Rejser
27. marts 2017Læserrejse - Se Mallorca fra en ny vinkel
Mallorca er øen med de smukke middelhavskyster og små bugter mellem klipper og fyrreskove. Foruden sol og strand lokker øen også med charmerende byer, hvor fønikerne, romerne og tempelridderne har sat deres spor. I samarbejde med Kulturrejser Europa anbefaler SØNDAG denne læserrejse til Mallorca.
Af:
Mandag, 27 marts 2017 - af: SØNDAGs redaktion
Stinne Bjerre, chefredaktør på SØNDAG;
Min første udlandsrejse gik til Mallorca. Med min mor og bror tilbage i starten af 1970’erne. En af udflugterne står stærkt i min erindring, nemlig besøget i Valldemossa, hvor vi bl.a. så det kloster, hvor Chopin og George Sand havde boet. På denne rejse besøges Valdemossa, så den oplevelse kan også blive din.
Gå på opdagelse i den smukke by og natur
På denne Mallorca-rejse er der inkluderet spændende udflugter, men også tid på egen hånd. En udflugt går til storbyen Palma, hvor Kulturrejser Europas dansktalende rejseleder tager dig med på byvandring i de brostensbelagte snoede gader, over skønne pladser og forbi byens imponerende vartegn – den gotiske katedral, La Seu.
Oplev de imponerende dragegrotter
På programmet er også den betagende bjergkæde Tramuntana med stop i den smukke by Valldemossa og klosteret, La Cartuja. Turen går videre til Port de Sóller, der er smukt beliggende i en lille bugt med en cirkelformet havn og et hyggeligt torv med fortovscaféer side om side langs strandpromenaden. En anden udflugt går til de populære dragegrotter med Europas største underjordiske sø, samt den uspolerede lille fiskerby Porto Cristo efterfulgt af en god lokal frokost. Du har mulighed for også at deltage i endnu en udflugt (tilkøb) til fiskerbyen Andratx, og det berømte kunstmuseum ”CCA Andratx” som det danske par Patricia og Jacob Asbæk åbnede i 2001. Hele ugen bor du i Santa Ponça på det trestjernede lejlighedshotel Jardin del Mar med balkon, havudsigt og halvpension. Rejsen er især for dig, der sætter pris på lige dele kulturelt indhold og tid på egen hånd under den mallorcinske sol.Det praktiske
Læs mere og book din læserrejse her!
8 dages læserrejse til Mallorca Prisen inkluderer:- Direkte fly København-Palma t/r.
- Syv nætter i lejlighed med balkon og havudsigt.
- Halvpension (morgenmad, en frokost og seks middagsbuffeter med vand og et glas vin).
- Tre udflugter.
- Dansktalende rejseleder.