10 historiske romaner, du ikke kan lægge fra dig
Annonce
Se, lyt & oplev

10 historiske romaner, du ikke kan lægge fra dig igen

21. februar 2022
Annonce for Gyldendal. Foto: Shutterstock
Der er noget enormt dragende ved historiske romaner. Her har vi samlet 10 af slagsen, der både underholder og gør dig klogere på verdenshistorien.
Gyldendal logo

Er du vild med forfattere som Ken Follett og Kristin Hannah? Så tyder det på, at du er faldet for den historiske roman. Hvilket er helt forståeligt.

Den historiske roman er nemlig den perfekte kombination af fri fantasi og historiske fakta. Her kan du blive klogere på fortidens historiske detaljer og samtidig fordybe dig i dragende fortællinger, der gør det helt umuligt at lægge bøgerne fra sig igen.

I genren får du altså både et grundigt og realistisk indblik i en historisk periode, mens farverige og dramatiske fortællinger sikrer underholdningsværdien. What’s not to like?

Vi er i hvert fald solgte, og hvis du er det samme, så læs med her, hvor vi kommer med 10 bud på fængende historiske romaner, du bør kaste dig over med det samme.

De fire vinde

1. DE FIRE VINDE af Kristin Hannah

Vi befinder os i Texas, 1934. Mens millioner af mennesker er arbejdsløse, breder en ekstrem tørke sig over landet. Afgrøderne visner, folks levebrød forsvinder, og støvstorme truer med at begrave alle levende.

I DE FIRE VINDE følger vi Elsa Martinelli, som må træffe et skæbnesvangert valg: Kæmpe for alt, hvad hun kender og har kært, eller drage mod vest med sine to børn i søgen efter et bedre liv i Californien. Det er en dramatisk fortælling om en mors endeløse kærlighed til sine børn og en urokkelig tro på en bedre fremtid i 1930'ernes mørke USA.

Find DE FIRE VINDE hos Gyldendal her

Dagbogens hemmelighed

2. DAGBOGENS HEMMELIGHED af Frida Skybäck

Gamle dokumenter tilbyder en unik adgang til fortiden. Det erfarer Rebekka, som finder en dagbog og en samling breve i sin mormors gamle sommerhus. Brevene er fra 1940’erne, og gennem dem får hun et indblik i livet under Anden Verdenskrig.

Her kan hun læse om sin mormor, den unge Anne, der er forelsket i Luca og som er villig til at risikere alt, da han beder hende om hjælp til at smugle danske jøder over sundet. DAGBOGENS HEMMELIGHED af Frida Skybäck er en gribende fortælling om tragedie og om en kærlighedsaffære af den helt storslåede slags.

Find DAGBOGENS HEMMELIGHED hos Gyldendal her

Ingen vej tilbage

3. INGEN VEJ TILBAGE af Tommi Kinnunen

Foråret 1945: Fem kronragede kvinder krydser den norsk-finske grænse. De er "tyskertøser" og har været i norsk fangelejr, men nu, hvor krigen nærmer sig en afslutning, skal de tilbage til deres hjemland. Men hvordan vender man hjem, når man er uønsket?

INGEN VEJ TILBAGE er en skæbnefortælling om krig, kærlighed og fejlslagne drømme – og om de kvinder, der støttede krigens tabere og mistede alt.

Find INGEN VEJ TILBAGE hos Gyldendal her

Biavlerens løfte

4. BIAVLERENS LØFTE af Fiona Valpy

Abi Howes’ liv og tilværelse bliver pludselig knust – hun må væk. Destinationen bliver et slot i det skønne Sydfrankrig, Château Bellevue, hvis mangeårige historie hun begynder at udforske. Undervejs lærer hun en kvindes skæbne fra fortiden at kende, og det kommer ikke bare til at ændre Abis sommer, men også hendes liv.

I BIAVLERENS LØFTE af Fiona Valpy møder du parallelt med fortællingen om Abi den franske kvinde Eliane Martins, som i 1938 er dybt forelsket. Men mørket og krigen trænger sig på, og spørgsmålet er, om Eliane både kan kæmpe for kærligheden og for Frankrigs frihed?

Find BIAVLERENS LØFTE hos Gyldendal her

Søster klokkerne

5. SØSTERKLOKKERNE af Lars Mytting

Er du vild med mytologi, magi og socialrealisme? Så er Lars Myttings store nordiske roman, SØSTERKLOKKERNE, lige noget for dig.

Bogen behandler nemlig et gammelt norsk sagn om de to siamesiske tvillingsøstre Halfrid og Gunhild Hekne, der for flere hundrede år siden blev lavet to sammenstøbte kirkeklokker til minde om. I dag gør Astrid Hekne, en efterkommer til de to søstre, tjeneste på landsbyens præstegård, hvor nye tider pludselig banker på: En yngre præst flytter ind, og en eksotisk udlænding med store planer dukker op.

Find SØSTERKLOKKERNE hos Gyldendal her

Skæbnens blå tråde

6. SKÆBNENS BLÅ TRÅDE af Lars Mytting

SKÆBNENS BLÅ TRÅDE er efterfølger til SØSTERKLOKKERNE og anden bog i Lars Myttings nordiske slægtsfortælling om den fiktive bygd Butangen i Gudbrandsdalen.

Her møder du i år 1903 blandt andre igen sognepræsten Kai Schweegaard, der bliver stærkt optaget af at finde et gammelt billedtæppe for at råde bod på sine misgerninger fra trilogiens første bind. Du møder også Jehans, som er udstødt fra sin egen familie og nu søger friheden i de norske bjergområder. Og så hører du historien om et Norge på vej ind i en ny tid, om tæmning af vandfald og om krigen i Europa, der trænger sig på.

Find SKÆBNENS BLÅ TRÅDE hos Gyldendal her

Aftenstid og morgengry

7. AFTENTID OG MORGENGRY af Ken Follett

Har du læst JORDENS SØJLER af Ken Follett, så bør du spidse ører nu. I romanen AFTENTID OG MORGENGRY tager Follett os nemlig med tilbage til Kingsbrigde og fortæller om de dramatiske begivenheder, der fandt sted før Jordens søjler.

Året er 997, og England befinder sig på tærsklen til middelalderen – og under angreb fra alle sider. Folk ved magten udnytter de svage, og blodsudgydelser er en del af dagligdagen. Midt i dette kaos møder du tre personer, som alle forsøger at forfølge deres drømme. Vil det lykkes?

Find AFTENTID OG MORGENGRY hos Gyldendal her

Den forsvundne søster

8. DEN FORSVUNDNE SØSTER af Lucinda Riley

Har du hørt om Lucinda Rileys serie DE SYV SØSTRE? Måske du allerede har læst en del af den? Ellers må du se at komme i gang – her er nemlig det syvende bind i serien, DEN FORSVUNDNE SØSTER, der udkom i 2021.

I romanen indledes jagten på den sidste, og hidtil ukendte, søster, som gang på gang forsvinder som dug for solen. Søstrene må således jagte hende kloden rundt, og i bogen kommer de både forbi New Zealand, Canada, England, Frankrig og Irland i det, der skal vise sig at være et kapløb mod tiden.

Find DEN FORSVUNDNE SØSTER hos Gyldendal her

Sjælemaleren

9. SJÆLEMALEREN af Ildefonso Falcones

Kan man indfange de fattiges elendige forhold i sin kunst, når man selv lever det søde liv? Det dilemma står kunstneren Dalmau Salas over for i romanen SJÆLEMALEREN af Ildefonso Falcones.

Dalmau bor i Barcelona i år 1901, hvor kontrasten mellem rig og fattig er stor. De politiske spændinger ulmer i byen, og hans store kærlighed, Emma, er stærkt engageret i arbejderbevægelsen. Men Dalmaus stigende popularitet i kunstnerverdenen placerer ham i den rige ende af samfundet, og både hans politiske overbevisninger og kærligheden til Emma vakler. Nu må han finde ud af, hvem han er, og hvad han står for.

Find SJÆLEMALEREN hos Gyldendal her

Engletræet

10. ENGLETRÆET af Lucinda Riley

Forestil dig at opdage, at du har en søn – som du har glemt. Det er præcis, hvad der sker for Greta, der lider af hukommelsestab som følge af en tragisk ulykke.

I romanen ENGLETRÆET af Lucinda Riley vender Greta tilbage til sit tidligere hjem i Wales’ bjerge efter 30 år. Men hun kan intet huske om sit liv på stedet. Under en gåtur i godsets park opdager hun en gravsten, der tilhører en lille dreng, som tilsyneladende er hendes søn. Det får hende til at gå på opdagelse i sin egen fortid, som viser sig at gemme på en hemmelighed så forfærdelig, at det måske er bedst at blive ved med at glemme …

Find ENGLETRÆET hos Gyldendal her

Find din næste historiske roman hos Gyldendal

Findes der noget bedre end en historisk roman, som giver dig mulighed for at rejse i tid og sted og mærke historiens vingesus? Her har vi samlet de bedste bøger, der både underholder og gør dig klogere på verdenshistorien. Hos Gyldendal gemmer der sig endnu flere. Lad tidsrejsen begynde – rigtig god læselyst!

Læs også