Det populære julemarked i Berlin Mitte, Gendarmenmarkt, er Berlins måske mest berømte. Julemarkedet foregår lige foran Den Franske Domkirke, Französischer Dom. Find det her: Am Gendarmenmarkt 2, 10117 Berlin Mitte, www.gendarmenmarktberlin.de
Rejser

3 alternative julemarkeder i Berlin

30. november 2016
af Karna Bunk-Jensen
Nordiske gudinder, eventyrlige lysinstallationer og middelalder-hygge – ikke to julemarkeder er ens, i hvert fald ikke i Berlin! Tag på en juletur til Berlin, hvor du kan shoppe julegaverne billigt og hygge dig på et væld af forskellige julemarkeder. Berlinerne har sans for det alternative og finurlige, så det kan ikke komme bag på nogen, at flere af byens julemarkeder også har det. Vi har fundet tre julemarkeder i Berlin, som er lidt udover det sædvanlige – ligesom Berlin selv.

1. Det skandinaviske: Julemarked i Kulturbrauerei

Mellem november og januar finder over 60 forskellige julemarkeder sted i Berlin, og julemarkedet i Kulturbrauerei er blandt vores favoritter. Kulturbrauerei er et nedlagt bryggeri i bydelen Printzlauerberg, og hvert år danner de to gamle bryggerigårde ramme om et julemarked med skandinavisk tema. Her kan de besøgende putte sig i fåreskind og få varmen i boderne, der serverer julespecialiteter fra blandt andet Norge, Sverige og Finland. Hvornår: Hver dag fra den 21. november til 22. december. Mandag til fredag fra kl. 15 til 22 og lørdag og søndag fra kl. 13 til 22. Entré: Gratis Find vej: Kulturbrauerei, 10435 Berlin-Prenzlauer Berg Se også www.lucia-weihnachtsmarkt.de
De gamle fabriksbygninger gør dette julemarked i Berlins Kulturbrauerei til et af byens absolut hyggeligste.
Læs også: De bedste julemarkeder i Danmark

2. Det nye: eventyrligt julemarked i Botanisk Have

Det helt nye julemarked i Botanisk Have er årets store julenyhed i Berlin. Denne jul forvandles den smukke have til et funklende eventyr-landskab med lysinstallationer og glødende 3D-figurer. Gå på opdagelse i de farverige fantasi-skove, og spadser gennem haven ad en halvanden kilometer lang sti, som er oplyst af tusindvis af lys. Hvornår: Hver dag fra 17.november til 1. januar 2017, fra kl. 17 til 23. Entré: 14,5 euro for børn fra 6-14 og 17 euro for voksne. Find vej: Königin-Luise-Platz, 14195 Berlin. Se mere på www.christmas-garden.de

3. 2-i-1’eren: Holy Heimat og det historiske julemarked

Hvor Holy Heimat er et trendy julemarked med skøjtebane, designmarked, street food og live indie-musik, har Berlins historiske julemarked fokus på middelalder-hygge med håndværk, akrobatik og eventyr. Begge julemarkeder er helt nye og har til huse i samme gamle bygning, den nedlagte banegård Neue Heimat. Hvornår: Hver dag fra 24. november til 23. december. Torsdag og fredag fra kl. 16, og lørdag og søndag fra kl. 16. Entré: 2 euro for voksne. Børn under 12 år gratis. Find vej: Revaler Str. 99, 10245 Berlin Se mere på www.holyheimat.com og www. historische-weihnacht.de
Barokslottet Charlottenburg danner den smukke ramme omkring et af de mest klassiske julemarkeder i Berlin. Find det her: Platz vor dem Schloss Charlottenburg, Spandauer Damm 20-24, 14059 Berlin, www.wvdsc.de

VIL DU OGSÅ OPLEVE BERLINS JULEMARKEDER?

Kør selv: fordelen ved kør-selv-ferien til Berlin er den ekstra plads til gaveindkøb i bilen, og til at gøre stop undervejs til og fra Berlin. Kører du fra Sjælland, kan du snuppe færgen via Rødby-Puttgarden eller Gedser-Rostock. Lige nu har Scandlines’ tilbud på Julemarkedsbilletter fra 299 kr. tur/retur for en bil med op til ni personer. Se mere på www.booking.scandlines.com. Med rejseleder: Vil du opleve Berlin og byens hyggelige julemarkeder med rejseleder? Nilles Rejser tilbyder pakkerejser med bl.a. bus, hotel, udflugter og dansk rejseleder. Læs mere på www.nilles.as/julemarked Eller fly: Du kan også flyve til Berlin fra København eller Billund med EasyJet, AirBerlin eller Norwegian for ca. 500 kr. tur/retur i december måned. Flyvetiden er 55 minutter.

Læs også