https://imgix.femina.dk/2021-03-26/unikke-11-foto-newborn-media-fluffy-films-visitnordsjaellan.jpg
Ferie

Fire overnatninger i Danmark, der er noget helt specielt

12. marts 2021
af Hanne Høiberg
af Søren Larsen, Panthermedia, Lasse Lybæk, Sarah Green/Tine Uffelmann/Newborn Media & Fluffy Films/Visit Nordsjælland,, Jon Norstrøm, Hanne Høiberg, Torben Eskerod, Camp Møns Klint, Sascha Bendix, Niclas Jessen, Daniel Villadsen
Vi har fundet en lille håndfuld af Danmarks mest unikke hytter og hoteller, alle i en klasse for sig – på hver deres særlige måde.

Badet i skov

Fuglenes sang og vindens susen kommer tæt på, når du overnatter i en af Danmarks mest eksklusive trætophytter, Løvtag, opført omkring store gamle træer, som går igennem både gulv og tag.

Der er tre af slagsen: Et, Ro og Ly.

https://imgix.femina.dk/2021-03-12/top.jpg

Hytterne spreder sig i en lille skov ved Als Odde på nordsiden af Mariager Fjord i Nordjylland.

En hytte rummer et lille køkken, toilet med adgang til bad udenfor. Book på lovtag.dk.

https://imgix.femina.dk/2021-03-12/seng.jpg

Tip til området

Godt 5 kilometer nord for Løvtag byder Chateau Odde eller Odde Kyst Vineri på rundtur i vinmarken og vinsmagninger på den lille vingård, oddekystvineri.dk.

Fortsætter du yderligere 20 kilometer nordpå, rammer du Lille Vildmose, Danmarks største fredede område, et 76 km² stykke ægte dansk vildmark, lillevildmose.dk.

Endelig er det oplagt at leje en havkajak og udforske fjorden, f.eks. på kajak-safari fra Als Odde med lokal certificeret instruktør. Book hos taigasport.dk.

Simple living

Bare 100 meter fra vandet og hyggelig gemt mellem vilde syrener og høje træer ligger en håndfuld ”surfshacks”: Små primitive hytter i træ med enkel indretning og gavlvindue med den smukkeste udsigt over Lynæs Strand.

Der er hverken toilet, bad eller køkken, til gengæld findes alle faciliteter i en fælles vogn 10 meter fra shacks’ene.

https://imgix.femina.dk/2021-03-12/hus.jpg

Beliggenheden i det gamle fiskerleje Lynæs ved udmundingen af Roskilde Fjord er nærmest ideel, hvis man er vild med det frie liv tæt på naturen.

Du kan bestille surdejsbagt morgenbrød og kaffe i caféen ved Lynæs Surfcenter.

Surfcenteret tilbyder også morgenyoga i det fri og uanede muligheder for at windsurfe, stå på SUP eller padle havkajak. surfcenter.dk.

https://imgix.femina.dk/2021-03-12/vand.jpg

Tip til området

Hundested Havn små 3 kilometer nord for Lynæs har udviklet sig til områdets samlingspunkt.

Det kreativt hyggelige miljø af restauranter, gallerier og kunsthåndværkere rundt om lystbådehavnen er altid en udflugt værd.

En vandretur fra havnen op forbi Knud Rasmussens hus og Spodsbjerg Fyr til Kikhavn kan også anbefales, visitnordsjaelland.dk.

En vandretur fra havnen op forbi Knud Rasmussens hus og Spodsbjerg Fyr til Kikhavn kan også anbefales, visitnordsjaelland.dk.

Byens puls

”Central Hotel & Café” står der på skiltet på taget af det lille, knapt to etager høje hus i Tullinsgade på Vesterbro i København.

Her ligger et af Danmarks mindste hoteller, som råder over et enkelt 12 m² stort værelse oven på en intim, neighbourhood-café med plads til fem.

Den mere end 100 år gamle sidebygning til en langt større boligkarré har oprindelig huset et skomagerværksted med minilejlighed ovenpå.

Men for 10 år siden købte ejerne af Granola Café i nabogaden, de kreative iværksættere Leif Thingtved og Jacob Kampp, den minutiøse ejendom og åbnede først, hvad der siden er blevet kaldt ”verdens mindste café” i stueetagen.

https://imgix.femina.dk/2021-03-12/cafe.jpg

Uanset om du tjekker ind på værelset med din kæreste eller bare snupper en kaffe i caféen, møder du et unikt hjørne af storbyen.

Engang berømt for sine slagterbutikker, men i dag er her en noget nær parisisk tilbagelænet stemning med caféer, restauranter, individuelle design-butikker og gode specialforretninger.

Det er også her, Granola ligger. centralhotelogcafe.dk

https://imgix.femina.dk/2021-03-12/rum.jpg

Tip til området

Thiemers Magasin, Tullinsgade 24, er et must. Den lille delikatesseboghandel er et fantastisk sted med en ganske særlig sjæl.

Derudover er det let at bruge et par timer eller mere på selve Værnedamsvej.

Spise frokost på Granola eller købe en to go-sandwich hos ærkefranske Le Gourmand og tage den med på gåtur vestpå ad Vesterbrogade til Søndermarken.

https://imgix.femina.dk/2021-03-12/granola.jpg

Under den store plæne gemmer sig en forunderlig verden, hvor dagslyset aldrig når ned: Cisternerne, alias et gigantisk drikkevandsreservoir fra midten af 1800-tallet, som fungerede helt frem 1933.

I dag danner Cisternerne rammen om forskellige kunst-udstillinger og events. cisternerne.dk.

Der sker ikke en skid

Et isoleret getaway med brus og badekar på terrassen, panoramaudsigt over Østersøen fra sengen, fascinerende bibliotek og uanede muligheder for ro til forkælelse og refleksion.

Fyrhytten med tilnavnet ”Der sker ikke en skid” har ikke alene en unik placering på kanten af Møns Klint, men også en enestående historie.

Med en fortid som militær udkigspost under den kolde krig har det lille hus ved siden af det gule fyr på sydspidsen af Møn spillet en vigtig rolle, dengang den vestlige del af Østersøen var et strategisk nåleøje.

Der lå altid et russisk og polsk krigsskib ud for Møns Klint – Warszawapagtens krigsskibe, der holdt en fremrykket forsvarslinje ved den territoriale grænse og samtidig spionerede og aflyttede det danske forsvar og militær.

Vi lyttede og overvågede tilbage, bl.a. fra udkigshytten på Møn.

https://imgix.femina.dk/2021-03-12/mon.jpg

Da Berlinmuren faldt i 1989, mistede Fyrhytten efterhånden sin strategiske betydning. Sidste mand forlod udkigsposten den 31. maj 1995 klokken 16.

Det er umuligt ikke at blive inspireret af Fyrhyttens historie. Derfor rummer biblioteket både bøger om den kolde krig og Møns Klint, flora, fauna og stjerner plus en håndfuld skønlitterære klassikere.

Der er også kikkerter og en globus i hytten, et veludstyret køkken og en flaske mousserende vin til velkomst. Russisk naturligvis.

Fyrhytten er del af Klintholm Gods’ sommerhuse og udlejes af Camp Møns Klint fra 1. april til 31. oktober på moensklintcountryhouses.dk eller derskerikkeenskid.dk.

https://imgix.femina.dk/2021-03-12/sommer.jpg

Tips til området

Møns Klint med Dronningestolen, som falder næsten lodret de 128 meter ned til stranden, er ikke til at komme udenom.

Prøv desuden besøg i den romantiske Liselund Park og hos Møn Is, ismejeriet som udelukkende bruger mælk og fløde fra egne køer.

Husk også, at Møn og Nyord er udnævnt som Nordens første Dark Sky Park – nattemørket er beskyttet mod lysforurening og giver det bedste og klareste syn mod stjernehimlen, visitmoen.dk.

Læs også