. Tak, seje redningskvinder, for jeres styrke og inspiration. TRANSPARENT En familiefar springer ud som kvinde, og det kunne sagtens være blevet en overfladisk og klichéfyldt historie om nylonstrømper og nyplukkede bryn, men det er alt det modsatte. En virkelig fin og rørende skildring af en familie med voksne børn, deres interne forhold, og hvordan de forholder sig til deres fars krise. Rigtig god at reflektere lidt over sin egen familie til.Når vi hygger med ungerne
DORA UDFORSKERENDe af os, der har mindre børn, føler nærmest, at Dora og Boots er en del af vores nærmeste vennekreds. Serien er meeeget pædagogisk, ja, men ungerne elsker den og er især begejstrede for at øve sig på at tale engelsk, når de ser den. Så pyt med, at den lille, dumme Rygsæks sang har sat sig seriøst fast i vores hjerner. ”Rygsæk, ryyygsæk”.
DISNEY-FILM Når det gerne må være et lidt større setup, laver vi biograf derhjemme og trækker gardinerne for, slukker lyset, popper nogle popcorn, tænder for Viaplay og ser en Disney-film med ungerne. Der er MANGE at vælge mellem derinde, og når det også skal være sjovt for de voksne, er ”Inderst inde”, ”Op!”, ”Find Nemo” og ”Zootropolis” det, vi tyr til. SOUTHPARK Det er meget vildt at tænke på, at South Park er over 17 år gammel, for den holder stadig. Den er klart sjovest at se med nogle lidt større børn, men de er til gengæld flade af grin over alle pruttesituationerne og de grove (og sjove) jokes. Og vi kan heller ikke lade være med at grine højt med.Og den vi glæder os til (at gense)
GREYS HVIDE VERDEN Lad os bare sige det helt, som det er: Vi er kæmpefans af Grey’s hvide verden her på redaktionen! Vi har set den fra starten og havde virkelig travlt med at få set de sidste afsnit, da Viaplay tog den af programmet i foråret. Men til november er den endelig tilbage – og med alle sæsoner. Det er en underdrivelse at sige, at vi glæder os.
Læs også
