Meghan Markle
Underholdning

Meghan Markle tilbage til TV: Det skal hun nu

27. marts 2020
af Ditte Skrumsager
Foto: Mega.
Meghan Markle har holdt en pause fra skuespillet, men nu ser det ud til, at hun gør comeback.

Før Meghan Markle blev en del af det britiske kongehus og fik titlen Hertuginde af Sussex, var hun kendt som skuespiller i den amerikanske tv-serie 'Suits'.

Efter hun blev gift med Prins Harry, måtte hun lægge skuespillet på hylden, men nu ser det ud til, hun vender tilbage til Hollywood.

Hun starter sit comeback med at lægge stemme til Disneys nye naturdokumentarfilm 'Elephants'.

Filmen skildrer elefanterne Shani og Jomo og deres families episke og intense rejse gennem Kalahari-ørkenen i Afrika.

Samarbejdet med Disney indebærer, at en stor del af filmens indtjening går til velgørenhedsorganisationen Elephants Without Borders, der blandt andet arbejder med at beskytte elefanter mod krybskytteri.

Det er ikke første gang, at Meghan og Harry beskæftiger sig med elefanter. Det royale par rejste blandt andet til Botswana i Afrika i 2017 for at arbejde for Elephants Without Borders.

LÆS OGSÅ: Meghan Markle har det bedste kælenavn

Voiceover bliver velgørenhed

Desuden er det efterhånden ved at blive en tradition for Disney-studierne, at producere dokumentarfilm med kendisstemmer.

Skuespillere som Meryl Streep og Morgan Freeman har tidligere lagt stemme til Disneys dokumentarfilm, og hver gang har filmselskabet doneret store summer til naturorganisationer.

Samtidig med Meghan Markles elefantfilm har skuespillerinden Natalie Portman lagt stemme til dokumentaren 'Dolphin Reef' fra Disney, der får premiere samtidig med 'Elephants'.

Filmen får premiere på streamingtjenesten Disney+ den 3. april. Disney+ kommer til Danmark i sommeren 2020, i følge tjenesten selv. Så herhjemme må vi væbne os med tålmodighed lidt endnu.

LÆS OGSÅ: Dette billede af Harry og Meghan går verden rundt

Se traileren til de to nye Disney-dokumentarer her:

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_4.png

Læs også