Rejser
29. maj 2009

Engelsk havekunst i topklasse

Blot en halv times kørsel fra storbyen Manchester finder man den spektakulære Tatton Park, der lokker med botaniske oplevelser i særklasse. To store blomsterfestivaler er blandt mange spændende særarrangementer. år afholdes det store show på Tatton Park for 11. gang. Det sker i dagene 22.-26. juli.
Af: af Jesper Møller / Foto: Jesper Møller og Tatton Park
https://imgix.femina.dk/madogbolig/media/7b01690a74c745bd84a3977ab705ab02.jpg
Tatton Parks italienske have med herresædet i baggrunden.

Sommerfugl skabt af blomster og grønne planter.

Man kan gå rundt i den store Tatton Park i timevis
og nyde de mange forskellige haver med hver
deres botaniske særpræg. De imponerende
rhododendron-hække findes mange steder.

Den prisvindende japanske have anses for at
være en af de fineste af sin slags i Europa.

I 'The Topiary' er hække og andre planter kunst-
færdigt klippet, så de udgør rene planteskulpturer.

The Fernery er et enormt højtloftet drivhus, hvor
man færdes mellem bregner i alle afskygninger.

På ejendommen ligger en gård, hvor man kan
opleve engelsk landbrug anno 1930'erne. Gården
er intakt med levende dyr.

Der er rigeligt med årsager til at drage en tur til Tatton Park, såfremt ferieprogrammet står på storbyferie i Manchester eller rundtur i det nordlige England. Orkidé-festivalen i juni og det storslåede RHS Flower Show i juli er højdepunkter for de blomster-interesserede, men resten af året venter der andre store oplevelser i Tatton.
Den aflange sten og de to følehorn af metal i midten er det eneste uorganiske ved hele kreationen. Resten af den smukt afgrænsede sommerfugl er skabt af blomster og grønne planter, og det er umuligt ikke at blive dybt imponeret over kunstnerens kreativitet.
Sommerfuglen er blot en af mange farverige kreationer i de såkaldte Show Gardens, hvor deltagerne konkurrerer om at skabe de smukkeste og mest fantasifulde blomsterdekorationer. Dyr er populære motiver, men man finder også mange andre opfindsomme sammenplantninger - sågar en helikopter.

RHS FLOWER SHOW

22.-26. JULI 2009

www.tattonpark.org.uk
www.marketingmanchester.com

Velkommen til det imponerende RHS Flower Show, der afholdes hvert år i slutningen af juli måned på herresædet Tatton Park i grevskabet Cheshire i den nordlige del af England. I fem dage kan de titusindvis af besøgende nyde et sandt blomsterorgie, der indeholder diverse konkurrencer, udstillinger med eksotiske blomster og planter samt kvalificeret rådgivning om dyrkning af smukke blomster.

Suveræn park

Det gamle herresæde er dog i høj grad også værd at besøge, selv om der ikke er en særlig event på programmet. Det skyldes ikke mindst den skønne omkringliggende park, der rummer en stribe imponerende haver, hvoraf nogle blev grundlagt for over 250 år siden.
Et godt eksempel er den prisvindende japanske have, der anses for at være en af de fineste af sin slags i Europa. Det forstår man udmærket efter et besøg, for i den idylliske have føler man sig i den grad hensat til asiatiske længdegrader.
Den italienske have og rosenhaven er andre eksempler på steder, hvor man kan fryde sig over et væld af farvestrålende og velduftende gevækster.
Besøgende må heller ikke snyde sig selv for det såkaldte Topiary, hvor hække og andre planter er kunstfærdigt klippet, så de udgør rene planteskulpturer. Eller hvad med at gå på opdagelse i "hække-labyrinten", hvor man sagtens kan fare vild op til flere gange
I Arboretum kan man opleve et væld af forskellige slags træer, og The Fernery er et enormt højtloftet drivhus, hvor man færdes mellem bregner i alle afskygninger.
Blandt nyskabelserne i Tatton Park er køkkenhaven, hvor man dyrker en lang række grøntsager og frugt. En stor del sælges i stedets store gårdbutik, hvor man endvidere kan erhverve sig diverse lokale madprodukter, heraf en stor del økologiske.

Velbesøgt attraktion

Det er en sand fornøjelse at vandre rundt i den store park og nyde de mange haver med hver deres botaniske særpræg. Undervejs begejstres man ligeledes af idylliske søer og imponerende rhododendron-hække, ligesom man også kan betragte parkens store hjortebestand.
Tatton Parks mange seværdigheder er da heller ikke nogen hemmelighed, og hvert år besøges parken af over 750.000 besøgende. Parken er åben året rundt, og den regnes for en af det nordlige Englands største botaniske attraktioner.
Selv om de udendørs fornøjelser er Tattons ubetinget største aktiv, er selve herregården bestemt også et besøg værd. Den nyklassisistiske bygning blev opført i flere etaper i årene 1780-1813, og såvel herregården som den omkringliggende park var ejet af Egerton-familien gennem mange generationer frem til år 1958, hvor den sidste Lord Egerton døde.
Under en rundvisning i hovedbygningen kan man med egne øjne se de prægtige victoriansk inspirerede omgivelser, som datidens aristokrater levede under i 1800-tallets England. Er man til store lysekroner, enorme malerier, mahogni-møbler og stuklofter, er man i den grad kommet til det rette sted.
Hovedbygningen er ikke det eneste arkitektoniske levn fra en for længst svunden fortid. Andetsteds på ejendommen ligger en gård, hvor man kan opleve engelsk landbrug anno 1930'erne. Gården er intakt med levende dyr, som kan både fodres og nusses, og denne del er ikke mindst et hit blandt besøgende børn.

ORKIDÉ-FESTIVAL

I begyndelsen af juni - i år i weekenden 6.-7. juni - lægger Tatton Park areal til den store årlige Orchid Festival, hvor de besøgende kan lade sig begejstre af et sandt festfyrværkeri af smukke orkidéer.
Her er også konkurrencer, workshops, demonstrationer samt mulighed for at købe de eksotiske blomster.

HYGGELIG NABOBY

Få km fra Tatton Park finder man den hyggelige lille by Knutsford, som er kendetegnet ved en blanding af gamle bindingsværkshuse og mere traditionel engelsk arkitektur.
Byen huser en del velhavende indbyggere, hvoraf en del til hverdag har indflydelsesrige jobs i Manchester. En del af førsteholds-spillerne fra fodboldklubberne Manchester United og Manchester City bor også i Knutsford og omegn (med deres familier).
Byen rummer flere gode spisesteder og er et oplagt sted for frokost eller middag efter et besøg i Tatton Park. Brasserie Belle Epoque på hovedgaden kan i høj grad anbefales.


Stedet serverer et mix af engelsk- og
fransk-inspirerede retter og fungerer
desuden som kro med seks værelser.

Læs mere om:

Læs også