Rejser

Mexico – et overflødighedshorn af oplevelser

af Tekst & 1. oktober 2011
foto: Christina Hoffmann & Louise Gregersen
Mexico er med sin ældgamle kulturhistorie mere end blot strand, tequila og bagende sol

Mexico gemmer med sin dramatiske historie og tusindårgamle monumenter på en skatkiste af forrygende oplevelser. På kun to uger kan du nå at se et af verdens syv vidundere og klodens tredjestørste pyramide, møde mayaindianere, opleve mexicanernes livsglæde og slutte af med at dase i et paradis af smukke badestrande.

Indianernes fodsporI San Cristóbal står indianerkvinder i farverige dragter bøjet over grøntsagerne i marken. Byen ligger i 2.100 meters højde og er centrum for de omkringliggende landsbyer, hvorfra indianerne dagligt drager af sted for at afsætte varer på det store marked. Man kan virkelig få følelsen af at følge i indianernes fodspor ved at besøge indianerlandsbyen Chamula, der i den grad stadig holder fast i mange af datidens traditioner. Byen huser for eksempel en kirke, hvor der er foregået en sammensmeltning af katolicisme og indianertro. Her er hverken prædikestol eller bænke, i stedet er gulvet dækket med grønne grannåle og stearinlys i alle farver.

Et af verdens syv vidundereChichén Itzá, var under spaniernes invasion i 1500-tallet var hovedstad på Yucatán-halvøen. Det tidligere mayarige er imponerende, selv blandt Mexicos talrige ruiner. Menneskeofringer til guderne og mayaernes forkærlighed for boldspil var en del af livet, og den berømte Kukulcán-pyramide er bevis på, hvor dygtige mayaerne var til matematik og astronomi. Det er ikke tilladt at bestige pyramiden, da den er blandt de syv nye vidundere og rangerer på Unescos kulturarv-liste. Men det gør ingenting - synet i sig selv er rigeligt til at tage vejret fra en.

Kulturchok i turistlandSydamerikanske rytmer og stille bølgeskvulp er sød baggrundsmusik i Mexicos legendariske badeby Playa del Carmen. Strandene langs østkystens Riveria Maya er de senere år blevet et tropisk turistparadis, som ikke mindre end fem millioner mennesker besøger hvert år. Den lille ­ skerby Playa del Carmen er blevet europæernes foretrukne, så byen har med tiden mistet sin provinsielle charme og kan vist ikke længere kaldes for lille ­ skerby. Til gengæld er her alt, hvad feriehjertet begærer: Luksusbungalower på stranden, fashionable butikker og et væld af fristende restauranter. Den lange hovedgade La Quinta Avenida er et orgie af modeforretninger, is- og tequilabarer, neonskilte og kæmpe souvenirbutikker med syngende kaktusser, og der er rig mulighed for at få lavet billig pedicure, svømme med del­finer og spise lækker mad.

Guddommelige Goa

Vild natur og blå, blå himmel i Florida

Tobago inviterer til caribisk dagdriveri