Kendte

Kim Bodnia: Jeg har aldrig drømt om at være filmstjerne

Da skuespiller Kim Bodnia fik sit store gennembrud for snart 20 år siden i ”Nattevagten” lå filmverden på maven for ham og alle muligheder stod åbne. Men han valgte at blive hjemmegående husfar i stedet for filmstjerne


For 19 år siden fik filmverden for alvor øjnene op for skuespilleren Kim Bodnia efter hans rolle i Ole Bornedals "Nattevagten", samtidig blev Kim Bodnia far til sit første barn, sønnen Louis. Kim og hans daværende kæreste skuespiller Lotte Andersen valgte at flytte langt væk fra de røde løbere og filmmiljøet i hovedstaden til Falster!

- Jeg ville gerne give min søn naturens elementer, som jeg også selv fik som barn. Lotte og jeg havde ikke så mange penge dengang, men på Falster kunne man få et landsted til 150.000 kroner, så vi flyttede i et slags kollektiv med to andre familier - det var fantastisk. Med mit arbejde er jeg jo ikke afhængig af at bo et bestemt sted, jeg flyver rundt og filmer i hele verden. Og jeg elsker den tid, jeg har til at koble af, inden jeg kommer hjem.

Læs ogsr: Anders W. Berthelsen: Nægter at gå til auditions

IKKE PARAT TIL DEN STORE VERDEN
Det var lige efter dit store gennembrud med "Nattevagten", du valgte at trække dig. Var det ikke lidt omvendt - du kunne jo have erobret verden?

- For mig var det logisk. Jeg var blevet far for første gang i mit liv, det havde jeg altid drømt om. Jeg har aldrig drømt om at være filmstjerne. Og jeg havde taget beslutningen om at lade Lotte køre karrieren, mens jeg var hjemmegående husfar en periode.

- Jeg var heller ikke parat til at komme ud i den store verden dengang. Jeg kræver tryghed, når jeg arbejder, ellers kan jeg ikke komme ind til de dybe følelser. På dét tidspunkt følte jeg ikke, at jeg ville have den tryghed, hvis jeg tog væk fra et nyfødt barn og en kone, der gerne ville spille teater. Hvordan skulle det hænge sammen? Det ville blive en skandale. Jeg ville ikke kunne klare det.

Læs også: Ida Corr: Jeg har kun haft ét job i mit liv