https://imgix.femina.dk/media/cc21305ed8fc40e0b05a455068d5bcc2.jpg
Rejser

Toulouse – en romantisk perle

13. juni 2010
af Mimi Sørensen & Malene Lundahl
Rosa og lyseblå er de to farver, der dominerer sydfranske Toulouse. Ud over de lækre pasteller byder byen på kultur, shopping og kulinariske oplevelser i særklasse – på forførende fransk vis, naturellement!

Toulouse

De rosa farver går igen i Toulouse, der af samme grund kaldes "La ville rose"

Toulouuuuse - bynavnet lyder flirtende, fransk og fantastisk. Og det er præcis, hvad den er! Den sydfranske perle, som er Frankrigs fjerdestørste by, har det bedste fra den romanske verden: Italiensk look, spansk accent og sydfransk køkken.

Pastellernes by
De karakteristiske lyserøde lersten, som byens smukke huse er bygget af, har givet Toulouse sit kælenavn "La ville rose", den lyserøde by. Samtidig er alle vinduespartier, skodder, franske altaner og romantiske gadelamper malet lyseblå - en fascinerende kombination af pasteller. Ud af byens cirka 430.000 indbyggere er en fjerdedel studerende, hvilket giver byen et imponerende udbud af sprudlende kultur, livlige cafeer og små gode forretninger.

Toulouse

Toulouse byder på adskillige markeder: På rådhuspladsen sælges øko-produkter friske
blomster tirsdag og lørdag og loppefund om søndagen

Picnic og fortovscaféer
Med sine over 100 parker og flodbredder med grønne picnicområder opfordrer byen til snusen rundt til fods og selvfølgelig masser af cafépitstop. Langt de fleste gader i Toulouses travle centrum har oplevelser at byde på. Især Rue du Taur ved den imponerende basilika St. Sernin er et besøg værd på grund af de smukke facader og små forretninger. I den sydlige del af centrum krydser de to handelsgader Rue de Metz og Rue du Languedoc hinanden. Her kan du snildt bruge en time eller to på at ose eller slå dig ned i en park eller på en fortovscafé.

Masser af kulturtilud
Oven på shopping og gastronomiske nydelser kan man have brug for at røre sig og stimulere andre sanser. Turen kunne f.eks. gå til en af byens mange kulturtilbud på en lejet budcykel. Ud over det klassiske Musée des Augustins med middelalder- og renæssancekunst findes der også en mere upbeat kunstscene. Besøg eventuelt fotogalleriet i byens gamle vandtårn, Château d'Eau, hvor franske fotokunstnere går i dialog om samfundsaktuelle temaer. Første søndag i måneden er der i øvrigt gratis entré til de fleste af Toulouses museer.

RELATEREDE LINKS:

Udsigt over kirken San Giovanni degli Eremiti

Tag på storbyferie
i Palermo

https://imgix.femina.dk/legacy/media/b3954c4a50c1459ebb477cefebafe9c9.jpg

Feriemode:
Sommer i sort og
hvid

https://imgix.femina.dk/legacy/media/048d5a62ce6b4430bec1682865021594.jpg

Køb sommerens
lækreste taske i
FEMINA Shoppen

Læs også