Rejser
21. februar 2011

Tyrkisk Delight -Antalya

Antalya, også kaldet porten til den tyrkiske RIVIERA, er ikke bare en moderne metropol med masser af hoteller og resorts. Den gamle bydel Kaleici omkring den romerske NATURHAVN emmer af ægte tyrkisk stemning med sine tæppebutikker, tehuse og nyrestaurerede OTTOMANSKE VILLAER langs smalle, brostensbelagte gader.
Af: Hanne Høiberg
https://imgix.femina.dk/media/9033e665e1f948e980e59c154fb84d02.jpg

foto: michael brüel

TYRKISK DELIGHT

Flere fantastiske rejseguider:





Sydeuropæiske feriehuse: Kroatien



Når rejsen er målet i sig selv:
Thailand og Malaysia




Bliv sund i ferien: Aqua Dome, Østrig





Forført af Nilen

Jeg ligger i en af de ombejlede strandstole og kigger ud under solbrillerne, hvor blikket fanges af Taurusbjergenes blålige silhuetter på den anden side af bugten. Kigger jeg til højre, kan jeg se den gamle romerske havns moler og mastetoppe. Og til venstre min halvsovende mand.

Mens jeg nipper af glasset med friskpresset, rubinrød granatæblejuice, funderer jeg over, at der så absolut er noget italiensk over den lille bystrand. Lige fra den venlige machobademester og tjenerne, der haster ned ad lange stejle trappe med bakker fyldt med lækre frokostretter og kølige drikkevarer. Plus selvfølgelig det rene, krystalklare vand, der bare kalder på en svømmetur.

Men vi er altså i den tyrkiske middelhavsby Antalya, nærmere betegnet på Memerli Plaji, den lille private strand helt inde i centrum umiddelbart øst for den gamle havn.

Vi er taget på fire dages miniferie omkring en weekend og har valgt at bo i den gamle del af den by, der efterhånden har udviklet sig til en moderne metropol med over en halv million indbyggere.

De fleste turister besøger hotelområderne langs den 13 kilometer lange strand øst for byen. Perfekt hvis hovedformålet med ferien er sol, strand og vand.

Men er man også interesseret i den tyrkiske kultur og bylivet, i at spise på gode tyrkiske restauranter og udforske de historiske monumenter i omegnen, er Antalya det perfekte udgangspunkt. Som tilmed også har en strand.


UDEN FOR TURISTRUTEN

Den romerske forhistorie ses tydeligt i den gamle bydel Kaleici. Måske allermest ved Hadrian-porten, der også er det sted, de fleste turister går ind i Kaleici.

I den østlige del af Kaleci omkring ruinerne af Kessik Minare, den knækkede minaret, hersker en afslappet stemning.

Og det er ikke svært at forestille sig, hvordan Antalya har været for et par hundrede år siden med brolagte gader flankeret af smukke ottomanske villaer - den ene med flottere træskærerarbejder end den anden.


Indimellem - og godt pakket ind i cyklamenfarvet bourgainvilla - ligger tehuse og tæppeforretninger.

Selvfølgelig prøver indehaveren altid at invitere dig ind for at se på sine tæpper og fortælle deres historie. Som vitterligt er rigtig interessant.

Har du tænkt dig at købe en kelim, er det bedre at gøre det her end i gaderne omkring havnen.

Den gamle bydel er afgrænset af de brede boulevarder Atatürk Caddesi mod øst og Cumhuryiet Cadessi mod vest. Mod nord ligger basaren og kvarteret med restauranter og butikker, hvor de lokale køber ind og går ud.

TIPS


SPIS GODT

  • Parlak Restaurant med den store overdækkede terrasse og åbne grill er berømt for sine grillede kyllinger. Men smag først deres meze - små forretter som auberginepuré, marinerede bønner og farserede vinblade. Zincirli Han, Kazim Özalp Cad. 7, Antalya. www.parlakrestaurant.com

  • Seraser Fine Dining Restaurant indrettet i 300 år gammelt kampestenshus med vidunderlig romantisk terrasse, der absolut er at foretrække for den lidt for pyntede restaurant. Moderne tyrkisk-internationalt køkken i den raffinerede - og dyrere - klasse. Tuzcular mah. Karanlik sok 18, Kaleici. www.seraserrestaurant.com

    BO GODT

  • Budget: Oscar Hotel er et lille byhotel i det gamle sigøjnerkvarter nær Kaleci-bydelen. Enkelt indrettede værelser med wi-fi. Dejlig lille gård med swimmingpool og appelsintræer. Det er også her, man spiser morgenmad og middag. www.mayahotels.com.tr, www.tyrkieteksperten.dk

  • Luksus: Hotel Alp Pasa i den historiske bydel, indrettet i et kompleks af ottomanske villaer fra 1800-tallet. Her er ægte tyrkisk atmosfære med perlestensbelægninger, prægtige balkoner i træ, udskårne massive døre og den smukkeste mosaikbelagte gård. www.alppasa.com

Læs også