Rejser

Rejseguide: 5 anderledes oplevelser i Dubai

Ørkenstaten Dubai er andet og mere end verdens højeste skyskrabere og de mest eksklusive butikscentre. Vi gik på jagt efter traditionel emiratisk mad, beduinkultur og naturoplevelser ud over det sædvanlige.

 

1. Over ørkenen i ballon

Over min venstre skulder mærker jeg varmebølgerne fra gasbrænderen, hver gang kaptajnen giver ballonen et boost opad. Fra min plads i kurven er udsigten endeløs – der er sand, så langt man kan se, morgenhimlen er sart lyserød, og fra denne afstand ligner ørkenens bakker blød havbund. Klokken er kvart over seks en mandag morgen, solen er lige akkurat ved at stå op, og det er, som om verden ikke er vågen endnu. Temperaturen er mild, og fordi vi bevæger os med vinden, er der helt vindstille i kurven – jeg havde ellers forventet ruskende vind og hår i ansigtet. I stedet svæver vi let af sted. Denne model af luftballon er en af de største, der findes, og vi er 32 mennesker om bord. Alligevel er det enormt fredfyldt, og alle nyder øjeblikket. Så snart bilerne, der kørte os hertil, er ude af syne, forsvinder al fornemmelse af afstand, for der er ingen bygninger eller veje at bruge som målestok. Jeg hænger nærmest ud over kanten for at spejde efter vilde kameler. Med sådan en once in a lifetime-oplevelse er det svært ikke at blive oversentimental, men afstanden til alting minder om, hvor små vi mennesker er. Mine hverdagsproblemer virker i hvert fald ubetydeligt små set fra en luftballon over en ørken langt væk hjemmefra.

Èn anden luftballon kom i luften før os. Det var et frieri. Der blev (heldigvis) sagt ja.

 

Vi er i Dubai, hvor et af deres varemærker er, at det ikke kan blive vildt nok – så vi har selvfølgelig en vandrefalk med op i luften. Da ballonen når maksimalhøjden på 1,3 kilometer, bliver Ivan, som falken hedder, sluppet fri for at cirkulere et par gange rundt om kurven. Så får han et råt vagtellår som belønning. Da vi skal til at lande, bliver vi bedt om at spænde sikkerhedsbæltet, vi har om maven, fast til kurven. Sandet kommer stille og roligt tættere på, vi kommer lige akkurat op over en bakketop, og så mærker vi et ordentligt bump. Og et til. Kurven lægger sig ned og rammer jorden for tredje og sidste gang, hvorefter den glider 20 meter hen ad sandet. Vi ligger på ryggen i kurvens rum og griner, og kaptajnen siger: ”Det er fint, det er helt normalt!” Sådan lander han altid. En overraskende slutning på en smuk oplevelse. ballooning.ae.

Vandrefalken Ivan er klar til dagens første flyvetur.

2. Falafel, fattoush, fantastisk

Arabisk musik strømmer ud af højtalerne på Arabian Tea House i det historiske distrikt Al Fahidi, og de hvide borde og blåmalede bænke leder tankerne hen på Grækenland i gamle dage. Tjenerne suser rundt mellem bordene i blå- og hvidternede veste, og med armene strakt over hovedet balancerer de bakker af tårnhøje tallerkenstabler på tre fingre. Der dufter af grill, så tænderne løber i vand. På rigtig mellemøstlig vis bestiller vi en masse småretter til at dele. Der er så mange, at vi må folde bordet ud, så der er plads til dem alle sammen. Måltidet er et farvestrålende virvar af fattoush (en libanesisk brødsalat) med granatæblekerner og vinaigrette, hummus, falafel, kibbeh, samosa og balaleet, som er søde risnudler med æg og kardemomme. Vi bruger et par timer på at spise, og restauranten er hele tiden fuld af gæster. Det er ikke muligt at bestille bord på restauranten. I stedet giver folk deres navn til en tjener, når de kommer, og så får de lov at vente et kvarters tid i den overdækkede forhave med lyserøde blomster på espalier. Til gengæld er det ventetiden værd. 
arabianteahouse.net.
Et lille udsnit af de mange lækre retter fra Arabian Tea House.
 

3. Kajaktur i bjergene 

Jeg smutter i en redningsvest, smører solcreme i ansigtet, sætter mig i kajakken og glider ud i det turkis vand. Jeg er midt i Al Hajar-bjergene i byen Hatta. På grænsen til Oman og 140 kilometer fra Dubai by, men stadig i emiratet. Jeg havde ikke troet, at et bjergområde i en ørkenstat ville være en oplagt kajakdestination, men søen ved Hattadæmningen er optimal til formålet. Da jeg er et stykke fra land, vipper jeg med vilje temmelig hårdt fra side til side for at se, om jeg kan tippe kajakken. Men kajaktypen er bred og stabil, og den holder til alt, jeg byder den. Min hånd glider gennem vandet, der er dejlig lunt og helt roligt, så jeg skal ikke bruge mange kræfter for at padle kajakken frem.  Jeg ror langs bredden hele vejen rundt og fornøjer mig med at kigge på fugle og nyde solens stråler. På klipperne langs siden kan man se en hvid afmærkning nogle meter oppe. Den markerer, hvor vandstanden gik til sidste år. Fordi dæmningen samler regnvand, skifter det fra år til år og sæson til sæson. Byen Hatta er også skøn, men alene kajakturen er køreturen på næsten to timer fra Dubai værd. Her kan jeg drive rundt hele dagen. hattakayak.com.
Ud over kajak kan man også leje vandcykler og runde 'både'.
 
 

4. Tidslommen Al Seef

Det første jeg tænker, da jeg ankommer til Al Seef og går ind i lobbyen til Al Seef Heritage Hotel, er, at jeg er trådt ind på settet fra filmklassikeren Casablanca. Der er ægte tæpper og lave siddepladser med vævede puder bredt ud i hjørnerne. Der dufter af røgelse. Det storsmilende personale er klædt i hvidt, de kalder mig "Madam" og serverer velkomstkaffe, og jeg ved knap, hvad jeg skal gøre af mig selv. Hotellet ligger ved flodbredden af The Creek, der løber gennem noget af Dubai. Her lå hoveddelen af byen oprindeligt, og man har rekonstrueret en to kilometer lang strækning, hvor alt er som i gamle dage. Selv husnumrenes metalplader er patineret, så de ser ud, som om de har været gennem en sandstorm eller to. Eller 10. På traditionel vis er gaden udenfor fyldt med små butikker. Der er røgelse, tekstiler, guld og parfumer – og fordi vi er i Dubai, er der også Starbucks og Dunkin' Donuts. Jeg går ned ad gaden og bliver småforvirret – nostalgisk på den gode måde, hvor jeg har lyst til at slukke min smartphone og leve mig ind i illusionen om en svunden tid, hvor jeg løber ærinder i byen. alseef.ae.
 
De gamle huse ligger tæt for at have mest mulig skygge mellem bygningerne. Tårnene fungerer som aircondition ved at lukke varm luft ud og sende kold luft ned.
 
 

5. Ørkensafari 

Det brune tørklæde, jeg har om hovedet, klæder mig virkelig ikke. Men det hjælper med at skærme for solen, og det er vigtigt, når man er på ørkensafari. Jeg bumler af sted gennem ørkenen på bagsædet af en Land Rover fra 1950'erne. Turen går gennem naturreservatet DDCR, Dubai Desert Conservation Reserve, som går meget op i at værne om det lokale plante- og dyreliv. Vi får derfor kun lov til at stige ud af bilen på et særligt afmærket område, hvor vi kan få fødderne i det varme sand. Med jævne mellemrum får guiden øje på nogle vilde dyr. Blandt andet ser vi en lille øgle, der kaldes en sandfisk, sandgazeller og en flok arabiske oryx. Selv om området er fredet, er dyrene vant til lidt strabadser. På et tidspunkt må vi stoppe bilen, da en håndfuld oryx har slået sig ned på stien foran os, og de bliver ikke forskrækkede af bilens larm. 
 
Den er ikke specielt velaffjedret, men den klarer fint det løse sand, og det er (vel nok) vigtigst.
 
Da solen er lige ved at gå ned, slutter turen med et falkonershow og et koldt glas Vimto – den engelske udgave af ribena. Vi kører til en klassisk beduinlejr, hvor vi skal spise og sove. Til aftensmad får vi forretter som falafel og hummus, hovedretten består af ris med kamelgryde (det smager af okse), og til dessert er der chat karak, en krydret chai te med kondenseret mælk. I midten af lejren er der loungeområde med vandpiber, og en kvinde laver smukke hennadekorationer. Som finale er der opvisning med ayale, hvor to mænd danser rundt med rekvisitrifler, og ayalo, hvor tre mænd synger og hamrer på håndholdte trommer til deres helt egen takt, som jeg på intet tidspunkt finder rytmen i. Til lejren er et fællestoilet, og når man skal tisse om natten, skinner stjernerne virkelig smukt. Morgenmaden dagen efter inkluderer eggs benedict med røget laks, og så kan jeg ikke bede om mere. platinum-heritage.com.
 
 
Kønt er det ikke, men tørklædet er overraskende effektivt til at afkøle hovedet.
 

Praktisk

Dubai er en vinterdestination – tag af sted mellem september og april, hvor temperaturen sjældent kommer under 20 grader. Om sommeren bliver der op til 50 grader, og det er ikke behageligt. Fra København tager flyveturen 6 timer og 30 minutter, og en returbillet med direkte fly kan klares for omkring 3.000 kroner. 
Hvis du vil besøge en moské eller klæde dig respektfuldt, bør du pakke knælangt og dække dine skuldre.
 

Særligt for Dubai

De kalder til bøn klokken lidt over fem om morgenen, og bor du tæt på en moske, kan det være lidt af et chok at vågne til lyden af høje stemmer.
Når du skal rundt, er det nemmest at leje bil eller hyre en chauffør. Der er enkelte metrolinjer i centrum, men de dækker ikke hele byen.
Tag altid imod kaffe, hvis det bliver serveret. Alt andet er uhøfligt. De fylder gerne din kop op tre gange – vil du ikke have mere, så ryst lidt med koppen, når du rækker den tilbage.
Kun 10 procent af befolkningen er ægte emirati – resten er udstationerede fra andre lande i verden. Det gør Dubai ultra multikulturel, og de er meget stolte af deres åbensindethed. 
 
 
Læs mere om: