Rejser
13. august 2012

3 design-tips til Helsinki

Finsk design er værd at rejse efter. Her får du 3 gode tips til designbutikker i den skønne by i norden.
Af: af Camilla Alfthan
https://imgix.femina.dk/madogbolig/media/websites/madogbolig-dot-dk/website/4.-rejser/finlandsbillede.jpg

BLANDET GODT FINSK OG INTERNATINALT HOS AERO
Eero Aarnio er det største, finske trækplaster i møbelbutikken Aero, hvor finsk design fra forskellige epoker er blandet med italienske og amerikanske klassikere, der deler samme moderne æstetik. Aarnios ikoniske Bubble og Ball Chairs fra 1960'erne, hans lamper, borde og hans minimalistiske hund fra senere år findes her side om side med Ilmari Tappiovaras træmøbler. Da Aero arbejder med antikdealere fra hele landet, kan de ofte finde frem til sjældne finske objekter. Georgsgatan 8, www.aerodesignfurniture.fi

FINSK DESIGN I INDIEN
Den finske designtradition har altid været baseret på bæredygtighed, og dette er også gældende for den lille, nye forretning Tikau, der producerer sine tæpper, duge og puder i Indien, hvor de støtter en hel landsby. Her kan man også finde lamper skabt af den prisvindende finske designer Illka Suppanen. Bergmansgatan 10, www.tikau.com

FANTASTISKE TEKSTILER HOS FINLAYSON
Familien Finlayson, som lægger navn til butikken, stammer fra Skotland og har siden 1800-tallet været en del af den finske tekstilindustri, der en overgang var en af Europas største. Foruden metervarer i alt fra klassiske til mere outrerede print er forretningen specialiseret i sengetøj og duge i særlig høj kvalitet. Södra Esplanaden 14, www2.finlayson.fi/get-inspired

Læs mere om:

Læs også