Se, lyt & oplev
8. juni 2020

10 bøger, serier og podcasts - så du bedre kan forstå kampen mod racisme

Forstå, lyt og bliv klogere. Det er et af midlerne, hvis du vil gå aktivt ind i kampen mod racisme. Vi har samlet 10 kulturanbefalinger, som gør dig klogere på den systematiske racisme, vi stadig ser i dag.
Af: af Amanda Stensgaard
10 bøger, serier og podcasts - så du bedre kan forstå kampen mod racisme

Foto: Marie Hald, PR

“I understand, that I can never understand, However I stand”

Det er svært at forstå racisme, før du har oplevet på egen krop. Det er et af budskaberne, som er gået igen i de seneste ugers demonstrationer mod racisme efter den sorte amerikaner George Floyds død efter en anholdelse 25. maj.

Instagram gik herefter i sort, også kaldet #BlackoutTuesday, og håbet med de sorte firkanter var at medføre politiske ændringer i kølvandet på George Floyds død.

Intentionen var god, men den vigtige information endte med at drukne i de sorte firkanter. Derfor lyder den generelle opfordring, at hvis du vil gøre noget aktivt mod racisme, bør du først erkende, at du ingenting forstår og derefter lytte og blive klogere.

Læs, lyt og lær

Hvad kan jeg gøre for at hjælpe? Har du måske spurgt dig selv.

En af måderne, der opfordres til at bakke op - udover at donere, gå med på gaden osv. - er at lytte og lære ved at sætte den sorte stemme i centrum.

LÆS:

Blå, blå øjne af Toni Morrison

I Morrisons debutroman møder vi afroamerikanske Pecola, der vokser op i et raceadskilt USA i 1940’erne. Pecola bliver kaldt grim på grund af sin hudfarve, så hun drømmer om at have blå, blå øjne som sin lyshårede og højelskede dukke. Politikens forlag. Udgivelsesår: 1970.

blå blå øjne forside

Mellem verden og mig af Ta-Nehisi Coates

Bogen er skrevet som et brev til forfatterens søn og tager udgangspunkt i hendes egne oplevelser og de følelser, der knytter sig til livet som sort amerikaner. I fortællingen kommer Coates også omkring sine egne erfaringer med politibrutaliteten mod sorte. Gyldendal. Udgivelsesår: 2016.

mellem verden og mig forside

To Exist is to Resist af Black Feminism in Europe

Bag bogen står en række kunstnere og aktivister, der alle oplever at blive set på som ”de andre”. Forfatterne fortæller om deres oplevelser med køn, status og seksualitet og forsøger derigennem at vise, at sorte mennesker i høj grad opfattes som irrelevante i europæiske lande. Forhandles hos Saxo. Udgivelsesår: 2019.

to exist is to resist

SE:

I Am Not Your Negro

Den anmelderroste dokumentarfilm "I Am Not Your Negro baserer sig på samfundskritikeren James Baldwins ufærdige manuskript til bogen "Remember This House", der er et memoir om hans personlige kendskab til blandt andre Martin Luther King. Instruktør: Raoul Peck. Udgivelsesår: 2016. Kan ses på Filmstriben.

13th

I denne Netflix-dokumentar analyserer aktivister, akademikere og politikere kriminaliseringen af afroamerikanere og den markante stigning, der har været i fængselsindsatte i USA. Instruktør: Ava DuVernay. Udgivelsesår: 2016. Kan ses på Netflix.

Becoming

Filmen giver et tæt indblik i Michelle Obamas liv og er delvist baseret på hendes egen memoir af samme navn. Dokumentaren er blevet skabt i hemmelighed og følger den forhenværende førstedame i tiden efter Barack Obamas præsidentperiode. Instruktør: Nadia Hallgren. Udgivelsesår: 2020. Kan ses på Netflix.

What happened, Miss Simone?

Dokumentaren fortæller historien om sangerinden Nina Simone, der deltog aktivt i kampen for de sortes rettigheder i 1960’erne. Undertrykkelsen beskrives også igennem en del af hendes mest kendte musik. Herunder "Four Women" og "Mississippi Goddam". Instruktør: Liz Garbus. Udgivelsesår: 2015. Kan ses på Netflix.

LYT:

A Seat at The Table

Stephanie, Naima og Ingrid er veninder, og i podcasten deler de deres tanker og refleksioner omkring det at være ung kvinde med afrikanske rødder i Danmark. Tonen består, ifølge kvinderne selv, af en blanding mellem afrikansk temperament og dansk sarkasme. Udgivelsesår: fra 2017. Kan høres på Podimo.

Mary og de gamle, hvide mænd

Ned med white mansplaining, op med black womansplaining! Det er sloganet i Radio24Syv-podcasten, hvor værten Mary Consolata Namaga, som er afrodansker og jurist, debatterer med et panel bestående af gamle hvide mænd. Udgivelsesår: 2019. Kan høres på Podimo.

Mary og de gamle hvide mænd podcast

Code Switch

I Code Switch bliver der diskuteret race og samfund over politik, popkultur og historie. Podcasten har til formål at inkludere os alle i samtalen om racisme. Simpelthen, fordi vi alle er en del af den. Udgivelsesår: 2020. Kan høres på nprg.org.

Læs mere om:

Læs også