Rejser
20. november 2008

Fred og forkælelse på Gotland

Det er et bart, råt og stille område, som hotellet på Furillen ligger i. Men at overnatte der er samtidigt en luksusoplevelse for alle sanser.
Af: af Gitte Just/Foto: Jacob Termansen
https://imgix.femina.dk/madogbolig/media/4803fef7de444535a4c2bb7729a38d80.jpg

Kalkstensbjergene rejser sig som i et månelandskab, gråhvide og sårbare uden for hotellet. Det ligner noget, der er forladt, og man må trekvart rundt om hotellet for at finde indgangen. Derefter må man overgive sig.


Der er fåreskind på låne-cyklerne, som natur-ligvis er fra Skeppshult.

Råt og enkelt
På halvøen Furillen på Gotlands Nordøstlige kyst findes et helt specielt hotel. 'Fabriken' hedder det og er indrettet i et gammelt kalkstensbrud.
- Hotellets gæster kommer fra hele verden, og de føler sig tiltalt af det enkle, siger ejeren, modefotograf Johan Hellström. Han faldt ved en tilfældighed over Furillen. Han kom, så og blev begejstret for den arrede skønhed og de grafiske mønstre i landskabet.

International luksus

Indretningen er en cool opvisning i internationale brands. Alle gæster sover i håndlavede senge fra Hästens, og sengelinnedet er fra Lexington. Man kan vælge mellem et værelse med brændeovn fra danske Hwam eller et med tv. Alle fjernsyn og radioer er også danske, fra B&O. Væggene er hvidpudsede med aftryk af forskallingsbrædder, gulvene er af silkebeton, og fra værelserne er der direkte udgang til naturen.


Eneboerhytten, der ligger lidt trukket væk fra hotellet.

Bo som en eremit
Hotellet har 17 dobbeltværelser og en eremitkoja, eneboerhytte, som ligger for sig selv ude i naturen. Et oplagt sted at flytte ind, hvis man trænger til at genfinde den indre ro. Hytten, tegnet af formgiveren Mats Theselius, er bygget af gammelt nordlandsk træ og indrettet med en Hästens- seng og et gammeldags komfur. Udenfor er der stilhed og havet er altid i nærheden.

Læs mere om:

Læs også