Popkultur
7. august 2012

Kvinder vil have rigtige postkort

Facebook og sms'er er for nemt - vi vil have feriehilsner med posten, viser en ny undersøgelse
Af: Redaktioenen
https://imgix.femina.dk/media/sondag/2012/08/32/postkort/postkort-stor.jpg

foto: Panthermedia

Facebook og sms'er er for nemt. I stedet for de elektroniske hilsner, så vil vi have feriehilsner med på den traditionelle måde - med posten. Det viser en ny undersøgelse som TNS Gallup har lavet. Og det gælder særligt kvinderne.

Således synes hele 81 pct. af de danske kvinder, at et feriepostkort i brevkassen er hyggeligst at få - kun ganske få procent vil gerne have en sms/mms eller hilsen på Facebook fra ferien. Og hele 92 pct. af kvinderne mener, at en håndskreven hilsen viser, at afsender har tænkt på dem under ferien.

LÆS MERE: Ferie handler om afslapning, og det er for mange lig med en masse gode bøger. Få SØNDAGs bud på lækker ferielæsning lige her!

- En håndskrevet hilsen rammer bare dybere og er mere personlig frem for en hurtigt sendt sms eller email. Og al den omhu og de tanker, der ligger bag, er noget især kvinder sætter stor pris på, siger Jørgen Fischer, chef i Post Danmark Privatkunder.

Læs også