https://imgix.femina.dk/madogbolig/media/be8833aac8704a098c3276911839c6d2.jpg
Rejser

Rejs til Asien

27. januar 2009
af Camilla Lindemann Foto: Camilla Lindemann
Du har mulighed for at komme på dit livs rejse med ugebladet FEMINA og Modemagasinet IN. Vi har arrangeret følgende tur til dig i samarbejde med Singapore Airlines og Top Tours:

Afrejsedatoer til special pris - 11.april, 18.april, 25.april, 02.maj og 09.maj

Priser - Kr. 13998 per person v. 2 personer i delt dobbeltværelse. Enkeltværelses tillæg kr. 2500

Flyselskab - Singapore Airlines fra Kastrup til Singapore og videre til Solo (Java). Hjemrejse fra Denpasar (Bali) via Singapore til Kastrup.

Dag-til-dag program:

Dag 1 - Lørdag
Afrejse fra Kastrup Lufthavn - Tjek ind i terminal 3. Afgang kl 1120. Mødetid senest 2 timer før afrejse.

Dag 2 - Søndag
Ankomst til Singapore lufthavn kl 0520. I finder vej til Singapore Stopover skranken efter at have fået jeres bagage og køres til hotellet i Singapore. Ialt 2 nætter i Singapore på Carlton Hotel **** beliggende centralt i Raffles området i Singapore. Inkluderet i opholdet er transport fra lufthavn til hotel t/r, gratis entrebilletter til bla.Singapore Zoo, Jurong BirdPark, National Orchid Garden, Sentosa Island Resort samt gratis tur med Captain Explorer Amphibious Boat og ubegrænset transport med SIA hop-on bus rundt i Singapore. Vær opmærksom på at værelset som udgangspunkt først er ledigt efter middag jvf internationale hotelregler. Ønskes tidlig tjek ind skal det bestilles hjemmefra og koster kr. 800 per værelse. Læs mere om hotellet på hotellets hjemmeside www.carlton.com.sg

Dag 3 - Mandag
Dagen er til fri disposition til oplevelser i Singapore. Overnatning på Carlton Hotel Singapore.

Dag 4 - Tirsdag
Tidlig afgang fra hotellet for at nå flyet fra Singapore til Solo. I letter fra Singapore kl 0755 og ankommer til Solo kl 0910. Solo ligger i det centrale Java hvor der efter ankomst og velkomst er byrundtur med besøg i kongepaladset og på batikmuseum. Herefter fortsættes til fantastiske Losari Coffee Plantation hvor natten tilbringes i en plantation villa. På vejen dertil besøger I et lokalt antik- og loppemarked.

Losari Cofee Plantation er en fungerende kaffeplantage der har åbnet dørene til en fantastisk verden af stemning, atmosfære og luksus. Ud over at opleve en plantage i funktion bor man i luksuriøse bungalows med storslåede udsigter over det smukke landskab. Overnatning på Losari Coffee Plantation. OBS: Ved ankomst til Solo skal I købe visum til Indonesien. I køber et visum til usd 25 der har en varighed på max. 30 dage. Læs mere om Losari Coffee Planation på hjemmesiden www.losari.info

Dag 5 og 6 - Onsdag/Torsdag
Morgenmad på Losari Coffiee Plantation og guidet rundtur på resortet og i plantagen. Videre går det til det eventyrlige Borobudur, verdens største buddhistiske tempelkompleks. Borobudur er ikke blot imponerende arkitektur, det ligger også i enestående omgivelser, med udsigt over den aktive vulkan Merapi. Borobudur var i næsten 1000 år skjult under aske efter at Mt Merapi havde været i udbrud.

I 1814 blev Borobudur genopdaget og efter en periode med forfald, er komplekset i løbet af en årrække i 1970´erne blevet udførligt restaureret, så det i dag står som et fantastisk vidne om fordums storhed. Efter en guidet tur på tempelkomplekset fortsættes til Yogjakarta.De næste to nætter tilbringes på Melia Purosani i Yogjakarta i deluxe værelse inkl morgenmad. Her skal I på byrundtur og desuden opleve Prambanan templet, Indonesiens største hinduistiske tempelkompleks. Læs mere om hotellet på hotellets hjemmeside www.meliajogja.com

Dag 7 - Fredag
I skal på en eventyrlig togrejse på Executive Class til Surabaya hvor I bor én nat på Charlie Chaplins "eget" Majapahit Hotel i garden terrace værelse med morgenmad. En 90 min. aromaterapi massage er inkluderet på Martha Tilaar. Inden rejsen fortsætter til Bali skal I byrundtur i Surabaya og se nogle af byens attraktioner bla. cigaret fabrikken Sampoerna hvor de mange tusinde ansatte fortsat håndruller cigaretter.

Dag 8-11 - Lørdag/Søndag/Mandag/Tirsdag
I flyver fra Surabaya til Denpasar på Bali. Turen tager ca 1 time. Ved ankomst til Bali modtages i af vores lokale repræsentanter i lufthavnen som sørger for transporten til Novotel Bali. De næste 4 nætter overnatter I på Novotel Coralia Benoa - et dejligt resort med god beliggenhed direkte ved Benoa stranden. Hotellet har flere poolområder, massage og spa faciliteter og er et dejligt sted at slutte en oplevelsesrig tur af. Ophold i deluxe værelse inkl morgenmad. Læs mere om hotellet på hotellets hjemmeside www.novotelbali.com

Dag 12 - Onsdag
I afhentes på Novotel Bali og køres til Denpasar lufthavn. I tjekker ind og betaler lokal afrejseskat på 150.000 rupiah (ca 80 kr) og flyver herefter først ca 2½ time fra Bali til Singapore og herefter videre retur til Kastrup.

Dag 13 - Torsdag
Hjemkomst kl 0750. En oplevelsesrig tur er ved sin ende og vi glæder os til at kunne give jer flere oplevelser en anden gang - til Bali eller en af vores mange andre spændende rejsemål.

Der er stor flexibilitet med hensyn til indkvartering på Bali. Vi kan tilbyde ophold på mange andre hoteller på øen eller med Lombok og I kan vælge at forlænge rejsen med flere nætter. Kontakt os for et skræddersyet tilbud på de angivne datoer eller på andre datoer. Vi tilbyder denne rejse hele året rundt.

For bestilling og yderligere information:
Kontakt Martin på martin@toptours.dk eller Tlf. 70 201 208
Tilmelding senest 14 dage før afrejse med forbehold for udsolgte afgange.

Læs også