5 smukke feriesteder i Danmark
Annonce
Rejser

Hvor skal turen hen? Her får du 5 forslag til flotte feriesteder i Danmark

30. juni 2022
Annonce for Volvo
Det er ikke godt for kloden hverken at flyve eller køre Europa tynd i en benzinbil. Til gengæld kan du holde en mere ansvarlig sommerferie ved at besøge de mange smukke feriesteder, vi har i Danmark.
https://imgix.femina.dk/2022-06-02/logo2.png

Det er ikke distancen, der afgør, hvor god din sommerferie bliver. I det rette selskab kan en ferie i Danmark være mindst lige så god som en ferie i udlandet. Danmark er nemlig fuld af smuk natur, hyggelige byer og gode sandstrande. Så hvorfor ikke spare planeten for flyveturen og benzinen?

Her anbefaler vi fem flotte steder at holde ferie, der ikke er længere end en Volvo XC40-opladning væk.

1. Als

Turen går til Sønderjylland, hvor den lille ferieperle Als ligger og venter. Her er du omgivet af ren idyl, og på øen finder du blandt andet i massevis af gamle møller, bindingsværkshuse, hyggelige havne, og så er der et rigt naturliv med masser af søer og skove. Får I brug for afveksling, kan I med fordel tage forbi Sønderborg, hvor der venter jer byliv, museer og flotte slotte.

2. Nordsjælland

Strandlivet på Nordsjælland er ikke til at komme udenom – blandt andet kan du tage turen forbi Tisvildeleje, Gilleleje og Hornbæk Strand for blot at nævne nogle af de mange små oaser, du finder på Sjællands nordlige kyst. Og er du vild med sand, ja så kan en tur forbi Hundested Sandskulpturfestival også anbefales. Eller måske du skal gå en tur i Rudolph Tegners Statuepark, hvor statuerne troner sig blandt de lyngklædte bakker.

Rudolph Tegners Statuepark
Foto: Daniel Rasmussen

3. Djursland

På Jyllands ”næse” gemmer sig et helt unikt, bakket landskab, der er svært ikke at forelske sig i. Bakkerne over dem alle finder du i Mols Bjerge, hvor der er bronzealderhøje, så langt øjet rækker, blomster, bær og lyng i massevis – et oplagt sted at tage en gåtur eller to. På Djursland bør du desuden lægge turen forbi Ebeltoft, den mest charmerende by med gamle bygninger, ranke stokroser og havnen lige ved siden af.

4. Det Sydfynske Øhav

Fyn er fin – og det kan ikke diskuteres! Overnat på campingplads eller i sommerhus, oplev bylivet i Svendborg eller Faaborg, og tag så færgen mod Det Sydfynske Øhav, hvor der gemmer sig masser af hyggelige dagsture. Du kan for eksempel tage en tur til Avernakø og opleve den frie følelse af at have vand til begge sider, når du befinder dig på øens smalleste sted, eller du kan tage til Tåsinge og opleve Bregninge Bakker.

5. Møn

Troede du ikke, det danske vand kunne være turkisblåt? Så har du ikke været forbi Møn! Ved Møns Klint giver de smukke klinter vandet den mest betagende, eksotiske farve. Gå en tur langs klinterne og havet, eller nyd nogle af Møns mange lækre sandstrande og forskellige skovområder. Og kig så op, når mørket falder på – stjernehimlen på Møn er nemlig noget helt for sig selv.

Volvo XC40 Recharge

Volvo Cars

Volvo Cars er blandt verdens førende bilproducenter med en ansvarlig vision.

Volvo Cars har et mål om at 25 % af alle Volvo-biler i 2025 skal bestå af genanvendte eller bio-baserede materialer. I 2030 er Volvos mål kun at producere elektriske biler, og i 2040 vil bilproducenten være klimaneutrale og have en komplet cirkulær forretningsmodel.

Volvo Cars er desuden den første bilproducent, der undersøger mulighederne inden for produktion i fossilfrit stål i samarbejde med SSAB.

Volvo Cars har lanceret den fuldelektriske model, Volvo XC40 Recharge, der ikke blot er rummelig, men som også har en rækkevidde på 436 km ved ren strømdrift, og som skal bruge 28 minutter på en hurtigopladning fra 10 til 80 procent. Læs mere om bilen her, og find prisen her.

Volvo XC40 Recharge Twin. Forbrug kWh/km v. Bl. Kørsel: 205 (WLTP). Batteri: 78 kWh. Rækkevidde v. bla. kørsel km op til: 436 (WLTP). Ingen CO2-udslip under kørsel. Forbrug og rækkevidde påvirkes bl.a. af kørestil, vejrforhold og udstyr.

Læs også