Rejser
26. august 2015

REJSEGUIDE | Aarhus

Her får du en god håndfuld tips til, hvad du skal opleve, og hvor du skal spise, shoppe og bo på din næste visit til Aarhus - også kendt som smilets by.
Af: af Where2go.dk
REJSEGUIDE | Aarhus

PR

https://imgix.femina.dk/madogbolig/aarhus-festuge.jpg

Martin Dam Christensen, Aarhus festuge

OPLEVELSER OG SEVÆRDIGHEDER I AARHUS

Aarhus Festuge

Siden 1965 har århusianerne fejret sig selv og deres by i festugen, der hvert år har forskellige temaer og sætter byen på den anden ende. I år er festugen fra 28. august til 6. september, og temaet lys. Du kan blandt andet gå rundt mellem syv meter høje kaniner med lys i i Rådhusparken, tage en slapper på en 62 meter lang sofa og mange, mange andre ting.

www.aarhusfestuge.dk

Moesgaard museum, Aarhus

Sidste år åbnede Moesgaard Museum igen efter en enorm ombygning, og museet er et sandt skatkammer for dig, der er interesseret i historie. De nye bygninger er et besøg værd i sig selv, og udstillinger, bygninger og den omkringliggende natur er med til at skabe en helt unik oplevelse, som du ikke får mange andre steder i landet. Du kan stadig se Grauballemanden og mange af de andre ting fra det gamle Moesgaard, men der er også forskellige, skiftende udstillinger.

https://imgix.femina.dk/madogbolig/kvindemuseet-kvindekamp.jpg

PR

Kvindemuseet i Aarhus

Et af verdens få museer dedikeret alene til kvinder og kvindehistorie ligger i Aarhus. Den faste udstilling ’Kvindeliv fra urtid til nutid’ følger historiens arketypiske kvinder fra stenalderkvinden, helgeninden, husmoren og borgerskabskvinden til feministen og karriere-kvinden, med fokus på de kvinder, der brød grænser, og om dem, der fulgte normerne. I udstillingen ’Pigernes og drengenes historie’ går man i fodsporet på 28 børn og følger deres arbejde og pligter, skole og fritid, og ad den vej følge barndommens kulturhistorie gennem de sidste 150 år. Derudover er der skiftende særudstillinger.

www.kvindemuseet.dk

https://imgix.femina.dk/madogbolig/mr.-oolong.jpg

St. Pauls Apothek

GODE RESTAURANTER I AARHUS

Restaurant St. Pauls Apothek, Aarhus

Et andet dejligt sted i Jægergaardsgade er St. Pauls Apothek. Her kan du både spise dejlig mad og drikke helt utrolig dejlige cocktails til. Hos St. Pauls Apothek er cocktailene i højsædet, og det går ikke stille af sig, når de bliver lavet med tøris og balfaldera. Det kan anbefales at sidde i baren, hvis du er nysgerrig på, hvordan man blander exceptionelle drinks!

www.stpaulsapothek.dk

Restaurant Havnens Perle i Aarhus

Havnens Perle er en institution i Aarhus, og ligger, som navnet antyder, ved havnen. De er to gange blevet kåret som vinder af Danmarks Bedste Bøfsandwich, og deres “jydeburger” er da også både stor og velsmagende og serveres med hele baduljen, herunder rigelig brun sovs. Deres biksemad er også værd at prøve, men du skal væbne dig med tålmod, da der godt kan være meget lang kø. Men den, der venter på noget godt, venter som bekendt aldrig forgæves.

www.havnensperle.dk

Restaurant Klassisk 65, Aarhus

Hele Jægergaardsgade er et besøg værd, hvis du er fan af god mad, og et af de steder, du ikke må gå forbi, er Klassisk 65, hvis slogan er “Undgå stress – gå på Bistro 65”. Køkkenet er klassisk fransk, de har byens bedste peberbøf, og en virkelig suveræn tatar, og så er der helt utrolig hyggeligt. Der er ikke mange borde, så det er en rigtig god idé at bestille bord i forvejen.

www.klassiskbistro.dk

LÆS OGSÅ: INsiders guide til Paris

https://imgix.femina.dk/madogbolig/bazar-vest-i-aarhus.jpg

PR

SHOP I AARHUS

Bazar Vest i Aarhus

Siden 1996 har Bazar Vest forsynet århusianerne, og mange langvejsfarende med lækkerier fra hele verden. Her kan du købe alt lige fra gulerødder og tomater til tyrkiske brød og indiske krydderier. Bazaren er kæmpestort, og der er altid gang i den, og folk er søde. Bestemt et besøg værd både for øjne og mave.

www.bazarvest.dk

Ingerslev Torv i Aarhus

Hver onsdag og lørdag er der marked på Ingerslevs Boulevard midt i Aarhus. Her finder du kød, fisk, brød, frugt, grønt, blomster og meget mere, og på en sommerdag er det et fantastisk sted at gå rundt og finde inspiration.

www.ingerslevtorv.dk

https://imgix.femina.dk/madogbolig/latinerkvarteret_i_aarhus.jpg

PR

Latinerkvarteret i Aarhus

Latinerkvarteret er byens ældste bydel og et must for dig, som vil shoppe amok på din Aarhus-tur. Her på de smalle, brostensbelagte gader finder du alt fra dyre butikker med mærketøj til små butikker med kunsthåndværk. Det er også her, du finder nogle af Aarhus’ ældste cafeer.

www.latinerkvarteret.dk

https://imgix.femina.dk/madogbolig/hotel-oasia-aarhus.jpg

PR

HOTELLER I AARHUS

Hotel Oasia

Hotel Oasia er for dig, der vil bo godt og centralt, men samtidig have fred og ro. Det ligger lige bag banegården i en stille gård, værelserne har Hästens senge og gode, store skriveborde, og atmosfæren er hyggelig og afdæmpet.

www.hoteloasia.dk

Hotel Guldsmeden

En lille bid af Bali midt i Aarhus. Guldsmeden er for dig, der søger et sted at overnatte med masser af bohemeagtig charme. Hotellet er verdenskendt i hele landet for sin suveræne, økologiske morgenmad og gode kaffe.

www.guldsmedenhotels.com

Danhostel Aarhus

Det smukke, gamle vandrerhjem ligger midt i Riis Skov, tæt på stranden og badeanstalten Den Permanente. Det er et klassisk vandrerhjem med værelser i alle størrelser, både med og uden bad.

www.aarhusdanhostel.dk

Kilde: Where2go.dk

Læs også