https://imgix.femina.dk/media/0eae2cbf7a6f4adaad9fef70c257e858.jpg
Se, lyt & oplev

10 krimier du bare MÅ læse!

7. august 2009
af Isa Lindbæk
Foto: Sara Lindbæk
Er du vild med krimier? Her får du inspiration til både klassikere og helt aktuelle must-reads

Nanna Rørdam Knudsens hverdag er fyldt med blod, mord og drama - men bare rolig, det er kun på papiret. Hun er ekspert i krimier, og gennem internettet, blade og messer deler hun ud af sin store viden til de mange krimi-begejstrede danskere.

I SØNDAG uge 32 kan du læse portrættet af krimi-eksperten, hvor hun fortæller om sin fascination af krimier. Her giver Nanna Rørdam Knudsen sit bud på 5 krimi-klassikere samt 5 aktuelle krimier, som er absolut værd at kaste sig over.

5 krimi-klassikere, man bør læse:
1. Agatha Christie: »Nemesis«.
- Krimidronningen over dem alle. Hendes bøger varierer i kvalitet, men denne er en af hendes bedste.
2. Umberto Eco: »Rosens Navn«.
- En af de bedste historiske krimier. Plottet og rammen er meget gennemtænkt. Krimien er i øvrigt filmatiseret med Sean Connery i hovedrollen.
3. Arne Dahl: »Europa Blues«.
- Cremen af den skandinaviske kriminalroman. Denne krimi er den bedste i serien.
4. Wilkie Collins: »Månestenen«.
- Man siger, at denne roman er den første rigtige krimi. Den er fra århundredskiftet, hvor politiets efterforskning for alvor blev systematisk. 5. Sjöwall & Wahlöö: »Den afskyelige mand«.
- Fædrene til den skandinaviske krimi. Denne er deres bedste, og den kan læses som selvstændig bog.

Endvidere anbefaler eksperten 5 aktuelle krimier:
1. »Kunsten at dø« af Anna Grue.
- Dette er femte bog af den danske forfatter Anna Grue. Hun skriver godt og formår at skabe troværdige plots.
2. »Natstorm« af Johan Theorin.
- I denne bog indgår overnaturlige elementer, hvilket er nyt inden for krimigenren.
3. »I hundenes vold« af Don Winslow.
- En amerikansk gangsterroman, som holder, selv om den er langt fra vores dagligdag.
4. »En torn i øjet« af Julie Hastrup.
- En krimi af debutanten Julie Hastrup.
5. »Den, der dræber dragen« af Leif GW Persson.
- En ny velskreven krimi i serien. Hovedpersonen er temmelig usympatisk, alligevel kan man ikke lade være med at lide ham.

Artiklen er fra soendag.dk, hvor du også kan læse interviews med forfatterne Elsebeth Egholm og Isabella Miehe-Renard

Læs også...
Vind bøger, film og musik her
Tre hurtige til FEMINAs boganmelder Julia Lahme
Shop løs i FEMINAs egen webshop her

Læs også