Rejser
29. september 2011

Gourmet i Småland

En af Sverige bedste restauranter ligger i byen Växjö i Småland. Her serveres der økologisk mad af høj kvalitet.
Af: af Lone Gjørtsvang
https://imgix.femina.dk/madogbolig/media/e2c12b17a70449f39c34147e5d7c2373.jpg

Den mondæne restaurant PM & Vänner tager udgangspunkt i det både klassiske og moderne smålandskøkken samt det nordiske køkken. Maden der serveres er økologisk og nøgleordene i ingredienserne er skov, sø og eng. For man vil gerne vise hvad Smålands fantastiske landskab kan tilbyde.





Et lækkert måltid
Mad & Bolig var på besøg i restauranten til en frokost og fik serveret den meget smagfulde fisk røddinge, som lever i Sveriges store søer. Den er beslægtet med laks, men har en mere fin og delikat smag. Tilbehøret var kantareller, spinat og små kartofler og var et perfekt match til den meget velsmagende fisk.
Til dessert blev der serveret små fyldte chokolader med forskeligt fyld af bl.a. lime, mandler, lakrids - og de smagte alle himmelsk.

Miljøbevidste
PM & Vänner er drevet ud fra den holdning af, at alt hvad de gør skal gennemføres med en bevidsthed om at reducere påvirkningen af miljøet mest muligt. Det gælder lige fra kontorartikler og reklamer til at alle deres råvarer er økologiske, lokalt dyrkede og årstidsbestemt. Så det er med god samvittighed man kan sidde til bords og nyde sit måltid.

Restauranten er en lille perle i Småland og vil du have en gourmetoplevelse af de helt store er den et besøg værd.
Læs mere om restauranten HER

Er du på besøg i Växjö så kig forbi Sveriges ældste lens-museum med en stor udstilling om glaskunst. Se mere HER

Læs mere om:

Læs også