Rejser
1. september 2015

REJSEDAGBOG | Tag med IN på luksus-cruise i Indonesien

Nogle gange må hverdagen gerne nydes i helt andre omgivelser end de vante. Som fx ombord på et krydstogtskib, som dét INs grundlægger og tidligere chefredaktør Camilla Lindemann steg ombord på i Indonesien. Alene vel at mærke. For hun nyder de oplevelser, der opstår, når man rejser med sig selv. Læs her hendes beretning om det at rejse med sig selv og blive forkælet i luksuriøse omgivelser fra morgen til aften
Af: af Camilla Lindemann
https://imgix.femina.dk/madogbolig/media/article/42-56981323.jpg

En kvinde lægger sig på en solseng på pool-dækket. En tjener kommer fluks ilende og spørger, hvad hun ønsker. ”Te, tak,” siger hun. ”Yes madam, med mælk, sukker eller citron, grøn te, chai eller sort te?” Hun bestiller teen og rækker dovent ud efter sin bog. Kvinden er heldigvis mig. Jeg er for første gang i mit liv på krydstogt, og lad mig tilstå med det samme: Den rejseform kan jeg let blive forfalden til. Opvartning fra morgen til aften, arrangerede udflugter, tid til eftertanke, underholdning, lækker mad i diverse restauranter og gode vine ad libitum. Og ikke at forglemme tjenende ånder på hver en finger.

Bag solbrillernes skærmende glas studerer jeg de andre gæster på skibsdækket. To kvinder ligger og snakker, med hver sin e-reader i hånden. Et par svømmer i poolen, i jacuzzien sidder en kvinde og nyder solen, mens hun nipper til et glas champagne. En kvinde i bikini er ved at arrangere liggestolen efter solens indfald. En herre er faldet i søvn i liggestolen under stråhatten. Hans bog vipper på den runde mave, når han trækker vejret. I skyggen ved baren sidder to par og spiser sen frokost.

LÆS OGSÅ: REJSEGUIDE | Singapore

https://imgix.femina.dk/madogbolig/ss6262_4_0.jpg

Butler og pudemenu

Forkælelsen begynder, da jeg går om bord. Næppe har jeg åbnet døren til min suite, før min personlige butler, Jithin, står i kjole og hvidt og fortæller, at hans eneste opgave er at sørge for, at alt i min suite er, som jeg kan tænke mig, så længe jeg er om bord. Vil jeg venligst fortælle ham, hvilken hovedpude, jeg foretrækker. Han rækker mig en hovedpude menu! Der er puder, som hjælper på rygproblemer og puder i silkebetræk med små lommer med urter, der styrker helbredet. Ønsker jeg en anden dyne, end den sengen er redt med, er det bare et ord.

Min butler vil også høre, om de Bvlgari produkter, han har sat i badeværelset, er tilfredsstillende, eller om jeg foretrækker Ferragamos cremer. Han tilbyder at pakke min kuffert ud og hænge tøjet i mit walk-in-closet, men der sætter jeg grænsen. Til gengæld får han lov til at skænke mig et perlende glas champagne, som allerede er på køl. Jeg åbner døren til min lille terrasse, sætter mig på stolen og kikker ud over vandet. Her skal jeg bo de næste ti dage. Jeppe i baronens seng, go home! Jeg rejser alene, og intet er åbenbart skibets besætning fremmed, for i min kahyt ligger et brev med en invitation til den første aften at møde andre solo-rejsende over en drink i baren på 6. dæk.

LÆS OGSÅ: FollowMeTo | Se de utrolige rejsebilleder

Det viser sig ikke overraskende, at de 12 solister, der mødes, er kvinder. Skibet har engageret to nydelige herrer til at gøre disse kvinder deres opvartning, ledsage dem til bords, spise med dem, der ønsker det, danse med dem, om der er behov. Jeg falder i snak med Doris Liebman, fra New York, en smuk kvinde, der har været på fem cruises de seneste fire år. ”Det er svært at rejse alene, når man har været gift i mange år.

Min mand døde for fire år siden, men krydstogt er en god måde at rejse på for mig. Der er sørget for alt, man får set spændende egne af verden, jeg tager på alle de udflugter, jeg kan, jeg møder nye mennesker, og jeg nyder luksus om bord.” Doris nipper til champagnen, før hun fortsætter: ”Jeg vælger altid de mindre skibe, hvor stemningen er mere intim. Man skal ikke regne med at møde en single-mand på krydstogt. Mænd har ikke lyst til at rejse alene. På de cruises, jeg har været på, har jeg kun mødt en enkel enlig herre, og ham var der rift om”, siger Doris og ler.

https://imgix.femina.dk/madogbolig/42-19831982.jpg

Rejsefæller

En kvinde sidder bagpå en motorcykel. Hun har begge benene på venstre side, hendes hovedslør blafrer i vinden, og i hænderne har hun en kæmpe stor kurv med ubestemmeligt indhold. Motorcyklen suser ind og ud mellem kørende biler, hestevogne, skolebørn og andre fodgængere, der kommer på tværs. Den kvinde er heldigvis ikke mig, men jeg ser hende fare forbi, da jeg sammen med krydstogt-fæller er på besøg på øen Lombok i Indonesien.

Vi når ikke at få noget dybere indtryk af de øer, vi besøger, men små smagsprøver på anderledes liv bliver det til. Jeg ser flittige indonesiske kvinder arbejde med at lave lerskåle, væve smukke stoffer, passe børn og plante ris, og mænd, der knokler i marken. Der er en kæmpe kontrast mellem deres liv og det luksusliv, vi fører på Silver Shadow, hvor en dagens overvejelser er, om man skal bruge solfaktor tyve eller tredive. En dag, da jeg kommer tilbage fra en tur i land, spørger en australsk kvinde, hvad jeg har oplevet. Jeg fortæller om indonesernes anderledes liv, og hun sukker og siger med et smil: ” Vi har haft en hård dag ved poolen med en masse drinks”. Jeg har ingen problemer med at komme i kontakt med flinke mennesker. Størstedelen af mine rejsefæller er amerikanere, og alderen her ligger omkring de 50 plus.

https://imgix.femina.dk/madogbolig/ss6150_1.jpg

Frihed

En aften, da jeg kommer ned til middagen, spørger en af tjenerne, om jeg har lyst til at sidde sammen med andre. Det takker jeg ja til efter at have forsikret mig om, at mine bordfæller også bliver spurgt. Det viser sig at være to engelske par. Det bliver en rigtig hyggelig aften, og vi får både talt om politik, med udgangspunkt i TV-serien ”Borgen”, som englænderne er meget begejstrede for, og om rejser, mad, vin og glæden ved børn og børnebørn. Dagene ruller af sted så let som bølgerne. Når jeg ikke er i land, har jeg travlt med at slappe af, motionere i fitnessrummet og med at vælge hvilken restaurant, jeg skal indtage min middag i. Skal det være på dækket under stjernerne eller i en af de andre gode restauranter.

Jeg føler mig aldrig ensom, indimellem er det tværtimod dejligt at trække sig tilbage til sin kahyt med en bog. Kedsomhed er et fremmedord her. Hvis man ikke gider læse, kan man gå til foredrag eller spille bridge, og om aftenen er der som regel et show med glimrende kunstnere. Er man danselysten er det bare at stikke i stilletterne, da der er levende musik i flere af salonerne. Jeg føler en stor frihed i at være langt væk fra hverdagslivet, og især mens skibet sejler får jeg følelsen af, at dette er hele min verden lige nu.

LÆS OGSÅ: REJSEGUIDE | Hjertet af Paris

Jeg holder af fornemmelsen af, at jeg er fremmed, men alligevel velkommen. Samme fornemmelse, jeg kan have, når jeg bor på hotel. Det er vidunderligt om aftenen at lægge sig i sin store, behagelige seng og falde i søvn, mens skibet duver en anelse, og små ryk antyder, at vi bevæger os. Fra tid til anden knager det let i træværket i kahytten. I pude-menuen står om en pude med silkebetræk, at den tilbyder den ultimative luksus og får hele kroppen til at føle, at den får et kærligt knus. Et krydstogt har samme effekt.

IN var inviteret af Bella Vista Travel, der er dansk agent for rederiet Silversea, der ejer Silver Shadow. Se flere forslag til større eller mindre krydstogtskibe, ruter, antal dage og priser. Den tur, vi deltog i, koster ca. 30.000 kr., og mad og drikke er inkluderet. Hertil skal lægges flybillet til destination. Turen går fra Bali til Singapore med stop på Benoa på Bali, Lombok, Probolinggo, Surabaya, Semarang, Jakarta og Singapore. I hver by, skibet anløber, er der arrangerede udflugter, man kan melde sig til, med lokale guider.

Læs også