tv-serier med powerkvinder
Se, lyt & oplev

10 gode serier med powerkvinder

29. august 2019
af Sara Gerlach Madsen
Foto: PR
Tidligere var tv-seriernes dybe og komplekse roller ofte besat af mænd, men i dag bugner det med kvindelige hovedroller og stærke, nuancerede kvindeportrætter.

10 x POWERKVINDER

The Handmaid’s Tale Lev dig med ind i en skræmmende verden, hvor Offred (spillet af den Golden Globe-vindende Elisabeth Moss) forsøger at navigere i et vanvittigt, fascistoidt og kvindehadsk regime, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen, lige meget hvor mange hyggelige slumretæpper du hyller dig ind i. (HBO)
Orange Is The New Black Fængselsfilm og -serier har længe været forbeholdt mænd, men baseret på amerikanske Piper Kermans egne oplevelser som indsat i et kvindefængsel fik ‘Orange Is the New Black’ i den grad skubbet til kønsrollerne. Serien er kort sagt et must, universet er råt, smukt og usminket, og du kommer hurtigt på fornavn med dine nye BFF’s Piper, Red, Crazy Eyes, Lorna, Nicky og alle de andre. (Netflix) Better Things Du falder med garanti for den hårdtprøvede singlemor Sam Fox (Pamela Adlon), der er dagligt udfordret af sine tre døtre, sin halvtossede mor og sin tvivlsomme karriere som skuespiller. Det er skønt, skørt og hylende morsomt, og serien er spækket med punchlines, der får dig til at trille ned ad sofaen eller krølle dine tæer, så du aldrig får dem i en klipklap igen. Og yes, Kleenex er også gode at have inden for rækkevidde. (HBO) The Marvelous Mrs. Maisel Komedieserien ‘The Marvelous Mrs. Maisel’ har væltet sig i eftertragtede Emmy-statuetter, og hovedrolleindehaveren Rachel Brosnahan har vundet hele to Golden Globes for sin præstation som husmoren Midge, der rejser sig fra sit forliste ægteskab og træder ind på den mandsdominerede standupscene i 1950’ernes New York. (Amazon) LÆS OGSÅ: 3 gode serier med modne kvinder Killing Eve Der er godt med underholdning og karakterer med masser af lag i den underfundige spionthriller, hvor Sandra Oh, som du kender fra ‘Greys hvide verden’, stråler som skrivebords-agenten, der pludselig jager en koldblodig kvindelig morder. (HBO) The Crown Få et dramatisk indblik i det engelske kongehus og ikke mindst historien om, hvordan den unge dronning Elizabeth 2., spillet af Claire Foy, i sin rolle som regent er tvunget til at balancere mellem forventninger og følelser. Tredje sæson er på vej – nu med Oscar-vinderen Olivia Colman i rollen som dronning Elizabeth 2. (Netflix) Sharp Objects Under den pæne overflade og familieidyl, der viser sig at gemme på en grum historie, møder den lettere alkoholiserede reporter Camille Preaker (Amy Adams) sin egen fortid, mens hun følger en mordopklaring på tætteste hold. (HBO) Big Little Lies Serien, der nok ikke kræver den store introduktion, men har du ikke set den – så gør det. Første sæson var baseret på Liane Moriartys enkeltstående bog af samme navn, og der var ingen udsigt til en opfølger. Det er der heldigvis kommet, og det har betydet en anden sæson og et gensyn med Reese Witherspoon, Nicole Kidman, Shailene Woodley, Laura Dern og Zoë Kravitz i de bærende roller, mens også Meryl Streep er med i de nye afsnit. (HBO)
Fleabag Engelske Phoebe Waller-Bridge er af flere blevet kaldt Englands svar på amerikanske Lena Dunham (‘Girls’), og før Waller-Bridge skabte ‘Killing Eve’, stod hun bag den uimodståelige ‘Fleabag’. Sørg for, at der ikke er børn i nærheden, når du ser de to sæsoner, for alene i første afsnit når hovedpersonen, on-off-singlepigen Fleabag, spillet af Waller-Bridge selv, at have analsex, masturbere til Obama og flashe bryster til sin bankrådgiver. (BBC/Amazon) Dead to Me Christina Applegate spiller enken Jen, der er fast besluttet på at finde den flugtbilist, der er skyld i hendes mands død. I en sorggruppe møder hun den frisindede Judy, spillet af Linda Cardellini, og over rødvin og småkager udvikler de to kvinder et venskab – med store spørgsmål lurende i den velstillede, californiske kulisse. (Netflix) LÆS OGSÅ: 3 gode serier (med læger), du skal se
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_4.png

Læs også