Kendte

Prinsesse Dianas død var øjeblikket, hvor det ufattelige blev til virkelighed

De fleste af os husker det øjeblik, vi hørte, Prinsesse Diana var død. Den britiske prinsesse var verdens mest berømte kvinde i sin samtid – og har trukket spor langt ind i sin eftertid.

I kalenderen så den 31. august 1997 helt almindelig ud. Det lignede en sensommersøndag, hvor folk over hele verden ville stå op, lave kaffe, gå i brusebad, lufte hund, have tømmermænd, sex, kærestesorger, eller hvad vi mennesker ellers bruger tilværelsen på.
 
Men i modsætning til de utallige søndage, der har lagt sig til rette på en utydelig hylde i erindringen, sidder netop denne dag fæstnet i vores fælles bevidsthed.
 
Trine Larsen, journalist på Billed-Bladet, glemmer aldrig dagene omkring tragedien:
 
– Jeg var tilfældigvis i Paris, den nat hun kørte galt, og tog ud for at dække historien. Jeg stod ved Pont de l’Alma-tunellen og så bilvraget blive slæbt væk. Da jeg så den komplet smadrede bil, vidste jeg godt, at den var gal. Senere tog jeg ud på hospitalet, hvor lægerne kæmpede for at redde hende, og hvor Prins Charles kort efter ankom. Det var her, jeg fik beskeden om, at hun var død. Jeg kan stadig huske, at jeg fik en knude i maven og tænkte: Det kan da ikke være rigtigt, at en kvinde som Diana kan dø på den måde!, husker hun.
 

Så berømt kan man blive

Prinsesse Dianas død var øjeblikket, hvor det ufattelige blev til virkelighed. Hvor vi vantro måtte indse, at vi alle har en udløbsdato, og at den kan komme, før vi aner det. Prinsesse Diana var ikke bare prinsesse. Hun var et ikon, et fænomen og så verdensberømt, som et menneske overhovedet kan blive.

Så meget desto sværere var det at forstå, at hun pludselig var væk.

LÆS OGSÅ: Hvem ligner prinsesse Diana mest?

– Jeg tror, alle følte, de kendte hende på en meget personlig måde. Det er også derfor, vi husker hendes død så tydeligt. Diana var i blade og aviser næsten dagligt, og vi fulgte både hendes glæder og sorger, blandt andet det ulykkelige ægteskab med Prins Charles. Hun bragte en ny åbenhed ind i det britiske kongehus, og man kunne altid læse, hvad hun følte, og hvordan hun havde det. Det kunne folk godt lide, mener Trine Larsen.

Om prinsesse Diana

 
Født den 1. juli 1961. Død i en trafikulykke i Paris den 31. august 1997.
 
Datter af Jarl John Spencer og Frances Shand Kydd.
 
Blev i 1981 gift med Prins Charles, der er arving til den britiske trone. Diana fik titlen Prinsesse af Wales.
 
Parret fik to sønner, prinserne William og Harry.
 
Diana og Charles blev skilt i 1996 efter at have været separeret i fire år.
 
Diana blev siden kæreste med rigmandssønnen Dodi al-Fayed, som hun var sammen med, da deres chauffør med høj fart kørte ind i en betonpille i tunnellen under Pont de l’Alma i Paris.

21 år og i marengs

Diana med det borgerlige efternavn Spencer voksede op i periferien af den britiske adel, og som ganske ung blev hun fundet passende til at ægte arvtageren til tronen. Som blot 21-årig stod hun brud i en kjole, der gav selv en største marengs baghjul, og Englands kommende dronning blev omgående guf for samtlige sladderblade på kloden.

Interessen voksede kun, da det blev tydeligt, at der var knas i det kongelige ægteskab, bl.a. fordi Charles ikke ville opgive sin gamle kærlighed, Camilla Parker-Bowles. Efter 11 års ægteskab blev tronfølgerparret separeret, men Dianas popularitet voksede kun.

– Hun var ikke bange for at forholde sig til de mennesker, der har det allersværest, lige fra aids-patienter til dem, der havde fået sprængt benene af i mineeksplosioner. Hendes indlevelsesevne var uforlignelig, siger Trine Larsen.

Få 8 numre af femina fra kun 229 kr - ingen binding! Få vores tilbud her

Havde nogen været i tvivl om, hvor dygtig Diana var til at connecte med folket, blev det mere end tydeligt til hendes begravelse. Hun var folkets prinsesse.

– Det var ingen officiel statsmandsbegravelse, men der var millioner og atter millioner af mennesker i gaderne. Alligevel var der så stille, at man kunne høre en knappenål falde. Folk sagde ingenting, men stod og hulkede, som om de havde mistet deres egen søster. Synet af hendes to drenge, der gik med bøjede hoveder bag kisten, var ubærligt. Jeg
græd også selv – det var umuligt at lade være, fortæller Trine Larsen.
 

Klinger i eftertiden

Netop prinserne William og Harry, der i dag er enormt populære, har været stærkt medvirkende til, at mindet om Diana klinger ind i eftertiden. De har i voksenlivet valgt at vise den samme sårbarhed som deres mor og åbent fortalt om den sorg, de gennemlevede, da hun døde. Deres mor er også blevet et forbillede for deres hustruer, henholdsvis
Kate Middleton og Meghan Markle, og for andre prinsesser.
 
– Diana fik enorm betydning også efter sin død, fordi hun tvang det britiske kongehus til at redefinere sig selv. Diana var prinsesse, men turde også være menneske. Og hun var i høj grad mor. Det var hende, der trak normaliteten ind i kongehuset og gjorde helt almindelige ting med sine drenge.
 
Trine Larsen mener, at kongehusene siden dengang er blevet bedre til at forberede prinsesserne, inden de gifter sig ind i en tilværelse, som er stort set umulig at forestille sig. De har også fået et stærkere blik for, hvordan de gør nytte i en moderne verden.
 
– Herhjemme ser vi, at Kronprinsesse Mary godt tør vælge nogle tunge sager, for eksempel kvindeundertrykkelse, også i en mere global sammenhæng, hvor hun bruger sin stemme og sin platform aktivt.

Fælles globalt minde

Diana er måske det menneske i vor tid, der har efterladt det største indtryk. I livet var hun et menneske, som alle havde en eller anden form for forhold til, og i døden er hun blevet et fælles globalt minde.

– Diana var historien, der havde alt. Det urimelige, det uvirkelige, det uforståelige. Det var et Askepot-eventyr, der endte ulykkeligt. Da vi endelig anede håb om, at hun kunne opleve lykken igen, døde hun, siger Trine Larsen, der erkender, at historien om Diana lige så stille får mindre opmærksomhed, men tror, der vil gå generationer, før hun går i glemsel.

Diana fik enorm betydning også efter sin død, fordi hun tvang det britiske kongehus til at redefinere sig selv

Læs mere om: