Kendte

Dem skal du holde øje med: 4 kvinder, der forandrer verden lige nu

Hvis du har fået nok af mandlige internationale statsledere, der trækker et hav af skandaler i kølvandet på deres personer, så skal du bare kigge mod disse fire kvinder, der på hver deres måde lægger op til politisk forandring nu.

De sidste par år har vi set en ny type kvinder dukke op på verdensscenen. De er handlekraftige og idealistiske, men samtidig trækker de på deres empati og deres kvindelige ståsted i verden. De er no bullshit kind of women, og selvom de betræder magtens korridorer på hver deres måde, kan man være ret sikker på, at der ikke dukker den kvindelige udgave af dick-pick-skandaler op i deres kølvand.

De har, hvad nogle vil betegne som hele pakken som moderne ledere, og hvis der er noget, verden kan trænge til lige nu med klimaforandringer og en grab-them-by-the-pussy-præsident i Det Hvide Hus i USA, er det forandring. Måske de er svaret. Mød de fire kvinder her:

 

1. Greta Tintin Eleonora Ernberg Thunberg, født 2003 i Sverige. Skolelev og klimaaktivist. Nomineret til Nobels Fredspris 2019.

Hvem er hun?

"We have run out of excuses and we are running out of time. We have come here to let you know that change is coming, whether you like it or not. The real power belongs to the people."

Sådan lød den kun 15-årige Greta Thunbergs afskedssalut til FN’s Klimakonference COP24 i december 2018.

Trods sin unge alder er Greta ikke bare en hvilken som helst svensk skoleelev. Greta er klimaaktivist på globalt plan. Hun kom første gang på hele verdens læber, da hun i august 2018 arrangerede den første skolestrejke mod klimaforandringerne foran Riksdagen i Stockholm. Hver dag satte hun sig foran Riksdagen med et skilt, hvor der stod Skolstrejk för klimatet, i stedet for at gå i skole. Hendes aktivisme inspirerede skole- og gymnasieelever verden over til at demonstrere for bedre klimalovgivning.

Greta Thunberg blev lynhurtigt berømt for sin kompromisløse stil, og få måneder efter hun påbegyndte sin strejke, blev hun inviteret til at tale ved Tedx i Stockholm. I januar 2019 tog hun en 32-timers togtur ned gennem Europa for at tale ved World Economic Forum i Davos, hvor hun med sin karakteristiske kompromisløshed mindede nogle af verdens mest magt- og indflydelsesrige ledere og beslutningstagere om, at deres egen succes ret ofte kom med en enorm regning for planeten.
 

Hvor kommer hun fra?

Greta er barn af to svenske kunstnerforældre. Hendes mor, Malena Ernman, er en kendt, svensk operasanger, og hendes far, Svante Thunberg, er skuespiller. Allerede som 8-årig blev Greta opmærksom på klimadebatten, og det store spørgsmål rejste sig for hende: Hvorfor er der ingen, der gør noget? Som 11-årig gik hun ned med en depression. Hun er åben omkring, at hun har diagnosen Aspergers syndrom og OCD, men har også vist, at en diagnose ikke er noget at skamme sig over. Kampen for klimaet har givet hende mod på livet igen, selvom hendes budskab ofte er dystert.

Greta er sin egen, men støtten fra hendes familie har været uvurderlig. Hendes første sejr var, da hun overbeviste hele familien til at leve vegansk, og den anden sejr kom, da hendes mor valgte ikke længere at rejse med fly, når hun skulle på turné. I dag bevæger Greta sig blandt verdens mest prominente aktivister, men hun har en god base at vende hjem til, og sammen med hunden Roxy og hesten Freyja, kan hun være sig selv.

Hvad er det hun kan?

Greta Thunberg taler, som om hun er en ung kvinde, der intet har at tabe. Det vil sige, at hun taler præcis, som hun er og ser sig selv. Hun er blevet sin generations nøgterne stemme, der ikke er bange for at sige, at det er de voksne, der er umodne, hvis de ikke gør noget drastisk for at stoppe klimaforandringerne NU.

Hun er ikke blevet berømt som en overfladisk influencer som så mange andre unge, men gennem sine handlinger, og det skaber autenticitet. Samtidig er hun indfødt i SoMe, og når hun poster et billede af sig selv fra sin togkupé på vej hjem fra Davos, sender hun et utvetydigt signal til de mange virksomheds- og regeringsledere, der fløj ind til samme event i deres private jets. Da den britiske premierminister Theresa May kritiserede de britiske skoleelevers Thunberg-style klimastrejke på Twitter, responderede Greta lynhurtigt med et svar-tweet: British PM says that the children on school strike are “wasting lesson time”. That may well be the case. But then again, political leaders have wasted 30 yrs of inaction. And that is slightly worse.

 

2. Alexandria Ocasio-Cortez. Født 1989 i USA. Politiker, aktivist og yngste medlem nogensinde af Kongressen i USA.

Hvem er hun?

Det ene øjeblik vidste ingen, hvem hun var. Det næste øjeblik var hun en af de mest toneangivende, unge politikere i amerikansk politik. Alexandria Ocasio-Cortez, kvinden med de puertorikanske arbejderklasserødder og den skarpe midterskilning, kom i 2017 uventet ind fra højre (eller nærmere venstre. Alexandria Ocasio-Cortez er ikke bange for at betegne sig selv som socialist) og overtog den dobbelt så gamle og garvede demokrat, Ted Crowleys, kandidatur til Kongeressen i valgdistriktet Bronx og Queens. Selv forklarede hun sin overraskende valgsejr med, at indbyggerne i de to fattige boligområder endelig kunne stemme på en, der lignede dem selv. Inden da havde hun i 2016 været organisator for Bernie Sanders’ præsidentkampagne, og det er i høj grad hos den venstreorienterede Sanders, at hun har hentet meget af sit politiske tankegods.

I 2018 blev hun ved det amerikanske midtvejsvalg valgt ind i Repræsentanternes Hus, og blev med sine 29 år det yngste medlem af Kongressen nogensinde. Mange har siden ærgret sig over, at minimumsalderen for at stille op som præsident i USA er 35 år, for der er ingen tvivl om, at Alexandria Ocasio-Cortez kommer til at komme langt i amerikansk politik.

Hvad kan hun?

Hvis nogen skulle illustrere præsident Trumps modsætning, må det være Alexandria Ocasio-Cortez. Hun er ung, kvinde, brun, har immigrantbaggrund og har reel menneskelig erfaring fra det arbejderklasse-Amerika, som Trump mener, at han vil gøre great again. For under to år siden arbejdede hun stadig som servitrice og boede i en etværelses lejelejlighed i The Bronx, der er et af de mest etnisk alsidige og økonomisk udfordrede områder af New York City.

Alexandria Ocasio-Cortez er en skarp politisk analytiker og en endnu skarpere taler. Hun kan tale om social ulighed, immigration og klimaforandringer med et brændende personligt engagement, der får folk til at lytte. Hun er frygtløs, når det handler om at tale magten imod.

Ligesom Trump kan hun finde ud af at tweete. Hun er bare bedre, og hun er velbevandret nok i den digitale verden til aldrig at begå fejl. Hun møder altid modstand med humor i stedet for fornærmethed, og vinder dermed enhver SoMe-popularitetskamp til UG med kryds og slange.

Humor

Et af Alexandria Ocasio-Cortez' stærkeste kort er, at hun ikke lader sine politiske modstandere diktere samtalen om hende. I januar i år lækkede hendes politiske modstandere fra det republikanske parti en video på Twitter af en ung Alexandria, der danser på et tag i NYC. Alexandria Ocasio-Cortez' svar? Hun tweetede en video af sig selv, der dansede til WAR's "What is it good for?" uden for hendes nye kontor i Kongressen, mens hun var ved at dø af grin.

Sjovt at vide:

Et kendetegn ved Alexandria Ocasio-Cortez er den karakteristiske knaldrøde læbestift, som hun ofte bærer. Efter hun på Twitter afslørede, at hun bruger Stila “Stay All Day” Liquid i farven Beso (betyder kys på spansk), måtte Sephora melde akut udsolgt.

 

3. Jacinda Ardern. Født 1980 i New Zealand. New Zealands premierminister for partiet Labour.

Hvem er hun?

Jacinda Ardern er New Zealands premierminister, men hun er faktisk mere end det. Jacinda Ardern var 37 år, da hun overtog embedet som premierminister, hvilket gør hende til den yngste, nulevende premierminister i verden. Mindre end et år efter tiltrædelsen fødte hun sin datter, og blev dermed kun den anden kvindelige statsleder i verden, der har fået et barn, mens hun sad på posten (den første var Pakistans Benazir Bhutto). Billeder af Jacinda Ardern og hendes tre måneder gamle datter Neve Te Aroha, gik verden rundt, da Ardern havde hende med til FN’s generalforsamling i New York City i 2018. Selvfølgelig var Neves far og Jacindas mand, tv-manden Clarke Gayford med til at passe barnet, for Jacinda Ardern er på alle måder en moderne statsleder, der viser vejen frem gennem sine egne livsvalg.

I marts i år blev New Zealand ramt af et voldsomt højreekstremistisk terrorangreb, da en mand åbnede ild mod to moskeer i landets andenstørste by, Christchurch, dræbte 50 mennesker og sårede ligeså mange. Igen gik billeder af Ardern verden rundt, da hun iført muslimsk hovedtørklæde valgte at omfavne landets muslimske mindretal med empati og støtte fremfor at opfordre til vrede og splittelse ovenpå de voldsomme begivenheder.

Hvad kan hun?

Der er ingen tvivl om, at Jacinda Ardern er en dygtig politiker. Da hun overtog premierministerposten oplevede det New Zealandske Labourparti en historisk nedgang i meningsmålingerne. I løbet af kun kort tid på posten steg Labourpartiet igen markant i meningsmålingerne og ved det følgende valg blev det landets næststørste parti.

Jacinda Ardern er først og fremmest det, man på engelsk kalder ’relatable’ – helt almindelige mennesker har let ved at relatere til hende. Hendes sorg ovenpå Christchurch-massakren var dybfølt og hendes måde at tage lederskab på efterfølgende har muligvis ikke set sin lige i historien. Medier verden over har hyldet hende for at lede med empati og autencitet, og hun er blevet berømt for at samle sin nation, hvor mange andre lande oplever splittelse over især immigrationsspørgsmålet i disse år.

Ardern nægtede at udtale drabsmandens navn for ikke at give ham berømmelse. I stedet gik hun på gaden og omfavnede bogstaveligt talt de efterladte. Med sin handling formåede hun at vende angriberens anti-muslimske dagsorden til en samtale om New Zealandsk sameksistens for alle nationaliteter og religioner. Da USA’s præsident Donald Trump ringede hende op dagen efter angrebet og spurgte, hvordan USA kunne hjælpe, svarede Ardern: ’ved at vise sympati og kærlighed over for alle muslimske samfund’. Ardern viste hermed, at der ikke er en modsætning mellem at være sårbar og frygtløs, og at der kan være en større styrke i at være den, der rækker ud end at være den, der råber højest. For mange står Ardern som symbolet på, hvordan et moderne lederskab bør se ud.

Sjovt at vide:

Jacinda Arderns kat Paddles havde sine egne meget populære Twitter og Instagram-konti, med et stort antal følgere. Desværre blev Paddles kørt over i 2017, og efterfølgende oplevede New Zealands svar på Kattens Værn at blive overstrømmet af donationer. Opfordringen til at donere kom selvfølgelig fra Jacinda Arderns og hendes mand – og blev et tidligt eksempel på Arderns evne til at mobilisere mennesker omkring sig gennem empati og medfølelse.

 

4. Sherin Khankan. Født 1974 i Danmark. Forfatter, foredragsholder, stifter af Exitcirklen og kvindelig imam.

Hvem er hun?

Sherin Khankan har været en del af det danske debatmiljø i et par årtier. Som datter af en syrisk far og en finsk mor, og opvokset i Danmark, har hun med egne ord fået det bedste med sig fra mindst to verdener i vuggegave. Hun har længe været fortaler for en moderat tolkning af islam, men hun er også kendt for at have insisteret på, at den danske religionsfrihed principielt bør kunne rumme mere ekstreme muslimske grupper som Hizb ut Tahrir. Hun er aldrig bange for at blive upopulær – og er det ofte både i den ene og den anden lejr.
Sherin Khankan grundlagde i 2014 Exitcirklen, der er et tilbud til kvinder, der er udsat for social og religiøs kontrol og psykisk vold.

Hendes nyeste tiltag er hendes mest kontroversielle og konsekvente. Sherin Khankan har grundlagt kvindemoskeen Mariam, hvor hun selv fungerer som imam. Kvindelige imamer er et særsyn indenfor islam, og Khankan er også en af Danmarks første. Her arbejder hun for større ligestilling for kvinder inden for islam. Moskeen foretager f.eks. tværreligiøse vielser og arbejder for muslimske kvinders ret til skilsmisse. Med andre ord prøver Sherin Khankan at lede vejen til en mere moderat og moderne version af islam.

Sherin Khankans rolle som kvindelig imam har givet hende international berømmelse. I 2017 var Khankan inviteret til møde hos den franske præsident Emmanuel Macron, der gerne ville inspireres og diskutere en mere progressiv tilgang til islam.

I 2018 er Sherin Khankan aktuel i dokumentaristen Marie Skovgårds dokumentarfilm om hende, Reformisten.

Hvad kan hun?

Èn ting Sherin Khankan ikke kan er at sidde stille. Hun er altid i gang med at arrangere et eller andet, og hun har et dybt samfundsengagement. Overordnet set har Sherin Khankan altid forsøgt at skabe en anden samtale om islam, end den der ellers foregår i offentligheden. Det er ikke altid faldet i god jord. Paradoksalt nok faldt hendes besøg hos den franske præsident sammen med, at Sherin mødte modstand i Danmark for sit projekt med udsatte kvinder i Exitcirklen. Her forsøgte bla. folketingsmedlemmet Naser Khader at lukke munden på Sherin Khankan ved at true med at offentliggøre intime billeder fra deres tid sammen som kærester.
Sherin Khankan valgte at lægge hele korrespondancen med Khader offentligt frem, og viste, at gennemsigtighed altid er bedre end skam.

Sherin Khankan kan om nogen kombinere en skrøbelighed med styrke og handlekraft. Som hun siger i dokumentarfilmen Reformisten: ’Vi må ikke brænde broer? Det er umuligt, hvis man vil skabe forandring’.

Sjovt at vide:

Sherin Khankan er vokset op sammen med forkvinden for Ny Borgerlige, Pernille Vermund, selvom deres liv og livssyn har taget helt forskellige drejninger sidenhen. Deres gensyn som voksne har kunnet følges i DR’s Abdel mellem fjender.