Kendte

Ditte Okman: ”Hvorfor må man ikke synes, at en kvinde er idiot, bare fordi man selv er kvinde?”

Ditte Okman var som vært på Radio24syv kendt for at være skarp i mælet. Hendes nye bog ”#tyndogrig – Det, jeg taler om” er fyldt med skæve, skægge og spiddende debatindlæg. Men de er faktisk blevet til på en baggrund af – sorg. Indvendig er Ditte blød som smør.

Og sådan kan et interview begynde så fuldstændig anderledes, end man havde forventet. Halvandet minut inde i samtalen græder Ditte Okman. Hendes nye bog ”#tyndogrig – Det, jeg taler om” er ellers en festlig omgang skarpe debatindlæg om livet i kvindeland med udgangspunkt i Dittes eget – og hun stikker verbale lussinger både til sig selv og andre – men da hun skal forklare, hvordan hun fik idéen, knækker stemmen. Livet kan jo godt være noget lort, selv om det ligner lagkage.

– #tyndogrig var faktisk et hashtag, jeg fandt på, da min bror Kim døde i april 2017 – 46 år gammel. Tre måneder senere var jeg på ferie i Portugal med et lille luksusorienteret rejsebureau. Du ved … god mad, vinsmagninger, besøg på en Michelin-restaurant. Vi var ude at sejle på en flod, og der var bare så smukt og frodigt. Dér sad jeg i ekstravagante omgivelser på en stor dyr båd og havde lige tabt 14 kilo, alt så bare mega godt ud udenpå. Jeg havde det bare ad helvede til indeni. Så hashtaggede jeg #tyndogrig, fordi det var så grotesk. Det var bare et kæmpe antiklimaks at være i alt det rigtige, aldrig at have været i bedre form – og så bare være ét stort smadder indvendig.

Hvordan kom du ud af det igen?

– Jeg er sgu ikke sikker på, at jeg er ude af det, hvis jeg skal være helt ærlig. Man taler meget om, at man skal igennem en sorg, men … jeg … altså jeg begynder altid at græde, når jeg taler om det her …

Grødet stemme, blanke øjne, tårer, der bliver duppet væk med en mørkegrøn middagsserviet, som lige er det, der er inden for rækkevidde. Og Ditte, der siger:

– Jeg tror, man må finde ud af, hvordan fanden man lever med det. Finde ud af at acceptere, at det måske ikke er noget, man skal over. Det er en ny dimension i livet, et nyt livsvilkår. Han dukkede ikke op på sit arbejde en mandag morgen. Han var en pligtopfyldende type, så kollegerne undrede sig. De prøvede selvfølgelig at ringe og skrive, men hørte ikke noget, så en kollega tog forbi, ringede og kunne høre hans mobil inde i lejligheden. Politiet kom og fandt ham, han lå død derinde. Da han blev obduceret, fandt de en rift på hans hovedpulsåre. Det var meget uventet. De har ikke kunnet finde en forklaring, der ER ikke rigtig nogen forklaring. Der er åbenbart bare nogen, der dør sådan. Det har været et kæmpe chok.

 

SKAM

Det er mandag formiddag. 4-årige Betty og 6-årige Lloyd er afleveret i institutionen. Ditte er hoppet i stiletter og stramme jeans, hun har tandbørsten i munden, da elevatordøren lukker mig direkte ind i verdens fedeste lejlighed, som hun flytter fra lige om lidt – hun er midt i en skilsmisse. Morgenen har været lidt hektisk. Hun undskylder rodet og resterne fra morgenmaden på køkkenbordet, men jeg tror egentlig, hun er ligeglad. Eller rettere jeg VED, hun er ligeglad. Ditte er ikke tilhænger af pænhed. Hvilket man vil vide, hvis man har været lytter til hendes program ”Det vi taler om” på nu hedengangne Radio24syv. Det står også i bogen.

– Den kom sig af det der hashtag og idéen om, at vi skal være så mega perfekte og se skidegodt ud, og alle sammen er i kæmpe overskud og skal give Insta-love videre og sådan noget. Men nogle gange har man det også bare ad helvede til. Og nogle gange er man virkelig vred eller irriteret. Jeg har lagt mærke til igennem de seneste par år, at det er, som om vi skal skamme os over at have negative følelser. Specielt kvinder må ikke være vrede. Kvinder skal være glade. Men nogle gange har man det bare vildt dårligt, er bitter, smålig, grim og sur og føler sig uretfærdigt behandlet. Jeg synes egentlig, at mange kvinder i virkeligheden også er med til at fortælle kvinder, at vi hele tiden skal gå rundt og være pæne og se godt ud. Og hele tiden skal undertrykke de grimme følelser, for, uh, du må ikke vise dem. Det er da noget pis. Jeg GIDER bare ikke skamme mig over de der følelser. Og så det med kvinde-kvinde-værst. Hold nu kæft. Hvorfor må man ikke synes, at en kvinde er idiot, bare fordi man selv er kvinde? Det er da noget mærkeligt noget. Så skal man påduttes alt muligt kønspis. Så prøv at høre: Det er nogle følelser, vi alle sammen går rundt med. Og den bog er blevet en ventil. Forhåbentlig også med noget humor og en masse selvironi. For i virkeligheden handler det om, at jeg også selv er mega dobbeltmoralsk.

LÆS OGSÅ: Katrine Engberg om sin ægteskabskrise med Timm Vladimir: "Efteråret for tre år siden var det værste i mit liv"

 

SHITSTORM

Ditte er et meget direkte menneske. Som provokerer. Hun arbejdede for Venstres pressetjeneste på Christiansborg i 2010, da hun lavede en mildt sagt negativ Facebook-opdatering om en kioskdame på stedet – og oplevede sit livs første shitstorm.

– Jeg er jo blevet kendt på en virkelig uheldig måde, kan man vist roligt sige.

Dét lærte hun en hel del af. Men hun gav ikke ligefrem selv mundkurv på som vært på Radio24syv:

– Dybest set er jeg en lille smule ligeglad med, hvad folk synes om mig. Fyr den af altså! Ikke engang kronprinsesse Mary kan få hele verden til at elske hende. Det er en vanvittig præmis at forestille sig, at man skal være elsket eller afholdt af hele verden. Folk må GERNE synes, jeg er en idiot. Der er kommet mange klager over mig, især det første par år var det meget massivt, men en af mine chefer på Radio24syv sagde en dag noget vigtigt til mig: ”Ditte, vi vil hellere have, at der er ni mennesker, der hader dig og dit program, og en, der elsker dig, end 10, der er fuldstændig ligeglade.” Jeg har desuden et spamfilter. Jeg behøver ikke læse al det bræk, der kommer. Jeg tager det virkelig ikke personligt.

Må du være svag, når du går for at være stærk?

– Jeg tror sgu, at de fleste af dem, der kender mig, og egentlig også dem, der bare følger mig på Facebook eller i radioen, godt er klar over, at jeg er det. Jeg har altså siddet og tudet i radioen!

KØB et abonnement på femina og vælg din egen velkomstgave: Moshi Moshi jakke, Södahl plaid eller et af vores skønhedssæt

 

OMSORG

Det ringer på døren: ”Hvem fanden er det?” spørger Ditte sig selv. Hun venter ikke nogen. Det viser sig at være Phillip, som er på vej op i elevatoren.

– Det er en mand, der sælger Hus Forbi, der kommer en gang imellem. Må jeg lige gi’ ham 10 minutter? Han er virkelig sød.

10 minutter efter har Ditte sagt farvel til 65-årige Phillip, der havde 2 liter kakaomælk med til hendes børn. Hun propper dem i køleskabet og siger:

– Det med Phillip kom sig egentlig af, at vi havde en masse flasker ude på altanen og ikke gad gå ned med dem, det var sådan en skraldespandsaltan. Indtil jeg tænkte: Kan man ikke få en eller anden til at komme og hente flaskerne? Der var måske for 500 kr.

Hun fandt frem til pantbørsen.dk, hvor man kan finde hjemløse i sit eget område og spørge, om de vil hente flasker og som modydelse få panten.

– Så Phillip kom en meget regnfuld novemberdag. Han havde sko, der gabte, og var mega våd og sjasket, og jeg tænkte: Hvad fanden er det her for noget? Han var nødt til at komme tilbage igen næste dag, for der var MANGE flasker. Da han gik, tænkte jeg: Det er jo uværdigt. Så spurgte jeg mine Facebook-venner, om de var friske på at samle ind til nogle ordentlige sko til Phillip. Folk mobilepayede mig helt sindssygt. Da han kom for at hente de sidste flasker, havde jeg faktisk 4.500 kr. til ham. Altså han var fuldstændig overvældet. En måned efter var vi ude at spise frokost. Han ville gerne fortælle, hvad han havde brugt pengene på. Jeg sagde, ”det rager ikke mig”, men det ville han. For det første havde han fået tre behandlinger på Fodterapeutskolen. Han havde haft meget ondt i fødderne, de går jo rimeligt meget i løbet af en dag, de hjemløse. Så havde han købt nye sko. Og indlæg. Og vinduespudsergrej, for han ville begynde at pudse vinduer for folk. Så det gør han. Og henter flasker. Jeg har haft kontakt med ham siden.

LÆS OGSÅ: Parret Thomas Blachman og Julia Werup: ”Selvfølgelig clasher det en gang imellem, fordi vi begge to har ret store egoer”

Du viser nye sider af dig selv – en liberal kvinde som dig?

– Jeg er mega liberal. Men er det ikke sådan lidt gammeldags eller i hvert fald en total misforståelse af, hvad man er som liberal? Jeg har vildt meget omsorg for andre mennesker. Det er der vel ikke nogen mennesker, der vil sige, at de ikke har. Men jeg har lyst til at sige, at venstrefløjen har haft succes med at udråbe sig selv som de gode, og så er de blå de onde. Jeg ved sgu ikke rigtig. Jeg kender fandeme mange blå, der gør meget. Det er ikke udelukket, bare fordi man måske ikke synes, at det er okay, at man skal betale over halvdelen af sin indkomst i skat til alle mulige, undskyld mig – brækprojekter. Jeg synes, at mange af mine skattekroner er spildt og trukket direkte ud i lokummet. Jeg synes, de bliver forvaltet vildt uansvarligt. Så vil jeg sgu hellere gøre noget andet. Jeg ER velstillet, og de penge, jeg har, kan jeg godt selv finde ud af at fordele, og måske synes jeg egentlig også, lidt mere fornuftigt. Som når jeg hjælper Phillip. Vi går ud og spiser. Jeg har også givet ham økonomiske gaver, når jeg har tænkt, at han har haft brug for det. Jeg tror, vi alle sammen er omsorgsfulde, vi har bare en forskellig måde at løse verdens problemer på. Og jeg kan bare mærke, at her er der en direkte effekt af det, jeg gør.

Man kan godt være humanist, selv om man er blå …

– Verden er sgu ikke altid så sort-hvid.

Ditte Okman, 44 år, journalist og debattør, tidligere vært på ”Det, vi taler om” på Radio24syv. Mor til Lloyd på seks år og Betty på fire.