I Kroatien finder man den ikoniske strand Zlatni Rat – en lang tange med strand på begge sider og en tunge af skyggefulde pinjetræer i midten
Rejser

Kroatien: Hold ferie på den højeste ø i Adriaterhavet

12. september 2017
af Malene Lundahl
Foto: All Over Press
Den kroatiske ø Brač er den højeste i hele Adriaterhavet og hjemsted for Kroatiens mest berømte badestrand. Her er gamle charmerende byer og det bedste badevand, du kan forestille dig. Desuden har øen en hemmelighed. Tag med til Kroatien.

Kroatien og den ikoniske strand Zlatni Rat

Vi er blevet lokket til Kroatiens ø Bracˇ, som fristede os med den ikoniske strand Zlatni Rat – en lang tange med strand på begge sider og en tunge af skyggefulde pinjetræer i midten. Vandet omkring er funklende turkisblåt. Her har vores rejsegruppe på tre lejet et lille hus i byen Bol, som er hovedbyen på Bracˇ, og som ligger i gåafstand fra den berømte strand.

Læs også om SØNDAG's læserrejse til Algarvekysten

Simpel vej til himlen

Den berømte strand Zlatni Rat betyder på kroatisk ”Det gyldne horn”, og strandens spids ændrer retning efter vind- og havstrømsforhold. Ud over fantastisk badevand tilbyder stranden mange slags vandsport som kajakker og paragliding. Men Bol har også en række mindre badebugter øst for havnen, som med deres skyggefulde pinjetræer og små strandcaféer er yderst appellerende.

Vi falder pladask for stranden Kotlina, som på den ene side flankeres af et gammelt kloster med et smukt klokketårn, og på den anden side af, efter vores mening, byens bedste fiskerestaurant.

Læs også om Samoëns - Her forkæles alle dine sanser

En skjult juvel

Efter nogle dages strandliv beslutter vi os for at udforske øen. I en lejet bil kører vi først til udsigtspunktet Vidova Gora, som ligger placeret 778 meter over havet og er det højeste punkt blandt alle øer i Adriaterhavet. Her er et fantastisk vue over hele sydsiden af Bracˇ med blandt andet Bol og ”det gyldne horn”. Vi kan også se øens lille lufthavn og nabo-øerne Hvar og Vis – ja endda det kroatiske fastland ses tydeligt med sine høje tinder.

Næste stop på turen er noget mere udfordrende. Vi har nemlig besluttet at besøge en af Bracˇs hemmelige juveler, det afsides liggende kloster Blaca, som kan kun nås til fods. Netop derfor tager så få turister turen dertil. Efter at have parkeret bilen på en næsten øde p-plads begynder vi at bevæge os ad små klippestier mod klosteret.

Vi modtages af en venlig guide, som for bare 40 kroner tager os på en grundig og meget interessant rundvisning i klosteret, hvor alt står som da den sidste munk døde i 1963.

Du kan opleve Kroatiens øer på en rejse med Kultur Rejser, som arrangerer ture med udflugter og dansk guide.

Læs hele artiklen i SØNDAG, som er på gaden mandag den 11. september 2017.

Læs også