Rejser

Opatija: Kroatiens Nice

af Tekst og 11. juli 2010
Foto: Christina Hoffmann
Byen Opatije i Kroatien er et oplagt rejsemål, som med sine smukke omgivelser, gode shoppingmuligheder og rige natteliv sammenlignes med Nice på den franske riviera

Kroatien

Min veninde og jeg havde planer om at holde sommerferie i franske Nice, da den kroatiske udgave dukkede op på internettet. At Kroatien kunne byde på noget for et par tøser omkring de 30 år var nyt, så vi satte os for at udforske stedet.

Aristokratiets kurstedEfter en 26-timers bustur bliver vi endelig sluppet løs i Opatija. Villaer, hoteller og forretninger ligner farverige dukkehuse, smukt dekoreret med relieffer og udskæringer. Opatija er en lille, charmerende turistby med kun 18.000 indbyggere, som engang var et kursted for hele Europas aristokrati.

Wellness med de rige og berømteI byens centrum finder vi et stort plateau med et hav af liggestole og små boder og massagetelte, der lokker med velduftende æteriske olier og kyndige hænder. Det samme gør de mange wellnesscentre i byens gader. Opatija er en af Kroatiens rigeste byer, og de rige og berømte tager hertil, når de bliver trætte af det fashionable liv på de velkendte feriesteder.

Opatijas Rodeo DriveSolbrændte og afslappede lufter vi visakortet på byens mini-Rodeo Drive, hvor mærkebutikkerne lokker med lækkert tøj, og på næsten hvert gadehjørne ligger en guldsmed. Guldet er drønbilligt i Kroatien, og vi investerer i guldhalskæder af 14 karat til kun 700 kroner.

Kroatien

En bid af det ægte KroatienEfter et par dage i Opatijas idyl vil vi opleve det "ægte" Kroatien. Vi tager turen langs den kendte strandpromenade Lungomare, der for enden af byen fortsætter til de nærliggende fiskerbyer. I den lille fiskerlandsby Volosko sidder turister på molen og nyder de billige fiske- og skaldyrsretter. Som forventet er her ikke flotte villaer og hoteller som i Opatija, men i stedet kroatiske huse i malerisk forfald.

Feinschmeckeri på budgetTilbage i paradiset skal Opatijas natteliv udforskes. På hovedgaden lokker kasinoer, men vi forfalder i stedet til cocktailbaren Colesseum, der viser sig at være byens bedste bar med lækre drinks til kun 35 kr. Vi sidder under åben himmel med den mest fantastiske udsigt over havet. Opatija er ganske enkelt en perle. Et sted hvor vi "fattige" feinschmeckere kan få det hele til det halve.

RELATEREDE LINKS:

Sevilla

Sevilla:Andalusiens perle

Elba

Elba - et lille paradis