Rejser
12. januar 2011

Luksuriøs skiferie i Frankrig

Det passer ikke at Courchevel i Frankrig er forbeholdt de rige og smukke, men det er rimelig dyrt. Til gengæld får man også skitur i særklasse
Af: af Jesper Møller
https://imgix.femina.dk/media/8218ac0c4b5b45ca951903a2781df19e.jpg

Foto: Jesper Møller & Pr, All Over Press

Mrs. Beckham

Mrs. Beckham i Courchevel

De fire medlemmer af strygekvartetten er iklædt jakkesæt og adskiller sig ikke så lidt fra deres publikum. Iført skitøj og store skistøvler nyder vi andre vores frokost på restaurantens store udendørs solterrasse, så det er ikke så lidt af en kontrast.

En eksklusiv ski-by
I Courchevel er der i den grad stil over skiløbet. Courchevel-dalen er den østligste af de navnkundige "De 3 dale". De to øvrige dale er Meribel-dalen (Val Thorens) og Belleville-dalen (Les Menuires). Les Menuires besøges primært af familier, hvorimod Val Thorens er de unges favoritmål. Tilbage er så Courchevel, der har ry for at være de riges legeplads og dermed nærmest umulig at betale for den gennemsnitlige skiturist. Dét passer dog ikke. Selvom byen er mere eksklusiv og en kende dyrere - men også tilsvarende bedre.

Dejligt brede pister
Courchevel er bestemt ikke forbeholdt gæster, hvis tegnebøger er tykkere end deres skistøvler, så selv om stedet i de franske alper stadig til en vis grænse er jetsettets mødested, bør det ikke afholde "almindelige" skiturister fra at besøge Courchevel. Skiløbet i Courchevel-dalen lever i høj grad op til stedets fasionable ry. Hovedparten af pisterne er dejligt brede, hvilket får selv pister med pæn hældning til at virke lette. Men Courchevel har da også sin andel af kulsorte pukkelpister og udfordrende off-piste-løb.

Restauranter med Michelinstjerner
Hvad snekvaliteten i "De 3 dale" angår, er Courchevel absolut at foretrække. Dalene råder nemlig over hver deres arsenal af pistemaskiner, og her lever Courchevel op til sit eksklusive omdømme med en maskinpark, der klart overtrumfer de øvrige. Følgelig er præpareringen af pisterne klart bedst i Courchevel-dalen. Også på den gastronomiske front holder Courchevel fanen højt. Næppe nogen anden skisportsby råder over så gode restauranter, og flere af dem har én eller flere stjerner i den fornemme Michelinspiseguide.

Læs også:

Skiferie i Norge er for familien

Skiferie i Østrig med veninderne


Læs mere om:

Læs også