9 glamping-locations i Danmark, du ikke må glip af
Foto: Instagram
Sommeren 2020 vil for altid gå over i mindebogen som coronasommeren (aka. det år hele Danmark holdt ferie i Danmark), men det er altså ikke ensbetydende med, at ferien skal spenderes på altanen eller i dine forældres sommerhus.
Glamping er det nye, og det er slet ikke så farligt, som det lyder!
Du behøver fx. hverken at booke en manicure eller massørtid efter din "friluftsferie", for her er der hverken fare for, at du får ondt i ryggen eller skidt under neglene. Vi spotter en ægte win-win løsning her.
Alle fordomme om at camping kun er lig med dårlig dåsemad, beskidte soveunderlag og iskolde nætter, er hermed fortid, og vi kan næsten ikke komme hurtigt nok afsted.
Så hvis du ligesom os og mange andre skal holde din ferie i Danmark, så læs med når IN tipper til nogle af de bedste steder i Danmark. Men skynd dig at book - der er nemlig rift om pladserne!
Vi har bl.a. fundet glamping-locations med panoramaudsigt, vingårde, gourmetrestauranter og træhytter med jacuzzi frem til dig, så vi er sikker på, der er noget til enhver smag.
Foto: @lillero
Lillero i Odsherred
Du har helt sikkert set eller hørt om Lillero, der ligger på en skøn lille plet i Odsherred. Kun 200 skridt fra teltet kan du hoppe i Sejerøbugten, og alt efter vind og vejr kan du nyde panoramaudsigten fra den dertilhørende sauna. Hos Lillero skal du ikke tage stilling til hverdagens 10.000 gøremål, men blot læne dig tilbage, mærke naturen og fordybe dig i de smukke omgivelser.
Læs mere HER.
Foto: @goglamping
Glamping i Fredensborg
Vildmarksbad, sømarksbad og tøndesauna - det er bl.a. en del af den oplevelse, du kan få, hvis du drager til Fredensborg i Nordsjælland og holder ferie. Her har du direkte udsigt til en lille skovsø, som danner midtpunkt for tre opsatte, hævede telte, der garanterer dig alt hvad du må drømme om, på en glamping-ferie. Psst. Selve Fredensborg er absolut også et besøg værd, hvis tiden er til det.
Foto: @goglamping
Airstream på en dansk vingård i Midtjylland
Er du en af dem, der gemmer på en indre sommelier og godt kan lide amerikanske køretøjer, så er den her glamping-model lige noget for dig. Her får du nemlig muligheden for at booke en Airstream Sovereign fra 1972, som står placeret på en lokal vingård, hvor du vil blive forkælet med en lækker middag og tilhørende vin, selvfølgelig lokalt produceret! Alt er nynrenoveret og minimalistisk med solceller, der holder alt fra køleskabet til tonerne fra vinylerne kørende på pladespilleren. Behøver vi overhovedet at sige mere?
Læs mere HER.
Foto: @camoenoecamp
Camøno Camp - luksustelte ved Møns Klint
Hvis du elsker Møn, så kan du på kanten af de storslåede og berømte klipper ved Møns Klint få en gennemført og luksuriøs glamping-oplevelse. Her findes alt, hvad I behøver, og mere til.
Læs mere HER.
Foto: @goglamping
Bo i en cirkusvogn ved Sønderjylland
Har du nogensinde drømt om at bo i en cirkusvogn? Den drøm kan nu gå i opfyldelse, hvis du drager til Sønderjyllands natur. Her kan du holde ferie i en ægte cirkusvogn, hvor elefanter, akrobater og klovne har danset rundt, og hvor du kan drømme dig væk til dine bedste barndomsminder. Vognen ligger i et dejligt skovområde med idylliske åløb og skønne udsigter over mark og eng - et ægte sønderjysk åndehul.
Foto: PR
Ved havet på Bornholm
Vi bliver lige ved kombinationen af hav og telt – hos Nordliv på Bornholm bliver du nemlig lullet i søvn af havets skvulpen og vækket af fulgefløjt. Vi kan næsten ikke komme i tanke om noget mere idyllisk og afslappende. Her får du tilmed serveret morgenmad lavet af lokale råvarer og skal egentlig ikke gøre andet end at læne dig tilbage og slappe helt af.
Læs mere HER.
Foto: @goglamping
Sonnerupgaard Gods tæt på Roskilde Fjord
Kan du godt lide tanken om at være tæt på byens pulserende liv, men alligevel langt nok væk til at du kan slappe helt af og komme ned i laveste gear? Så skal du til Sonnerupgaard Gods hvor du får luksus midt i naturen og tæt på byen. På Sonnerupgaards Gods’ fantastiske arealer ligger otte 20m2 store glampingtelte, som du altså kan få fornøjelsen af at holde ferie i. Her får du fuglekvidder, masser af komfort og egen privat terrasse kun 45 minutter væk fra København. On another note, hvis du sidder og planlægger bryllup, så kan I også kigge forbi her.
Læs mere HER.
Foto: @gemmesteder
Luksustelte ved sundet i Svendborg
Panoramaudsigt, badestrand og smukke solnedgange: Hvis du troede, du skulle sætte dig ind i en flyver for at få den geniale kombination, så tro om igen. Du skal blot en tur over broen (afhængig af hvor du kommer fra) til Danmarks smørhul, Fyn. Her kan du hos Svendborg Sund Camping overnatte i store, luksuriøse bomuldstelte med udsigt over sundet og kun et stenkast fra stranden. Psst! Hvis du elsker morgenmad på sengen, så kom afsted – den bliver leveret lige til døren.
Læs mere HER.
Foto: PR
Trætophus ved Mols Bjerge
Vi bliver lige ved hytte-konceptet, men spicer det op med frankofile noter. Ved Mols Bjerge kan du nemlig også få den eventyrlige oplevelse af en trætophytte med en fantastisk udsigt. Hytterne er arkitektegnede og smukt designede i fransk stil med flotte udskæringer og fine detaljer. Her får du det hele, mad, udsigt, franske anelser og en masse mere.
Læs mere HER.
Foto: @goglamping
Trætophus ved Aarhus
Elsker du overraskelser, er det her virkelig noget for dig! Her får du nemlig først den præcise adresse at vide, når du har booket hytten. Det eneste, vi ved, er kun, at den ligger omkring Aarhus tæt på Langå. I denne hytte sover du helt oppe i trætoppene med springende egern og smukke fugle lige udenfor de panoramiske vinduer. En magisk naturoplevelse, som du helt sikkert aldrig vil glemme. Hytten egner sig bedst til to mennesker, og vi kan næsten ikke komme i tanke om en mere romantisk kæreste-getaway end denne! Men skynd dig, hvis du skal nå at booke et værelse, for der er rift om pladserne.
Læs mere HER.