https://imgix.femina.dk/media/5d39baf5e0c446779e3dae5b28586e96.jpg
Rejser

Tag på kajakferie i Venedig

3. april 2009
af Mette Rinddal
Foto: Kajakhotellet.dk
Hvis du elsker aktiv ferie, og gerne vil på en lidt anderledes en af slagsen, så skulle du prøve at opleve Venedig - kærlighedens by - i sit helt rette element, nemlig fra vandet

En helt unik oplevelse venter dig, hvis du vælger at udforske kærlighedens by fra en havkajak. Ikke nok med at du slipper for at følge i slipstrømmen på de andre turister, du får også første parket til de smukke broer og berømte bygninger.

Hvis Venedig-rejsen frister, men dine erfaringer i havkajak er små, skal du ikke fortvivle. Den mest basale viden om teknik og sikkerhed kan læres på én weekend. Kajakhotellet, som arrangerer rejserne til Venedig, tilbyder de nødvendige kurser.

Der er desuden instruktør og guide med på Venedig-turen, og de er gode til at afpasse programmet til gæsternes færdigheder, lover arrangøren.


https://imgix.femina.dk/legacy/media/94c658ae16784f3b9bcaa51cdbcaadda.jpg




Om Venedig-rejsen

  • Kajakhotellet i Amager Strandpark, København arrangerer turene til Venedig. På programmet er alle de kendte bygningsværker: Marcuspladsen, Doge-paladset, Rialtobroen, Sukkenes Bro og mange flere. Der er sightseeing og frokostpauser i dele af byen, hvor der normalt ikke kommer turister. Lagunen og området omkring Venedig udforskes også.
  • Dagsprogrammet varer fra klokken ca. 10-16 og der roes strækninger på ca. 15-20 km, et niveau hvor alle kan være med. Der er dansktalende kajakinstruktør og guide med på turen.
  • Der er ca. 10 pladser på hver tur og det er en velegnet rejseform uanset om man rejser alene, i par eller mindre grupper.
  • Overnatning i telt på en veludrustet, centralt beliggende campingplads er inkluderet i rejsens pris og du kan opgradere til campingvogn eller B&B mod ekstra betaling.
  • Rejserne kan købes via Kajakhotellet.dk. Du booker dig ind på en 3- eller 6-dages tur og bestemmer selv, hvor længe du vil være i Venedig.
  • 6-dages turen koster 5.500 kr. eks. transport. Gennem hele sommeren fra juni til september er der et udvalg af datoer at vælge i mellem.
  • Se mere på Kajakhotellet.dk





















Læs også