https://imgix.femina.dk/madogbolig/media/8473f6bfd75d4f67ab9e0082d25bf242.jpg
Rejser

Sydfransk frodighed med pool

13. september 2011
af Hanne Høiberg, Foto: Eric Niccolas
Det eksklusive Clos du Léthé, der ligger på grænsen til Provence, er en oase af ro og skønhed. Her er luksuøse værelser, en frodig gårdhave og et skønt poolområde.

Det tager lige et par minutter at spotte indgangen i den grove, gyldengrå kalkstensvæg med et skilt så diskret, at det næsten er usynligt. Jeg ringer på, og den vejrbidte plankedør åbner sig med en skrattende brummen. Bag den åbenbarer der sig, hvad der kunne være et postkort fra Provence: en gårdhave med
duftende lavendelspiraler foran et
urgammelt bondehus med lavendelblå skodder.






www.closdulethe.com


NB: Primært for voksne.
Børn skal være over ti år, og ekstra opredninger findes ikke.

Clos du Léthé holder lukket fra 30. oktober til 4. april.

Den eksklusive bed & breakfast Clos du Léthé har fire værelser og en suite. Alle indrettet forskelligt. Her La Quatorze på 51 smukke m² med udsigt til haven og med et 17 m² stort badeværelse. Læg mærke til den åbne loftskonstruktion, der giver rummet præg af gård og lade.

Badeværelset er ekviperet med lækre Bvlgariprodukter, der er duftende urter til badet i det to personers stenbadekar og intet mindre end to forskellige badekåber. En tyk vamset i frotté og en tyndere i hør til højsommerbrug.

Morgenmad i det fri med udsigt til abrikoslundene. Senere måske en middag i Uzes på Pierre Beghins restaurant Artemise.

Læs også:

Bella Sky hovedstadens nye blikfang

Velkommen i appelsinen

Stilrent hotel i Reykjavik

Bæredygtigt hotel i Seattle

Luksus bag 300 år gamle mure

Funky minimalisme

»Velkommen til Clos du Léthé,« lyder det i samme øjeblik fra Pierre Beghin, der er kommet ud på trappen. Med en baggrund dels som designer, dels som kok og restaurantchef har manden, der har skabt denne perle af en boutique-bed & breakfast, sans for selv den mindste detalje. Og så formår han at få sine gæster til at give totalt slip på hverdagens stress.

Det er nu fem år siden, Pierre Beghin købte det, der skulle blive til Clos du Léthé. Den gamle gård var en total ruin, men beliggenheden var uovertruffen. Gården havde stået tom i 40 år, men det afskrækkede ikke Pierre Beghin. Selve ombygningen tog to og et halvt år. Så stod Clos du Léthé klar til at modtage sine første gæster.

Frækt stilmiks
Alligevel har han allerede stamgæster, som har været her mere end ti gange. Hvor stenhuset udefra fortæller om adskillige hundrede års historie, er opholdsrum og værelser et frækt møde med fortid og nutid.

De fem værelser er individuelt indrettet, men fælles for dem er en 2,4 x 2 meter seng, plasma-tv-skærm, en fuldt loaded iPod og iMac med internetforbindelse. Hertil kommer mikroovn, Nespresso-maskine og køleskab, hvor man kan opbevare et par flasker af den lokale Tavel-rosévin, som tilfældigvis hører til blandt Frankrigs bedste.

Pool og picnic på terrassen
Fordi Clos du Léthé er et såkaldt Chambres d'hôtes, værelser hos værten, er der ingen egentlig restaurant. Men selvfølgelig er det også oplagt at besøge en af de mange gode restauranter i nærheden. Eller lave picnic på terrassen med lækkerier købt på markedet.

Ude under åben himmel lokker også jacuzzien og poolen, som nærmest går i ét med uendelige bølgende marker og abrikoslunde. Bliver det gode liv for godt, er der naturligvis et motionsrum med det nyeste udstyr. Og tyrkisk bad i blød, poleret beton med egen stjernehimmel.

Minimuns-opholdet på Clos du Léthé er to dage.

OPLEV OGSÅ

www.tourismegard.com

Læs også