
Knud Romer om sin kone: Hun bliver smukkere hele tiden

Af Tine Bendixen 07/11/2013 - 08:30
Da Knud Romer og Andrea Alsted mÞdte hinanden, brÞd Andrea Alsted brÞd sammen efter tre uger: Hun kunne ikke bÄde spille Wagner pÄ sin violin fem timer i trÊk pÄ Det Kongelige Teater og springe sin nattesÞvn over pÄ grund af sex. Nu ligger der to bÞrn imellem dem, og Andrea falder i sÞvn, nÄr hun putter dem.
- Men jeg synes ogsĂ„, jeg kan have den til gode. Sexâen. Vi HAVDE en masse sex, jeg fik en ordentlig portion, som jeg godt kan gĂ„ og nippe til stadigvĂŠk. Og sĂ„ fik jeg noget, der var fuldstĂŠndig fantastisk, nemlig bĂžrn. Jeg har heller ikke fĂ„et skrevet en roman mere. Der ER ikke tid, fordi vi har bĂžrn. Hvis jeg skal vĂŠre ĂŠrlig, er det ogsĂ„, fordi al min interesse og mine fĂžlelser er hos bĂžrnene, siger Knud Romer til FEMINA.
LÊs ogsÄ: Knud Romer: Jeg fatter ikke, hun har giftet sig med mig
BÞrnene har aldrig sovet alene, fordi de er mÞrkerÊdde. SÄ parret har fÄet en ekstra seng ved siden af dobbeltsengen. Dér ligger Knud.
- Jeg ligger som en hund! Jeg ligger i hundekurven! KrÞllet sammen! Men der er en ting, man endelig ikke skal tage fejl af: Jeg synes, at Andrea bliver smukkere hele tiden. Jeg MENER det faktisk. Jeg mener ogsÄ hun bliver lÊkrere. AltsÄ rent⊠sÄdan liderligt. Fuckable kvotienten stiger. Jeg synes, hendes krop bliver mere og mere liderlig at se pÄ. Jeg MENER det. Jeg elsker hendes rÞv. Jeg elsker hendes krops konsistens. Jeg elsker hende ikke kun kÊrligt, Þmt, idealistisk. Jeg synes simpelthen, hun er stangliderlig at se pÄ. Jeg begÊrer hende seksuelt, siger Knud Romer.
SĂ„ af og til tager de sig sammen og âkommer i gangâ, fortĂŠller Andrea til FEMINA. Og sĂ„ flĂžjter Knud bagefter af glĂŠde. Men parret mener ikke, at et forhold ikke er et forhold uden sex. Det handler om essensen mellem de to. Der er simpelthen ingen, der interesserer Knud ud over Andrea.
- Alle andre er omvandrende skinkesnitsler!
LĂŠs hele interviewet med Knud Romer og Andrea Alsted i denne uges FEMINA
LÊs ogsÄ: KÞkkenchef Thomas Rode: Jeg fÞler mig begÊret